Konkurrenceredegørelse 2000
• Konkurrence i energisektoren
Forrige side | Indhold | Næste side
Den nye ellov trådte i kraft den 1. januar 2000. Loven fastsætter, at netselskaberne, dvs. de selskaber, der transporterer elektricitet, økonomisk reguleres efter en indtægtsramme. Energitilsynet godkender indtægtsrammerne og de tariffer, der fastsættes af netselskaberne med baggrund i indtægtsrammerne.
Hidtil har elselskaberne priser været fastsat på baggrund af de omkostninger, de enkelte selskaber havde. Dette system gav ikke noget væsentligt incitament til effektiv økonomisk drift, og flere undersøgelser (bl.a. "Konkurrence i energisektoren") de senere år har vist, at der er et stort effektiviseringspotentiale i elsektoren. Det har bl.a. været et problem, at de hidtidige regler har tilskyndet til overkapacitet.
I andre lande og i andre sektorer er ofte anvendt en såkaldt price cap model, der administrativt er meget enkel og nem at håndtere. Efter denne model får virksomhederne lov til at øge prisen efter nærmere fastsatte regler, og herfra trækkes de forventede produktivitetsstigninger, som ville være opnået ved effektiv drift.
Modellen kendes eksempelvis fra den danske telesektor. Imidlertid animerer en sådan model til, at omsætningen forøges, idet der herved skabes større overskud i virksomhederne. Da det er en del af den danske energipolitik, at energiforbruget skal reduceres, har man ikke fundet, at price cap modellen var anvendelig. I stedet anvendes en model med fratræk for manglende effektivitet i de enkelte selskabers tilladte omkostninger, kombineret med et reguleret overskud. Herved opnås et pres for større effektivitet, uden samtidige tilskyndelser til øget forbrug.
Top af side | Næste side
Konkurrenceredegørelse 2000
Version 1.0
Konkurrencestyrelsen © maj 2000
Erhvervsministeriet
Nørregade 49
1165 København K
Tlf. 33 17 70 00
Fax 33 32 61 44
e-mail: ks@ks.dk