12.8 Energiprisudvalgene i 1999
Konkurrenceredegørelse 2000
• Konkurrence i energisektoren
Forrige side | Indhold | Næste side
Som nævnt blev Elprisudvalget og Gas- & Varmeprisudvalget pr. 1. januar 2000 erstattet af Energitilsynet. I Elprisudvalget har langt størstedelen af arbejdet både i 1998 og 1999 drejet sig om at få den begyndende liberalisering til at virke. Det er derfor kun sager om dette, der omtales i det følgende.
I et liberaliseret elmarked spiller de såkaldte systemoperatører en vigtig rolle. Systemoperatørerne bestemmer priserne på det overordnede net og vilkårene for netadgang. I Danmark er systemansvaret tildelt I/S Eltra og Elkraft System. Begge operatører har for det overordnede transmissionsnet valgt en såkaldt frimærkemodel for tarifering. Frimærkemodellen betyder, at nettet betragtes som et samlet hele, hvor man skal betale for at komme ind og for at trække ud fra nettet - men hvor transport af el indenfor nettet derimod er fri.
Dette system medførte, at Elprisudvalget i 1998 ikke kunne acceptere, at der blev fastsat specielle tariffer for søkablerne til Norge, Sverige og Tyskland eller på den jyske grænse til Tyskland - de såkaldte grænsetariffer. Disse kabler må opfattes som en del af det samlede overordnede transmissionsnet. Udvalget pålagde systemoperatørerne at ophæve de anmeldte grænsetariffer. På de strækninger på nettet, hvor der er kapacitetsproblemer, fandt udvalget derimod, at det er i orden at indføre specielle tariffer.
I 1999 er Elprisudvalget gået aktivt ind i, hvordan handelen via søkablerne og på grænsen til Tyskland kan fungere optimalt, når der er en given kapacitet til rådighed. Dette har bl.a. betydet, at udvalget ikke har accepteret lange frister for reservation af kapacitet. På grænsen til Tyskland har udvalget krævet, at Eltra System finder en metode, så der kan reserveres kapacitet fra dag til dag.
Udvalget har behandlet flere sager om adgang til nettet. Kunder med et årligt forbrug over 100 GwH og distributionsselskaber med et årligt køb over 100 GwH skal have netadgang. Efter loven kan systemoperatørerne imidlertid godt gå længere ned og give netadgang af egen drift. Dette har Eltra gjort for så vidt angår de distributionsselskaber, der ejer Eltra. Udvalget fandt, at dette er diskriminerende over for de distributionsselskaber, der ikke er medlem af ejerkredsen. Eltra imødekom udvalget ved at give alle distributionsselskaber, uanset om de er med i ejerkredsen, netadgang.
Alle distributionsselskaber blev med lovændringen i 1998 frie kunder og kunne derfor indkøbe elektricitet frit. Imidlertid er det danske elsystem karakteriseret ved, at kraftværkerne ejes af distributionsselskaberne. Derved har de et incitament til at købe hos det kraftværk, man selv ejer.
SK-energi, der ejes af NESA, NVE, Frederiksberg Kommune og SEAS, havde en aftale med distributionsselskaberne om, at 80\% af elindkøbet hos disse distributionsselskaber skulle placeres hos SK-energi. Oplysningerne indikerede, at distributionsselskaberne ikke - som loven ellers foreskriver - købte strømmen så billigt som muligt. Elprisudvalget anmodede selskaberne om at begrunde nærmere, hvad årsagen var til placeringen af indkøb hos SK-energi. Det var ikke muligt for selskaberne at dokumentere, at de havde købt billigst muligt ind.
På baggrund af den usikkerhed, der herskede i efteråret 1998 omkring elselskabernes fremtidige vilkår og struktur, fandt Elprisudvalget dog, at de 4 interessenter ved prisfastsættelsen for 1999 kunne indregne omkostningerne til elindkøb i henhold til rammeaftalen mellem Sjællandske Kraftværker og interessenterne i priserne som en nødvendig omkostning.
Top af side | Næste side
Konkurrenceredegørelse 2000
Version 1.0
Konkurrencestyrelsen © maj 2000
Erhvervsministeriet
Nørregade 49
1165 København K
Tlf. 33 17 70 00
Fax 33 32 61 44
e-mail: ks@ks.dk