12.7 Netselskabernes indtægtsrammer
Konkurrenceredegørelse 2000
• Konkurrence i energisektoren
Forrige side | Indhold | Næste side
Ideen i reguleringen er, at hvert enkelt netselskab hvert år får udmeldt, hvor store indtægter i form af nettariffer selskaberne er berettiget til at have. De tilladte indtægter er uafhængige af, hvor meget strøm der i et givet år går gennem selskabets net. Hvis elforbruget således stiger, skal distributions- og transmissionsselskabernes tariffer (der udgør nogle ører pr KwH) reduceres. Netselskaberne har derfor ikke noget incitament til at øge elsalget.
Indtægtsrammen for et netselskab vil består af en række delkomponenter, nemlig
• Omkostningsramme
• Forrentning af kapital
• Generelt krav til effektivisering (som fratrækkes)
• Individuelt krav til effektivisering (som fratrækkes)
Omkostningsrammen fastsættes som en sum af de lovbestemte omkostningsposter - drift og vedligeholdelse, afskrivninger på anlæg beregnet til netaktiviteter, administrationsomkostninger, udgifter til nettab, omkostninger fra overordnede net, omkostninger til måling, finansielle udgifter, energirådgivning m.m.
Visse af disse omkostningsposter holdes uden for kravene om effektivisering. Dette gælder udgifter til energirådgivning m.v., omkostninger fra overordnede net, nettab og tjenestemandspensioner. Dette betyder, at disse omkostninger indregnes fuldt ud i priserne.
Forrentningen af kapitalen fastsættes efter, hvad der ville have kunnet opnås på et marked underlagt konkurrence, når der tages hensyn til risikoforhold og andre specielle forhold for denne monopolsektor. Forrentningen beregnes som en forrentningsprocent gange værdien af netaktiverne. Herved fastsættes forrentningen på ensartet niveau for alle netselskaber uafhængig af hvilke aktiver, der er henført til netselskabet.
I den første reguleringsperiode vil forrentningen blive differentieret efter soliditetsgrad, for at sikre en politisk ønsket kapitalomlægning over mod større grad af finansiering med fremmedkapital.
Miljø- og Energiministeren kan fastsætte et generelt krav til omkostningseffektivisering, som alle netselskaber skal klare. Effektiviseringskravet fastsættes ud fra den generelle effektivisering, der sker i al almindelighed i samfundet, og ud fra en antagelse om at der i alle netselskaber kan effektiviseres.
Det individuelle krav til effektivisering fastsættes af Energitilsynet. Den del af omkostningsrammen, der er omfattet af effektiviseringskrav, sammenlignes mellem selskaberne - en såkaldt benchmarking. De samlede omkostninger for hvert selskab omregnes til et effektivitetstal ved at inddrage nogle tekniske faktorer - antal slutbrugere, km luftledning, km kabellagt ledning og antal transformerstationer.
Det netselskab, der er i denne sammenligning er mest effektivt, sættes til en effektivitetsprocent på 100. De øvrige selskabers effektivitet sættes i forhold hertil. Har et selskab således en effektivitetsprocent på 60, betyder det, at det har en effektivitet, der er 60\% i forhold til det bedste selskab.
Metoden sikrer, at sammenligningen tager hensyn til størrelsen af selskaberne, om der er tale om, hvorvidt selskaberne befinder sig i land- eller byzone og til den forskellige kabellægningstakt, selskaberne har anvendt.
Den hidtidige måde at regulere elselskaberne på har bevirket, at det ikke er de reelle aktivværdier, der fremgår af selskabernes regnskaber. Det har derfor været nødvendigt at konstruere åbningsbalancer med tilnærmede reelle værdier. Åbningsbalancerne er meget vigtige i reguleringen, idet de både bestemmer afskrivnings- og forrentningsbeløbene. Energitilsynet skal godkende åbningsbalancen for hvert enkelt netselskab.
Da incitamentreguleringen indebærer betydelige forandringer for selskaberne, vil reguleringsperiodens længde vil være 4 årig. Herved sikres, at selskaberne får en tilpas lang periode til tilpasninger og effektiviseringer samtidigt med, at der er incitament til at gå i gang med rationaliseringer allerede i år 2000.
Top af side | Næste side
Konkurrenceredegørelse 2000
Version 1.0
Konkurrencestyrelsen © maj 2000
Erhvervsministeriet
Nørregade 49
1165 København K
Tlf. 33 17 70 00
Fax 33 32 61 44
e-mail: ks@ks.dk