Konkurrenceredegørelse 2000
• Offentlige udbud 1999
Forrige side | Indhold | Næste side
I 1999 har Klagenævnet for Udbud afsagt i alt 25 kendelser, jf. nedenstående liste. Antallet pr. år ligger nogenlunde konstant. Kendelsernes fulde ordlyd kan ses på Konkurrencestyrelsens hjemmeside: www.ks.dk/udbud.
I omkring halvdelen af de afsagte kendelser er der konstateret overtrædelser af udbudsreglerne. Det samme var tilfældet i 1998.
5 klager er i 1999 blevet tillagt opsættende virkning, dvs. ordregiver må ikke indgå kontrakt, sålænge Klagenævnet har sagen under behandling.
I 1999 har Klagenævnet annulleret ordregivers beslutning i 3 tilfælde. Der blev ikke annulleret beslutninger i 1998.
Denne kendelse, der er afsagt 3. december 1998, drejer sig om 1. etape af bybanen i København (Minimetroen). Ørestadsselskabet udbød hele arbejdet på etapen i totalentreprise som udbud efter forhandling efter forsyningsvirksomhedsdirektivet. Ørestadsselskabet udbød arbejdet i 3 pakker: A: byggeri og jordarbejde, B: transportsystemet, og C: begge opgaver samlet. I alt 13 danske og udenlandske entreprenørvirksomheder, der ikke fik andel i kontrakterne, klagede over udbudets forløb.
Kendelsen går ud på følgende: Klagenævnet fastslog for det første, at de tekniske ændringer af projektet, der blev foretaget, mens udbudsforhandlingerne stod på, ikke var så dybtgående, at udbudet skulle have været gjort om. Dette resultat var Klagenævnet allerede i en tidligere sag rejst af andre entreprenørvirksomheder nået frem til (se kendelsen i sag mellem European Metro Group mod Ørestadsselskabet I/S, 18. november 1996).
Klagenævnet tog for det andet stilling til, om det var lovligt at foretage nogle tilpasninger i to tilbud afgivet på henholdsvis A og B, så de tilsammen på en vis måde svarede til C. Det fandt Klagenævnet, at det var. Endelig fandt Klagenævnet for det tredje, at den sammenknytning mellem de to vindende tilbudsgivere (af henholdsvis A og B - efter tilpasning), som var foretaget ved at kræve solidarisk ansvar imellem dem i grænsefladespørgsmål, ikke var lovlig efter udbudsreglerne. Denne overtrædelse af reglerne var dog ikke tilstrækkelig til, at udbudet skulle have gået om, hvis spørgsmålet havde været rejst på et tidligere tidspunkt.
Kendelsen af 18. november 1996 er af klager indbragt for Østre Landsret.
Sorø Kommune havde overtrådt tjenesteydelsesdirektivet, fordi rengøringen på en af kommunens skoler ikke var udbudt i EU. Rengøringen af Sorø Rådhus var heller ikke udbudt. Klagenævnet fandt her, at der var tale om en individuelt fastsat, konkret ydelse. Dennes værdi skulle ikke regnes sammen med skolerengøringen, når det skulle vurderes, om man var over tærskelværdien for EU-udbud.
Boligforeningen udbød renovering af nogle boligblokke. Klagerens tilbud var blevet afvist som ikke konditionsmæssigt, dvs. det tilbudte svarede ikke til kravene i udbudet. Klagenævnet fandt, at foreningen havde overtrådt bygge- og anlægsdirektivet på en række punkter. Blandt andet havde Boligforeningen givet en uklar beskrivelse af det udbudte ved at henvise til et bestemt lukningssystem for altaner. Det var derfor uberettiget, at Boligforeningen havde afvist klagerens tilbud.
Ved kommunens udbud af ingeniørmæssig rådgivning efter forsyningsvirksomhedsdirektivet lå de samlede tilbudte priser fra ca. 1,7 mio. kr. til ca. 7,1 mio. kr. Kommunen bad lavestbydende om en nærmere forklaring. På baggrund af hvad der blev svaret, fandt kommunen, at dette tilbud ikke var konditionsmæssigt, dvs. det svarede ikke til kravene i udbudet. Klagenævnet slog fast, at kommunen var gået korrekt frem efter udbudsreglerne mht. et unormalt lavt bud. Dog fandt Klagenævnet, at afslaget på dette tilbud ikke var begrundet korrekt.
DSB udbød håndterminaler til brug ved billettering m.v. Der var tale om udbud efter forhandling efter forsyningsvirksomhedsdirektivet. En tilbudsgiver klagede, inden udbudsforhandlingerne var afsluttet. Klagen fik opsættende virkning, dvs. DSB måtte ikke indgå kontrakt, mens Klagenævnet behandlede sagen.
DSB havde på forhånd fastsat en plan for udbudsforhandlingerne. Undervejs fraveg DSB denne plan til skade for den tilbudsgiver (klageren), der stod mest fordelagtigt i forhandlingsforløbet. Der skete det, at DSB tog et uopfordret fornyet tilbud fra en tidligere fravalgt tilbudsgiver med i betragtning. Dette fik afgørende virkning for det videre forhandlingsforløb. Klagenævnet fandt, at det var nødvendigt at pålægge DSB at annullere udbudet, selvom det ville få betydelige konsekvenser for DSB.
Sagen vedrørte et udbud efter forhandling efter forsyningsvirksomhedsdirektivet. Ordregiver skulle have udvidet kapaciteten på et anlæg til forbrænding af affald. Der deltog kun én anden tilbudsgiver i forhandlingerne foruden klageren. Det var den virksomhed, der havde opført og vedligeholdt det eksisterende anlæg. Klagen fik opsættende virkning, dvs. ordregiver måtte ikke indgå kontrakt, mens Klagenævnet behandlede sagen.
Klagenævnet fandt, at tildelingskriterierne burde have været mere klare. Men det var ikke nok til, at ordregiver skulle ændre udbudet. Klagenævnet fandt endvidere, at der ikke var sket forskelsbehandling af de to bydende, da tilbudene blev vurderet. Klagenævnet mente, at klageren ikke havde gjort nok for selv at skaffe sig oplysninger om det eksisterende anlæg. Ingen del af klagen blev taget til følge.
I 3 sager har Klagenævnet for Udbud behandlet spørgsmål om kommuners pligt til at udbyde rengøring i de kommunale institutioner. Klagenævnet har slået fast, at der ikke gælder et ubetinget princip om, at værdien af alle rengøringsaftaler, der indgås af en kommune, skal lægges sammen og sammenholdes med tærskelværdien.
I sagen mod Ramsø Kommune accepterede Klagenævnet, at kommunens centralforvaltning havde indgået 9 kontrakter om rengøring af 9 daginstitutioner uden EU-udbud - uanset de 9 kontrakter tilsammen oversteg tærskelværdien i tjenesteydelsesdirektivet.
I sagen mod Bramsnæs Kommune fandt Klagenævnet, at kommunen i 1996 havde overtrådt udbudsreglerne ved ikke at gå i EU-udbud.
I sagen mod Ringsted Kommune fastslog Klagenævnet, at hvis en kommune vælger at indgå en samlet kontrakt for rengøringen flere steder, og den samlede værdi overstiger tærskelværdien, skal den pågældende rengøringskontrakt udbydes i henhold til tjenesteydelsesdirektivet.
Klagenævnet har i 2 sager besluttet, at Statens og Kommunernes Indkøbs Service med føje har udelukket 2 virksomheder fra prækvalifikation. Udbudet vedrørte rammekontrakter for dataudstyr. De udelukkede virksomheder havde ikke fremsendt dokumentation vedrørende virksomhedens særlige forhold (serviceattest" eller tilsvarende dokumentation) rettidigt.
Klagenævnet besluttede at afvise en sag om udbud af forsikringsydelser. Sagen var rejst af en række menighedsråd mod Kirkeministeriet. Påstandene i sagen vedrørte retsforholdet mellem de enkelte menighedsråd og Kirkeministeriet. Klagenævnet fandt ikke, at det havde kompetence til at tage stilling i sådanne spørgsmål.
Ved en delkendelse afsagt 21.09.1998 havde Klagenævnet fundet, at Miljøteam Århus (det tidligere Århus Renholdningsselskab) var omfattet af EU’s udbudsregler. Sagen angik indkøb af affaldsbeholdere. Miljøteam Århus gik i 1993 ind i et affaldsforsøg igangsat af Århus Kommune med støtte fra Miljøstyrelsen. Der blev dengang afholdt EU-udbud om indkøb af affaldsbeholderne. Klagenævnet fandt, at de indkøb, der fandt sted i 1996 og 1997, var sket i tilknytning til de tidligere indgåede flerårige aftaler. Udbudsreglerne var derfor ikke tilsidesat.
Kendelsen er af klager, Hans Jørgen Rasmussen, indbragt for Vestre Landsret.
Kommunen havde udbudt en helt ny byskole i begrænset EU-udbud. Det billigste tilbud indeholdt imidlertid nogle forbehold. Den tredje-lavestbydende gik til Klagenævnet. Klagen fik opsættende virkning, dvs. kommunen måtte ikke indgå kontrakt, mens Klagenævnet behandlede sagen. Klagenævnet fandt, at forbeholdene i det billigste tilbud drejede sig om grundlæggende elementer i udbudsbetingelserne. Klagenævnet pålagde derfor Odder Kommune at se bort fra det laveste bud ved tildelingen af kontrakten. Klagenævnet understregede, at beskrivelsen af de forskellige bygningsdele i udbudsmaterialet skal være objektiv.
Aalborg Lufthavn havde udbudt udvidelse af sin terminalbygning. Det var udbud i totalentreprise efter forsyningsvirksomhedsdirektivet. Klagen fik opsættende virkning, dvs. ordregiver måtte ikke indgå kontrakt, mens Klagenævnet behandlede sagen. Klagenævnet fandt imidlertid, at det valgte bud var konditionsmæssigt, dvs. at det svarede til kravene i udbudet, selvom det blandt andet indebar en større arealmæssig overskridelse i forhold til det, der var udbudt. Klagenævnet fandt ikke, at udbudsreglerne var tilsidesat hverken mht. valg af økonomisk mest fordelagtige bud eller mht. forbudet mod at forhandle, efter at tilbudene var afgivet.
Affaldsselskabet Vendsyssel Øst har overtrådt tjenesteydelsesdirektivet i forbindelse med et udbud af kørsel med dagrenovation. Affaldsselskabet anvendte kriterier, der knytter sig til tilbudsgiverens generelle egnethed, som tildelingskriterier. Desuden havde selskabet forbeholdt sig ret til frit at vælge mellem de indkomne tilbud. Det har Klagenævnet nu slået klart fast er ulovligt. I sagen var der også et spørgsmål, om et bud var ukonditionsmæssigt, dvs. ikke i overensstemmelse med kravene i udbudet, fordi der manglede priser på visse ydelser. Klagenævnet fandt, at det var uvæsentlige mangler, og at budet var konditionsmæssigt.
Foreningen af Rådgivende Ingeniører mod Kulturministeriet. Kendelse af 6. september 1999
Klagenævnet fandt ikke grundlag for at kritisere Kulturministeriets fremgangsmåde omkring afholdelse af projektkonkurrence om Det ny Rigsarkiv/Landsarkiv på Amager. Kulturministeriet havde lagt afgørende vægt på den arkitektmæssige side af rådgivningsopgaven og ikke foretaget vurdering af de tilknyttede ingeniørmæssige underrådgivere.
Boligselskabet udbød nogle terrænarbejder i EU. Visse af tilbudsgiverne havde henvist til Håndværksrådets standardforbehold i deres bud. Klagenævnet fandt, at Boligselskabet ikke havde angivet klart, hvilke forbehold der kunne accepteres. Disse tilbudsgivere kunne derfor ikke udelukkes på grund af standardforbeholdet.
Et konsortium bestående af bl.a. Dansk Fjernvarmes Decentrale Kraft/Varme-Selskab (DFDK) deltog i et udbud foretaget af Energistyrelsen. Udbudet vedrørte analyse af barmarkskraftvarmeværker". Formålet med udbudet var at skabe grundlag for at tildele økonomiske tilskud til disse værker. Klagenævnet fandt, at konsortiet var "inhabilt" til at deltage i udbudet. Der var ifølge Klagenævnet interessefællesskab og personsammenfald mellem klageren, DFDK, og Danske Fjernvarmeværkers Forening, som deltager i styregruppen for tilskudspuljen.
Det at optage avisannoncer er ikke omfattet af udbudspligt efter tjenesteydelsesdirektivet. Det slog Klagenævnet fast i denne sag. Århus Kommune var indklaget for ikke at have udbudt indrykning af annoncer. Kommunen annoncer hvert år for et beløb, der ligger langt over tærskelværdien for EU-udbud af tjenesteydelser. Der er tale om dels stillingsannoncer, dels kommuneinformation. Ud fra en fortolkning af CPC-glossarets pkt. 871 fandt Klagenævnet, at den blotte annonceoptagelse ikke falder under kategori 13 i bilag IA, men under kategori 27 i bilag IB. Der er derfor ikke udbudspligt.
Affaldsselskabet Bobøl I/S er et fælleskommunalt selskab med hjemsted omkring Ribe. Bobøl havde afholdt EU-udbud om levering af kompostbeholdere m.v. og havde indgået kontrakt. En tilbudsgiver, der havde fået afslag, mente, at det valgte tilbud ikke var konditionsmæssigt, dvs. ikke svarede til kravene i udbudet. Bobøl havde angivet 12 "grundkrav" til beholderne. Klagenævnet fandt, at det efter "almindelig læsning" for alle kravs vedkommende drejede sig om krav, som kunne opfyldes på forskellig måde og med forskellig effektivitet. Klagenævnet fandt, at betegnelsen "grundkrav" var vildledende. Klagenævnet slog dog fast, at ordregiveren ikke herved havde handlet i strid med udbudsreglerne, men kritiserede, at udbudsbetingelserne ikke var klare.
Endvidere satte Klagenævnet en streg under følgende:
Det er i strid med indkøbsdirektivet at skrive i udbudsbetingelserne, at ordregiver "forbeholder sig ret til frit . at vælge kompostbeholdere". En ordregiver kan ikke frit træffe beslutning om indkøb af beholdere - beslutningen kan kun træffes på grundlag af en vurdering af de tilbudte kompostbeholdere. Vurderingen skal ske i forhold til de fastsatte tildelingskriterier.
Ligeledes er det i strid med indkøbsdirektivet at skrive, at ordregiver "forbeholder sig ret til frit . at forkaste samtlige tilbud i forbindelse med en annullation af licitationen". En ordregiver kan ikke frit annullere et udbud - kun hvis der er en saglig grund til det.
Kendelsen er af klager, Hans Jørgen Rasmussen, indbragt for Vestre Landsret.
Sagen angik Århus Kommunes udbud af reklamefinansieret byinventar (buslæskærme m.v.). Udbudet var foretaget efter bygge- og anlægsdirektivet. Klagenævnet fandt, at montering og installation blot var supplement til anskaffelse af udstyret. Udbudet burde derfor ikke være sket efter bygge- og anlægsdirektivet. Efter en samlet vurdering af det udbudte projekt fandt Klagenævnet, at der var tale om en koncessionsaftale. Hverken indkøbsdirektivet eller tjenesteydelsesdirektivet omfatter koncessionsaftaler. I øvrigt fandt Klagenævnet, at tjenesteydelsesdirektivet måtte anvendes. Klageren fik ikke medhold i, at Århus Kommune havde tilsidesat ligebehandlingsprincippet.
Klagenævnet tog her stilling til, om nævnet skal viderebehandle en sag, selvom klageren tilbagekalder sin klage. Herning Kommune havde udbudt udformning af annoncering og information i trykte medier efter tjenesteydelsesdirektivet. En forbigået tilbudsgiver klagede til nævnet over fejl ved kommunens vurdering af de indkomne tilbud.
Sagen fik et politisk efterspil i kommunalbestyrelsen. Tilsynsrådet for Ringkøbing Amt blev inddraget.
På et tidspunkt trak klageren sagen tilbage ved Klagenævnet. Klageren frafaldt dog ikke af denne grund indvendingerne mod udbudsforretningen. Kommunen bad nævnet om at færdigbehandle sagen. Selvom Klagenævnet i en tidligere sag (se delkendelse af 25. februar 1998) havde slået fast, at færdigbehandling i denne situation kan finde sted, fandt nævnet, at der skal foreligge ganske særlige grunde hertil. Det var ikke tilfældet i Herning-sagen.
Klagenævnet konstaterede i denne sag, at Dansk Hunderegister har handlet i strid med tjenesteydelsesdirektivet på en række punkter. Sagen vedrørte registrering af hunde i Danmark. Klagenævnet fandt, at det udbudte ikke var beskrevet tilstrækkelig præcist. Desuden var der inhabilitet, da en repræsentant for to af de bydende deltog i gennemgangen af nogle af de indkomne tilbud. Klagenævnet annullerede den trufne beslutning om at indgå kontrakt med Dansk Kennel Klub.
Sagen drejede sig om begrænset udbud af indsamling af dagrenovation. Klagen fik opsættende virkning, dvs. kommunen måtte ikke indgå kontrakt, mens Klagenævnet behandlede sagen. Klagenævnet fandt, at kommunen havde overtrådt udbudsreglerne på en række punkter. Ligebehandlingsprincippet var tilsidesat, og forhandlingsforbudet var overtrådt i flere henseender i denne sag. Der var tilmed anvendt et ulovligt tildelingskriterium. Klagenævnet annullerede kommunens beslutning om at prækvalificere den senere valgte tilbudsgiver og forbød kommunen at indgå kontrakt med denne tilbudsgiver.
Post Danmark havde overtrådt indkøbsdirektivet ved at blande udvælgelseskriterier og tildelingskriterier sammen. De to sæt kriterier skal holdes adskilt. Ved udvælgelsen vurderes de bydendes evne til at løse opgaven. Ved tildelingen vurderes de indkomne bud. Desuden fandt Klagenævnet, at udbudsproceduren var uigennemsigtig bl.a. på grund af det anvendte pointsystem. Også princippet om ligebehandling var tilsidesat. Endelig havde Post Danmark givet klageren en ufuldstændig begrundelse for afslaget.
Nogle af Klagenævnets afgørelser bliver indbragt for domstolene. Konkurrencestyrelsen har kendskab til følgende sager, der p.t. verserer:
Kendelsen af 18. november 1996, European Metro Group mod Ørestadsselskabet I/S, er af European Metro Group indbragt for Østre Landsret.
Kendelsen af 19. juni 1997, Højgaard og Schultz A/S mod Undervisningsministeriet, Byggedirektoratet, er af Handelshøjskolen i København og Undervisningsministeriet indbragt for Østre Landsret.
Kendelsen af 19. august 1997, Poul Hansen Entreprenører A/S mod Vejdirektoratet, er af Vejdirektoratet indbragt for Vestre Landsret.
Kendelsen af 8. oktober 1997, Praktiserende Arkitekters Råd mod Københavns Pædagogseminarium, er af Praktiserende Arkitekters Råd indbragt for Østre Landsret.
Kendelsen af 21. oktober 1998, Farum Industrirenovation A/S mod Københavns Kommune, er af Københavns Kommune og Renholdningsselskabet af 1898 indbragt for Østre Landsret.
Kendelsen af 11. november 1998, Tømrermester Bent Mousten Vestergaard mod Spøttrup Boligselskab, er af Bent Mousten Vestergaard indbragt for Vestre Landsret.
Kendelsen af 4. december 1998, Humus ved Hans Jørgen Rasmussen mod Herning Kommune, er af Hans Jørgen Rasmussen indbragt for Vestre Landsret.
Kendelsen af 9. juni 1999, Humus ved Hans Jørgen Rasmussen mod Miljøteam Århus, er af Hans Jørgen Rasmussen indbragt for Vestre Landsret.
Kendelsen af 27. oktober 1999, Humus ved Hans Jørgen Rasmussen mod Affaldsselskabet Bobøl I/S, er af Hans Jørgen Rasmussen indbragt for Vestre Landsret.
Ved kendelse af 15. juli 1998 forelagde Klagenævnet for Udbud to præjudicielle spørgsmål for EF-Domstolen. Spørgsmålene var blevet rejst under en klagesag mellem Unitron Scandinavia A/S og Danske Svineproducenters Serviceselskab A/S mod Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Domstolen har ved dom af 18. november 1999 afsagt kendelse i sagen. Dommen betyder blandt andet, at Klagenævnet nu er anerkendt som en ret i EF-traktatens artikel 177’s forstand (nu artikel 234 EF). Se nærmere om sagen i boks 13.7.
Boks 13.7: EF-Domstolens dom af 18. november 1999, præjudiciel afgørelse i sag C-275/98, Unitron Scandinavia A/S m.fl. mod Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Som beskrevet i Konkurrenceredegørelse 1999, side 340, var de nærmere omstændigheder ved sagen for Klagenævnet følgende:
Fødevareministeriet havde bedt Danske Slagterier (DS) om at administrere EU’s ordning for øremærkning af svin. DS købte øremærker til brug for ordningen ved en skriftlig aftale for
3 år med to leverandører. DS, der er en privat institution, fulgte ikke EU’s udbudsregler. To leverandører, der ikke havde opnået ordre, gik til Klagenævnet for Udbud. De mente, at DS varetog en offentlig interesse og derfor burde sidestilles med en ordregivende myndighed, dvs. skulle foretage EU-udbud.
Klagenævnet var i tvivl om anvendelsen af den bestemmelse i vareindkøbsdirektivet
(artikel 2, stk. 2), der vedrører private institutioners udførelse af en sådan offentlig opgave. Klagenævnet besluttede derfor at udsætte sagen og forelægge EF-Domstolen nogle spørgsmål om forståelsen af denne bestemmelse.
Domstolen har i sin afgørelse slået fast, at den pågældende bestemmelse i vareindkøbsdirektivet skal forstås helt bogstaveligt. Det medfører, at Fødevareministeriet i dette tilfælde skulle kræve af DS, at indkøb af øremærker skulle ske uden forskelsbehandling af leverandørerne på grundlag af nationalitet. Det betyder derimod ikke, at Fødevareministeriet skulle kræve af DS, at indkøb skulle ske efter en EU-udbudsprocedure.
Hermed har Klagenævnet fået svar på de rejste spørgsmål. Klagenævnet har den 14. marts 2000 afsagt kendelse i overensstemmelse med Domstolens svar. Klagenævnet konstaterer, at Fødevareministeriet har overtrådt artikel 2, stk. 2, i vareindkøbsdirektivet ved ikke at have krævet af Danske Slagterier, at indkøb af øremærker til svin skulle ske med respekt af princippet om, at forskelsbehandling på grundlag af nationalitet ikke er tilladt.
Top af side | Næste side
Konkurrenceredegørelse 2000
Version 1.0
Konkurrencestyrelsen © maj 2000
Erhvervsministeriet
Nørregade 49
1165 København K
Tlf. 33 17 70 00
Fax 33 32 61 44
e-mail: ks@ks.dk