1.2 Offentlig regulering
Konkurrenceredegørelse 2000
• Konkurrenceforholdene
Forrige side | Indhold | Næste side
1.2 Offentlig regulering
Offentlige reguleringer medfører af og til manglende konkurrence. Konkurrencelovens forbud gælder ikke, hvis en konkurrencebegrænsning er en direkte eller nødvendig følge af offentlig regulering. Men Konkurrencerådet kan pege på de skadelige virkninger og påpege, hvordan disse kan undgås. De samfundsmæssige mål, reguleringerne sigter på, kan man ofte nå uden at tilsidesætte hensynet til konkurrencen.
Teleområdet blev liberaliseret tidligere i Danmark end i de fleste andre lande. Styrelsen har mange sager på området, og det viser nødvendigheden af at følge et tidligere monopolområde i en overgangsperiode. Mange sager klares i et tæt samarbejde med Telestyrelsen. I 1999 blev indgået et politisk forlig om en revision af telelovgivningen. Et af målene hermed er at skabe et robust og fremtidssikret reguleringsgrundlag, og et af midlerne er, at sektoren på sigt skal reguleres efter den generelle konkurrencelov. Et skridt på vejen hertil er en udvidelse af de områder, hvor Telestyrelsen skal træffe afgørelse på baggrund af en bindende udtalelse fra Konkurrencerådet.
Effektiv konkurrence på teleområdet forudsætter formentlig, at en stor del af husstandene har forskellige muligheder for at købe adgang til telenettet - helst udbudt af forskellige ejere. Målet er med andre ord ikke blot konkurrence inden for de enkelte net, men også mellem f.eks. fastnet, mobilnet, kabelnet mv.
Transportområdet er liberaliseret i betydelig grad gennem de senere år. Det gælder fx luftfart, men på nogle dele af markedet er konkurrencen endnu ikke effektiv.
Den lokale- og regionale rutebuskørsel er blevet konkurrenceudsat, bl.a. gennem anvendelse af udbud. En tværministeriel arbejdsgruppe, som styrelsen deltog i, konkluderede, at markedet er præget af hård konkurrence. Der er således ikke grund til, fx ved indførelse af en bestemmelse om markedsbegrænsning, at lave særregler for rutebussektoren og dermed unddrage denne fra de generelle konkurrenceregler. Adgangen til fjernbusmarkedet er stadig begrænset af bestemmelserne i busloven. En ændring af busloven i 1999 betød, at der blev iværksat en forsøgsordning med 5 nye fjernbusruter. Trafikministeriet udbyder disse ruter på en måde, så DSB’s tab begrænses mest muligt.
På jernbaneområdet er der nu fri adgang til skinnenettet, men konkurrencen vedrørende togtrafik er begrænset. En ny havnelov har banet vejen for et mere frit marked på dette område, og en vis konkurrence kan nu ses.
Konkurrencerådet har i øvrigt tilladt samarbejder mellem trafikformerne bus/tog og tog/fly. Det vil give kunderne forbedringer og lettelser. Der er stillet den betingelse, at alle selskaber skal have adgang til at deltage i samarbejderne på lige vilkår.
På lægemiddelområdet anbefalede Konkurrencestyrelsen i december 1998 bl.a., at købersiden blev styrket. En arbejdsgruppe under Sundhedsministeriet, hvor styrelsen deltog, arbejdede videre med spørgsmålene. I efteråret 1999 anbefalede gruppen bl.a. at anvende udbud ved udvælgelse af præparater, der skal have tilskud, og at liberalisere adgangen til at etablere apoteker. En lov, der forbyder rabatgivning til apoteker, er også foreslået fjernet. I øvrigt er de forskellige tiltag igennem de senere år nu ved at slå igennem i et dansk prisniveau, der svarer til niveauet i andre EU-lande.
På det kommunale område har styrelsens aktiviteter været beskedne i 1999. Det skyldes et begrænset antal klager. Dette kan skyldes, at kommunerne undgår konkurrenceproblemer ved at "gøre-det-selv" og undlade at prøve effektiviteten af deres aktiviteter gennem udbud. Gennem de sidste 10 år er den kommunale og amtslige udbudsandel stort set ikke steget. I 1998 var henholdsvis 10,9, 9,8 og 19,6 pct. af kommunernes, amternes og statens driftsudgifter testet gennem et udbud.
Sidst, men ikke mindst, skal nævnes de offentlige regler, som styrelsen selv er med til at administrere.
Som sekretariat for energiprisudvalgene, nu Energitilsynet, medvirkede styrelsen ved tilblivelsen og gennemførelsen af den nye ellov, der trådte i kraft 1. januar 2000. Elmarkedet er under gradvis liberalisering, og fra 1. januar 2003 vil alle kunder selv kunne vælge leverandør. Sigtet med reformen er en mere effektiv, miljørigtig elproduktion og lavere elpriser.
Liberaliseringen på gasområdet vil nu følge efter.
Styrelsen fik opgaver i forbindelse med administrationen af betalingskortloven, nemlig tilsyn med priser og vilkår for kortbetalinger. Styrelsen har for nylig afleveret en redegørelse til erhvervsministeren om erfaringerne med administrationen af loven og om vilkår og priser for betalingstransaktioner.
Top af side | Næste side
Konkurrenceredegørelse 2000
Version 1.0
Konkurrencestyrelsen © maj 2000
Erhvervsministeriet
Nørregade 49
1165 København K
Tlf. 33 17 70 00
Fax 33 32 61 44
e-mail: ks@ks.dk