• Konkurrence
• Forbrugerforhold
• Offentlig Konkurrence
• Tilsyn
• Om os

• Cookies
• Presserum
• Job
• Publikationer
• • Publikationer 2012
  • Konkurrence- og forbrugeranalyser
  • Konkurrence- og forbrugerredegørelser
  • Publikationsarkiv
  • Salg af publikationer
• Kontakt

Konkurrenceredegørelse 2000
• EU-konkurrenceretten i 1999

Forrige side | Indhold | Næste side

Boks 11.4: Fusioner i 1999 efter fusionskontrolforordningen

Kommissionen kan beslutte at foretage en særlig grundig undersøgelse af en fusion. Dette sker i de såkaldte fase II-sager³⁰. De indledes ved alvorlig tvivl, om en fusion er forenelig med fællesmarkedet. I 1999 traf Kommissionen 9 sådanne beslutninger i fusionssager jf. boks 11.5.

Boks 11.5: Beslutninger efter artikel 8 i fusionskontrolforordningen

Danish Crown og Vestjyske Slagterier

Den 9. marts 1999 godkendte Kommissionen fusionen mellem Danish Crown og Vestjyske Slagterier³¹. Danish Crown/Vestjyske Slagterier er Europas største svineslagteri, og slagter omkring 16 millioner svin om året.

Kommissionen fandt, at fusionen ville skabe problemer for konkurrencen på en række danske markeder. Danish Crown/Vestjyske Slagterier ville få en dominerende stilling på markedet for køb af levende slagtesvin og markedet for slagteriaffald. Parterne ville sammen med Steff-Houlberg også få en duopolistisk dominerende stilling på markedet for fersk svinekød. Markedet omfatter salg af svinekød gennem supermarkeder i Danmark.

For at opretholde konkurrencen på disse markeder, gav parterne en række tilsagn, jf. boks 11.6.

Boks 11.6: Tilsagn i slagterisagen
Andelshaverne (landmændene) skal med seks ugers varsel kunne levere 15 pct. af deres ugentlige produktion til andre slagterier. Samtidig forkortes andelshavernes opsigelsesvarsel, så andelshaverne kan forlade andelsselskabet med tolv måneders varsel.

For at øge konkurrencen på markedet ophæves den ugentlige prisnotering i Danske Slagterier. Danish Crown/Vestjyske Slagterier skal også sælge et slagteri til et uafhængigt selskab andet end Steff-Houlberg. Det fælles ejerskab mellem parterne og Steff-Houlberg ophæves i en række selskaber.

Markedet for slagteriaffald domineres af virksomheden daka med en markedsandel på 80 pct. Ved fusionen ville parterne have fået enekontrol med daka. De mindre slagterier kunne derfor blive udsat for forskelsbehandling. For at ophæve det nye selskabs kontrol med daka afhænder parterne en tilstrækkelig stor kapitalandel i daka.

Herefter fandt Kommissionen ikke, at fusionen ville skabe eller styrke en dominerende stilling.

Mærsk overtager Sea-Land

Kommissionen godkendte den 6. oktober 1999 fusionen mellem det A.P. Møller ejede Mærsk og det amerikanske containerrederi Sea-Land³². A.P. Møller koncernen er aktiv inden for bl.a. rederidrift, skibsbygning, olie- og gasudvinding og dagligvarehandel.

Sea-Land er et containerrederi, som driver verdensomspændende søtransport og anden transportvirksomhed. Sea-Land udfører også terminalhandling. Ved fusionen overtager A.P. Møller Sea-Land’s internationale containertrafik og containerterminaler.

Fusionen skaber verdens største linjeoperatør. Imidlertid findes der allerede andre store operatører som Evergreen og P&O Nedlloyd.

Transaktionen berørte markederne for containertrafik, containerterminaler og visse søtransport serviceydelser.

Da parternes markedsandel i 1998 på de undersøgte markeder ikke overstiger 20-25 pct., ville fusionen ikke skabe en dominerende stilling på de undersøgte markeder.

Superfos A/S overtaget af Industri Kapital

Kommissionen godkendte i september 1999³³, at Superfos A/S blev overtaget af det amerikanske selskab Ashland Inc. Formålet med overtagelsen var at overtage Superfos´ aktivitet for vejbygning i USA. Ashland Inc. har derfor overdraget de resterende aktiviteter i Superfos til Industri Kapital. Kommissionen har også godkendt denne overtagelse³⁴.

Superfos A/S er en international virksomhed, som bl.a. producerer asfalt og bygger veje i USA. Superfos A/S producerer og distribuerer også plastemballage. Selskabet påfylder og distribuerer aerosoler under kontrakt i Europa. Endelig distribuerer Superfos også kemikalier i Nordeuropa.

Industri Kapital 1997 Ltd. er et investeringsselskab, der hører under Industri Kapital-gruppen. Denne gruppe ejes igen af Industri Kapital N.V.

Ingen af Industri Kapital-gruppens selskaber er aktive på samme marked, som selskaberne i Superfos-gruppen. Dog er der visse vertikale relationer mellem Superfos og Industri Kapital-gruppen. De vertikale relationer gav ikke problemer pga. ubetydelige markedsandele og begrænsede omsætninger.

Rewe/Meinl fusionen godkendt med tilsagn

Kommissionen har godkendt en fusion i den østrigske detailhandel. Fusionen omfatter de to virksomheder Rewe og Meinl³⁵, som begge driver detailhandel i Østrig. Fusionen vil først og fremmest påvirke den østrigske dagligvarehandel. Denne omfatter detailsalgsmarkedet og forsyningsmarkedet. På forsyningsmarkedet optræder dagligvarebutikkerne som købere over for producenter af dagligvarer.

I de oprindelige planer for fusionen skulle Rewe overtage 341 butikker fra Meinl. Kommissionen afgrænsede det geografiske marked til Østrig. Fusionen gav Rewe/Meinl en dominerende stilling på dagligvaremarkedet i Østrig. Parternes markedsandel ville være 25 pct. større end alle andre konkurrenters. På det øst-østrigske marked ville fusionen særligt medføre problemer. Parternes markedsandel ville være fire gange større end den største konkurrent Spar. Samtidigt er det østrigske dagligvaremarked præget af høje adgangsbarrierer.

Rewe/Meinl ville dominere dagligvaremarkedet. Også på forsyningsmarkedet ville Rewe/Meinl få en meget stærk stilling. Jo større indkøbsvolumen en dagligvarekæde har, desto bedre indkøbsvilkår vil den kunne få fra leverandører. Dette ville igen forbedre muligheden for at erobre markedsandele.

Boks 11.7: Rewe/Meinl’s tilsagn
• Rewe overtager 162 butikker i stedet for 341.

• Nogle af de overtagne butikker ændres til andre butikstyper.

• Rapportering til Kommissionen om salg af butikker.

• Meinl vil fortsætte som konkurrent til Rewe.

Kommissionen fandt, at tilsagnene ville løse de konkurrencemæssige problemer. Herefter ville fusionen ikke skabe eller styrke en dominerende stilling, på såvel dagligvare- som forsyningsmarkedet.

Forbud mod fusionen Airtours/First Choise

Det britiske rejseselskab Airtours anmeldte i april 1999 et offentligt overtagelsestilbud på konkurrenten First Choise til Kommissionen. Overtagelsen ville særligt berøre udbudet af pakkerejser i England til henholdsvis Sydeuropa, øerne i Middelhavet og Nordafrika. Både Airtours og First Choise er rejsearrangører og vertikalt integreret i drift af charterfly og rejsebureauvirksomhed. Airtours driver også hotel- og krydstogtsvirksomhed.

Det britiske marked for pakkerejser er domineret af fire store udbydere. Airtours, First Choise, Thomson og Thomas Cook har ca. 80 pct. af markedet. Det resterende marked deles af en række små konkurrenter, hver især med andel under
1 pct. De mindre konkurrenter har oplevet problemer med at få adgang til de store rejsearrangørers distributionsnet.

Markedet for pakkerejser er kendetegnet ved et stort udbud af rejser, som sælges med en lav fortjeneste. Rejsearrangørerne fastlægger udbudet af rejser forud for feriesæsonen. Antallet af rejser kan derfor kun ændres lidt bagefter. Udbud og efterspørgsel har derfor en meget væsentlig betydning for branchens indtjening. En hård konkurrence på markedsandele blandt rejsearrangørerne kan bevirke, at markedet bliver oversvømmet med rejser. Dette medfører en lav indtjening for rejsearrangørerne. Derfor har branchen et incitament til at kontrollere udbudet af rejser.

De største rejsearrangører er samtidig indbyrdes forbundne. De køber flysæder hos hinanden og sælger hinandens produkter. De har ensartede omkostningsstrukturer. Markedet er også kendetegnet ved høje adgangsbarrierer og ubetydelig købermagt.

Kommissionens væsentligste argument for at forbyde fusionen var, at fusionen ville skabe en kollektiv dominerende stilling bestående af Airtours/First Choise, Thomson og Thomas Cook. Disse tre virksomheder ville få incitamenter til at begrænse udbudet af rejser, og den fremtidige markedsstruktur ville muliggøre dette.

Parterne fremsatte tilsagn over for Kommissionen, som dog ikke fandt disse tilstrækkelige. På denne baggrund fremsatte Airtours nye reviderede tilsagn. Kommissionen fandt imidlertid ikke grundlag for at vurdere disse tilsagn. De var ikke fremsat rettidigt, og der forelå ikke noget ekstraordinært tilfælde. Kommissionen forbød herefter fusionen.

Fusionen mellem Telia og Telenor godkendt

Kommissionen godkendte i oktober den meget omtalte fusion mellem svenske Telia og norske Telenor³⁶, som den norske og svenske regering senere opgav at gennemføre.

Begge teleselskaber er statsejede, og det norske og svenske telemarked er ikke liberaliseret i samme omfang som det danske. Adgangen til det rå kobber er ikke fri, hvilket vanskeliggør adgangen til markedet for udenlandske konkurrenter. Begge selskaber udbyder en række forskellige teleydelser, som omfatter fast og mobil telefoni (lokal, regional og international), kommunikationsydelser til erhvervslivet, internet adgang m.v.

Telia og Telenor er aktive på hinandens hjemmemarkeder. De er hver især hinandens største konkurrenter. Kommissionen påpegede en række problemer for konkurrencen på markederne. Særligt ville fusionen betyde, at den faktiske konkurrence mellem Telenor og Telia ville ophøre. Den hidtidige markedsstruktur havde ført til, at Telenor og Telia ikke havde incitamenter til at hæve priserne over for hinanden. Parterne var afhængige af og interesseret i, at kunne få adgang til hinandens markeder. Denne gensidige interesse ville ophøre med fusionen. Som følge af fusionen, ville parterne derimod være interesseret i, at holde andre konkurrenter ude. Samtidig ville den nuværende markedsdeling ophøre, da det nye selskab ville have et samlet hjemmemarked.

På tv-markedet ville fusionen medføre en øget vertikal integration. Telenor ejer allerede nogle satellitter, som forsyner det nordiske marked. Telia ejer også et kabet-tv-net. Sammenlagt ville dette medføre, at parterne ville kunne kontrollere tv-markedet. Dette ville i væsentligt omfang svække konkurrencen på markedet.

Kommissionen tillod, at parterne fremsatte tilsagn efter, at fristen herfor var udløbet. Det skyldtes, at der forelå ekstraordinære omstændigheder som følge af, at henholdsvis den norske og den svenske regering skulle godkende fusionsplanerne. Det har formentlig også haft betydning, at selskaberne er ejet af to medlemsstater.

Boks 11.8: Telia/Telenor tilsagn
Frasalg af alle overlappende aktiviteter inden for telekommunikation. Dette omfattede salg af Telia’s aktiviteter i Norge og Telenor’s aktiviteter i Sverige. Frasalget skulle styrke nye konkurrenters mulighed for at få fodfæste på markederne.

• Frasalg af interesser i kabel-tv i Norge og Sverige. Frasalget skulle afhjælpe den vertikale integration, som fusionen førte til.

• Lette adgangen til kunderne. "Local loop unbundling" indebærer, at også andre teleselskaber kan få adgang til de endelige forbrugere.

• Afgørelsen er den første, som omfatter en fusion mellem to nationale teleselskaber. Selvom fusionen ikke blev gennemført, vil afgørelsen danne grundlag for Kommissionens praksis i andre lignende fusioner mellem nationale teleselskaber.

Joint venture mellem BT og AT&T godkendt

Kommissionen godkendte den 30. marts 1999 et joint venture mellem British Telecommunications (BT) og AT&T. Det er den første fase II-beslutning, hvor Kommissionen også har analyseret risikoen for samordning. Kommissionen skal undersøge, om oprettelsen af joint venturet kan medføre en samordning af fortsat uafhængige virksomheders konkurrenceadfærd³⁷.

BT er verdens femte største telekommunikationsoperatør. Selskabet er aktivt på en række områder. Hovedområderne er lokal- og langdistancetelefoni i UK, drift og anlæg af teleinfrastruktur, formidling af internationale opkald til og fra UK samt salg af telekommunikationsudstyr m.v.

AT&T er verdens næststørste telekommunikationsoperatør. Selskabet er aktivt på en række markeder inden for telefoni og datakommunikation. Selskabet driver også datterselskaber særligt i UK gennem datterkoncernen ACC Corporation. AT&T er fusioneret med det amerikanske selskab Tele-Comm., som ejer 22 pct. af aktierne i Telewest Communications. Telewest tilbyder tv-programmer, telefontjenester og datatransmissionstjenester.

Parterne har en markedsandel på mellem 30 og 50 pct. på markedet for verdensomspændende teletjenester. Konkurrenterne er GlobalOne, Equant og MCI Worldcom.

Moderselskaberne overfører alle deres internationale netværks aktiviteter til et selvstændigt fungerende joint venture. Det nye selskab forsyner multinationale virksomheder med globale telekommunikationsydelser og "international carrier services" til andre operatører. Samtidig tilbyder joint venturet multinationale virksomheder en række tjenesteydelser inden for taletelefoni og dataprodukter. BT og AT&T skal være eksklusive distributører i henholdsvis UK og USA for joint venturet.

Exxon/Mobil fusion godkendt

Kommissionen har godkendt fusionen mellem Exxon og Mobil³⁸. Begge selskaber er hjemmehørende i USA. Virksomhederne er aktive inden for olie- og gasindustrien i alle led fra prospektering til detailhandel med motorbrændstof.

Fusionen blev godkendt efter fase II og med tilsagn fra parterne, jf. fusionskontrolforordningens artikel 8, stk. 2. Fusionen ville i den oprindelige form have ført til en dominans på 8 markeder. Markederne handlede om naturgas, motorbrændstof og flyolie i flere lande.

Boks 11.9: Konkurrenceproblemer og tilsagn i Exxon/Mobil fusionen
• Stordistribution af naturgas i Nederlandene.

• Mobil afhænder enhed for handel med naturgas i Nederlandene.

• Langdistancedistribution af naturgas i Tyskland.

• Exxon afhænder aktieandel på 25 pct. i Thyssengas som er et langdistancedistributions-
selskab, samt reducerer stemmerettigheder i Erdgas Münster.

• Underjordiske lagerfaciliteter for naturgas i det sydlige Tyskland.

• Mobil sælger rettigheder i udtømte lagre nær ved München.

• Gruppe 1-basisolier i EØS.

• En række virksomheder inden for basisolier afhændes.

• Detailsalg af motorbrændstof i Østrig.

• Detailsalg af motorbrændstof på betalingsmotorvejene i Frankrig.

• Mobil sælger ejerandel i Aral og i motorbrændstofdelen af BP/Mobil, som er aktiv inden for
produktion af detailsalg af motorbrændstof og smøremidler i Europa.

• Smøremidler til luftfartsindustrien over hele verden.

• Exxon afhænder forretningsområder inden for smøremidler til fly.

• Flybrændstof i Gatwick-lufthavnen.

• -Der afhændes rørledningskapacitet i tilknytning til Gatwick-lufthavnen.

Sßagen er behandlet i samarbejde med de amerikanske konkurrencemyndigheder. Grundlaget for dette samarbejde er en bilateral aftale fra 1991. Samarbejdet har omfattet to områder, dels transaktionens mulige virkninger for prospektering efter og produktion af råolie og naturgas og dels det verdensomspændende marked for smøremidler til fly.

BP Amoco har overtaget Arco

BP Amoco har overtaget den amerikanske virksomhed Atlantic Richfield Corporation (Arco). BP Amoco er aktiv inden for prospektering, olieindustri og petrokemisk industri. Arco beskæftiger sig med prospektering, produktion og salg af råolie og naturgas.

Kommissionen godkendte fusionen efter en fase II-undersøgelse med de tilsagn, som parterne afgav over for Kommissionen. Oprindeligt ville den have ført til dominans på to markeder. Det ene marked omfattede transport af ubehandlet naturgas gennem rørledninger fra den sydlige del af Nordsøen (SNS) på den britiske kontinentalsokkel til det britiske fastland. Det andet marked omfattede behandling af naturgas fra SNS området.

Parterne ville få kapitalinteresser i alle gasrørledninger og gasbehandlingsanlæg med overskydende kapacitet i SNS-området. Overskydende kapacitet stilles til rådighed for nye gasfelters ejere. Dette kræver dog, at infrastrukturens egne ejere enstemmigt træffer beslutning herom. Herigennem ville den fusionerede enhed kunne kontrollere adgangen til den nødvendige infrastruktur og dermed vilkårene for at markedsføre ny gas.

For at afhjælpe disse konkurrenceproblemer afgav parterne tilsagn. BP Amoco tilbød især at afstå sine kapitalinteresser i en række rørledninger og behandlingsanlæg. Dette betød, at BP Amoco´s stilling på markedet vil være som før fusionen.

AlliedSignal/Honeywell fusionen godkendt med tilsagn

Kommissionen har godkendt fusionen mellem AlliedSignal og Honeywell. Godkendelsen var betinget af en række tilsagn³⁹.

Begge virksomheder er amerikanske. AlliedSignal er specialiseret i fremstilling af produkter til luftfart og køretøjer samt i visse materialer (polymerer, kemiske specialprodukter og materialer til elektronik). Honeywell er specialiseret i kontrol- og reguleringssystemer. Virksomheden udvikler også avancerede produkter, systemer og tjenester til privatpersoner, bygninger, industri og luftfart.

Virksomhederne overlapper særligt hinanden inden for avionikprodukter til fly, rumfart og forsvar. Avionikprodukter for kommerciel brug findes i flyindustrien, hvor de bruges til navigation og kommunikation. Kunderne er typisk flyproducenter og flyselskaber. Kommissionens undersøgelse viste, at parterne kunne opnå en dominerende stilling i EU for Airborne Collision Aviodance Systems (ACAS) og for radarsystemer til civile helikoptere. Parterne ville samtidig styrke deres dominerende stilling på markedet for Terrain Awareness Warning Systems (TAWS). Andre områder var også berørt af fusionen.

På denne baggrund tilbød parterne at afhænde de overlappende ACAS aktiviteter. AlliedSignal ville også afhænde sine aktiviteter inden for radarer til civile helikoptere. Samtidig åbnes der mulighed for, at tredjeparter kan få adgang til parternes standarder. Dette muliggør, at produkter fra andre producenter kan installeres med de tekniske standarder som parterne bruger.

Kommissionens undersøgelse blev foretaget i samarbejde med det amerikanske Justitsministerium.

Sanitec/Sphinx fusionen godkendt med tilsagn

Kommissionen har godkendt en fusion på markedet for badeværelsesprodukter. Fusionen drejer sig om det hollandske selskab Sphinx og det finske selskab Sanitec⁴⁰. Begge selskaber er aktive i hele EU. Virksomhederne designer, producerer og markedsfører badeværelsesprodukter og -udstyr.

Fusionen ville kunne medføre en meget stærk markedsposition i de nordiske lande på det keramiske sanitetsområde, badekar og bruseskærme. Kommissionen foretog en fase II undersøgelse. Der blev lagt særlig vægt på fusionens betydning i de nordiske lande.

Undersøgelsen bekræftede, at den oprindelige fusion ville resultere i en markedsandel på op til 90\% for badeværelsesprodukter i de nordiske lande. Sanitec og Sphinx er de væsentligste aktører på det nordiske marked. Øvrige konkurrenter er kun marginalt repræsenteret på markedet. Undersøgelser viste videre, at den potentielle konkurrence var svag. Parterne kunne på kort sigt hæve prisniveauet, uden at de mindre konkurrenter kunne reagere på dette. Dette skyldtes, at konkurrenterne kun i begrænset omfang er etableret på det nordiske marked. Mærket på badeværelsesprodukterne har også en meget stor betydning i de nordiske lande. Kombineret med nationale standarder ville dette medføre betydelige adgangsbarrierer til det nordiske marked.

Kommissionen konkluderede, at fusionen ville styrke den dominerende stilling på det keramiske sanitetsområde. Videre ville der på markedet for badekar blive skabt en dominerende stilling. Dette omfattede de nordiske lande både på nationalt som regionalt plan.

På denne baggrund afgav Sanitec tilsagn om at sælge hele Gustavsbergs aktiviteten fra Sphinx i de nordiske lande. Kommissionen godkendte herefter fusionen.

Top af side | Næste side

Konkurrenceredegørelse 2000
Version 1.0
Konkurrencestyrelsen © maj 2000
Erhvervsministeriet
Nørregade 49
1165 København K
Tlf. 33 17 70 00
Fax 33 32 61 44
e-mail: ks@remove-this.ks.dk