10.5 Teleområdet i 1999
Konkurrenceredegørelse 2000
• Konkurrenceloven i 1999
Forrige side | Indhold | Næste side
Konkurrencerådet har i løbet af 1999 behandlet en række anmeldelser inden for Teleområdet efter lovens §§ 6-10 og § 11. De væsentligste er omtalt i det følgende.
Konkurrencerådet tillod Sonofons storkundeaftaler, men rådet stillede vilkår for at godkende aftalerne (§§ 6-10).
Aftalerne giver store kunder (fx private virksomheder eller en kommune) mulighed for at få rabatter på mobiltaletid og forskellige typer af mobilabonnementer hos Sonofon. Storkunderne har ifølge aftalerne mulighed for at binde sig for en flerårig periode og samtidig aftale et mindsteforbrug, hvorved rabatsatsen stiger. Kunderne er til gengæld ved førtidig udtræden af aftaleforholdet forpligtet til at betale den rabatterede abonnementsafgift og det aftalte minutforbrug for den resterende aftaleperiode.
Rådet fandt, at denne bestemmelse går videre end nødvendigt, fordi storkunderne reelt bindes til Sonofon i hele perioden, da de skal betale et stort beløb for at opsige aftalen. Rådet krævede derfor, at Sonofon ændrer dette vilkår, så kunderne kun skal betale et mindre beløb for at opsige aftalen i utide.
Konkurrencerådet besluttede, at Tele Danmark Mobil (TDM) skal ophæve dele af sine rabataftaler med storkunder (§§ 6-10).
Aftalerne sikrede storkunder høje rabatter og gratis ydelser, hvis de samler og øger deres forbrug af mobiltelefonitjenester hos TDM. Konkurrencerådet fandt, at aftalerne var konkurrencebegrænsende, da de bandt storkunderne til TDM. Dermed gjorde aftalerne det vanskeligt for andre operatører at trænge ind på markedet.
Rådet krævede derfor, at TDM skulle ophæve dele af storkundeaftalerne om rabatter og gratis ydelser.
Konkurrencerådet tillod en distributionsaftale mellem Mobilix og Merlin. Der blev dog stillet betingelser for tilladelsen (§§ 6-10).
Aftalen regulerer Merlins salg af Mobilix’ mobilpakker (telefoner, SIM-kort og abonnement) samt andre teletjenester. Aftalen indeholder ingen form for eksklusivitet. Merlin kan samtidigt handle med Mobilix’ konkurrenter, ligesom Mobilix kan sælge sine produkter gennem andre end Merlin.
Konkurrencerådet stillede som betingelse for tilladelsen, at parterne ophævede og ændrede to konkurrencebegrænsende bestemmelser i aftalen. Det drejede sig om en bestemmelse om, at Merlin uanset de i aftalen fastsatte provisionssatser altid ville kunne kræve at få en lige så høj sats som andre. Endvidere skulle parterne ændre en bestemmelse om salgsbetingelser, så det klart fremgik, at den ikke omfatter priser og rabatter.
SONOFON og Mobilix skulle ophæve deres roamingaftale for mobiltelefoni (§§ 6-10). Ved roamingaftalen købte Mobilix kapacitet i SONOFONs netværk, således at Mobilix’ kunder kunne ringe og modtage opkald i områder, hvor Mobilix’ eget net ikke dækker.
Roamingaftalen var eksklusiv, dvs. Mobilix måtte ikke indgå aftaler med andre mobilselskaber. Denne bestemmelse skulle ses i sammenhæng med et opsigelsesvarsel på 2 år, dog først med mulighed for udtræden fra den 31. december 2002. Mobilix var således i praksis bundet til aftalen i 5 år.
Konkurrencerådet godkendte SONOFONs standardaftaler for større kunders telefoni på fastnettet. Der er tale om to standardaftaler, som indeholder detaljerede bestemmelser om rabatter (§§ 6-10).
Konkurrencerådets godkendelse skal særligt ses i lyset af, at SONOFON er en relativ ny og på nuværende tidspunkt lille aktør på fastnettet, samt at aftalerne ikke er eksklusive, dvs. kunderne må samtidig købe teleydelser hos andre selskaber.
Derudover har Konkurrencestyrelsen afgjort en række andre sager på teleområdet, hvoraf enkelte omtales nedenfor.
Konkurrencestyrelsen meddelte Københavns Kommune, at selskabets aftaler med Telia A/S og Mobilix A/S om leje af overskydende plads i føringsveje, ikke falder ind under forbudet i konkurrencelovens § 6, stk. 1.
Aftalerne giver henholdsvis Telia A/S og Mobilix A/S ret til at anvende Københavns Kommunes føringsveje i forbindelse med deres trækning af kabler til telekommunikationsformål. Aftalerne er indgået for 15 år med udløb den 31. december 2013. Operatørerne kan dog opsige aftalerne med 6 måneders varsel til udgangen af et kalenderår, dog først til udgangen af år 2001.
Styrelsen lagde vægt på, at aftalerne som udgangspunkt er rene kommercielle aftaler samt at teleoperatørerne selv skal afholde store investeringer til etablering og drift af egen teleinfrastruktur. Endelig tillagdes det betydning, at aftalerne ikke indebærer nogen former for eksklusivitet for parterne
Konkurrencestyrelsen afgjorde en klage fra Telia over Tele Danmarks prisomlægning for salg af interne fordelingsnet.
Styrelsen fandt, at den foreslåede prisomlægning ikke kunne anses for at udgøre et konkurrenceretligt misbrug, der indebærer, at forholdet er omfattet af forbudet mod misbrug af dominerende stilling, jf. konkurrencelovens § 11.
Styrelsen lagde ved afgørelsen vægt på de administrative besparelser, der opnås, og at disse videregives. Desuden blev der lagt vægt på, at en gennemsnitspris på 120 kr. på rimelig vis afspejler Tele Danmarks omkostninger. Tages der udgangspunkt i frikøb af et internt anlæg i en typisk erhvervsvirksomhed, vil frikøbet nu kunne ske til en pris, der ligger under den pris, der var gældende under den oprindelige, aldersdifferentierede, prissætningsmodel.
Konkurrenceankenævnet har senere stadfæstet afgørelsen.
Top af side | Næste side
Konkurrenceredegørelse 2000
Version 1.0
Konkurrencestyrelsen © maj 2000
Erhvervsministeriet
Nørregade 49
1165 København K
Tlf. 33 17 70 00
Fax 33 32 61 44
e-mail: ks@ks.dk