Konkurrenceredegørelse 2000
• Konkurrence i energisektoren
Forrige side | Indhold | Næste side

Energisektoren i Danmark leverer energi til alle andre erhverv og til forbrugerne. Derfor har det både stor erhvervsmæssig og stor forbrugerpolitisk betydning, at konkurrencen i energisektoren fungerer ordentligt.
Den "kollektive energi" - el, gas og fjernvarme - har i mange år været monopolområder, hvor priser m.v. har været reguleret af særlig lovgivning. For elektricitet er en ændring med mere konkurrence i gang, og for naturgas vil en formentlig forsigtig liberalisering starte her i efteråret. Fjernvarmeområdet vil fortsat være et monopol.
Mere konkurrence i den danske energisektor har længe været et "varmt" emne. I maj 1998 bidrog Konkurrencestyrelsen til debatten med rapporten "Konkurrence i Energisektoren". Rapporten drøftede bl.a., hvordan konkurrencen bedst muligt kan udnyttes til at sikre samfundet fordelene ved en højere effektivitet, uden at der ændres ved de energi- og miljøpolitiske målsætninger. Rapporten pegede på et samlet potentiale for større effektivitet- i kraft af et lavere forbrug af kapital og arbejdskraft - på 3_ mia. kr. årligt i hele den kollektive energisektor.
Indtil 1. januar 2000 administrerede Konkurrencestyrelsen lovgivningen om priser og levering af elektricitet, fjernvarme og naturgas. Beslutningerne blev truffet af 2 udvalg nedsat af miljø- og energiministeren - Elprisudvalget og Gas- & Varmeprisudvalget.
Fra 1. januar 2000 varetager Energitilsynet den særlige lovgivning om priser og levering på de fortsatte monopolområder. Energitilsynet har sekretariat i Konkurrencestyrelsen og i Energistyrelsen.
Den konkurrenceudsatte del af handelen med elektricitet og naturgas - dvs. den handel, der sker til kunder, der frit kan vælge leverandør - reguleres af konkurrenceloven. Det samme gælder benzin- og olieområdet.
Top af side | Næste side
Konkurrenceredegørelse 2000
Version 1.0
Konkurrencestyrelsen © maj 2000
Erhvervsministeriet
Nørregade 49
1165 København K
Tlf. 33 17 70 00
Fax 33 32 61 44
e-mail: ks@ks.dk