1.3 Udbud og statsstøtte
Konkurrenceredegørelse 2000
• Konkurrenceforholdene
Forrige side | Indhold | Næste side
1.3 Udbud og statsstøtte
Globaliseringen og realiseringen af EU’s indre marked giver øget konkurrence, men gør også virksomhederne mere sårbare over for forhold, der forvrider konkurrencen mellem landene.
Udbudsreglerne i EU betyder, at offentlige myndigheder skal udbyde indkøb i EU-udbud. Markedet for offentlige indkøb i EU skal fungere effektivt, og leverancer til det offentlige skal bevæge sig frit over grænserne.
Danmark har en særlig interesse i dette. Danmark har underskud på "udbudsbalancen" - importen overstiger eksporten af udbudsleverancer.
Værdien af EU-landenes samlede offentlige indkøb udgør ca. 11 pct. af EU´s samlede bruttonationalprodukt, i 1998 omkring 1000 mia. Euro. Imidlertid udgør den del af de offentlige kontrakter, der går til virksomheder i et andet land end indkøberens eget, kun nogle få procent af den samlede handel.
Kommissionen fremsatte i marts 1998 en handlingsplan for at fjerne barrierer på markedet for offentlige indkøb. Kommissionen vil i år fremsætte forslag om at ændre reglerne om udbud. Ved hjælp af Internet og elektronisk post vil det blive mere enkelt at bruge de nuværende - undertiden noget tunge - udbudsprocedurer.
Reglerne skal også passe bedre til de stadigt mere komplekse indkøb, som det offentlige foretager. Ved at indføre udbudsformen "konkurrencepræget dialog" åbnes op for udbud på områder, hvor der er behov for udvikling - dvs. hvor køberen ikke præcist kan vide, hvilket produkt, der bliver slutresultatet.
Konkurrencestyrelsen tager aktivt del i den internationale udvikling på dette område og har igangsat et pilotprojekt om at få udbudsreglerne overholdt bedre på EU-plan. Herved vil Danmark få mulighed for at øve indflydelse på udformningen af den fremtidige politik på området.
EU-landene har i de senere år ydet statsstøtte svarende til ca. 1 pct. af BNP (samfundets samlede produktion). EU yder oveni selv en støtte af nogenlunde samme omfang i form af landbrugsstøtte og støtte fra strukturfondene. Dette indebærer betydelig risiko for at forvride konkurrencen. Især da en stor del af statsstøtten anvendes til at redde virksomheder, der ellers ikke ville kunne klare sig i konkurrencen. Blandt de lande, der giver mest støtte, er Italien, Frankrig, Spanien og Tyskland. Desuden tegner disse lande sig for 85 pct. af den samlede ad hoc støtte, fx krisestøtte.
Erhvervsministeren fremlagde derfor på et rådsmøde (industri) i november 1999 en dansk note om en fremadrettet statsstøttepolitik, der mindsker forvridningen af konkurrencen. Noten peger på en række indsatsområder for at modernisere og effektivisere statsstøttepolitikken i EU. Baggrunden for noten er en erkendelse af, at der må gås nye veje for at reducere statsstøtten. Der er behov for øget fokus på statsstøttens konkurrenceforvridende effekter. Dette skal bl.a. ske ved øget inddragelse af "ofrene", dvs. forbedrede klagemuligheder for tredjeparter. Det kræver øget gennemsigtighed om statsstøttens omfang og sammensætning, dvs. større åbenhed. De medlemslande, der giver konkurrenceforvridende støtte, skal tvinges til at gennemføre analyser af de konkurrenceforvridende virkninger.
Noten blev positivt modtaget af Kommissionen og en række af de andre lande. Grunden er dermed lagt til et videre arbejde i retning af de danske ønsker.
I Konkurrencestyrelsens regi er iværksat et pilotprojekt for at undersøge behov og muligheder for at yde bistand til danske virksomheder, der føler sig generet af statsstøtte til konkurrerende virksomheder. Pilotprojektet skal også kortlægge statsstøttepraksis i en række udvalgte EU- og EØS-lande, og hvad det betyder for danske virksomheder. Det er planen at offentliggøre en rapport om projektet primo 2001.
Top af side | Næste side
Konkurrenceredegørelse 2000
Version 1.0
Konkurrencestyrelsen © maj 2000
Erhvervsministeriet
Nørregade 49
1165 København K
Tlf. 33 17 70 00
Fax 33 32 61 44
e-mail: ks@ks.dk