10.3 Konkurrencebegrænsende aftaler (§§6-10)
Konkurrenceredegørelse 2000
• Konkurrenceloven i 1999
Forrige side | Indhold | Næste side
En række store sager kom til at præge området i 1999. Styrelsens opklaring af kartelsagerne inden for elinstallationsbranchen skred frem, og en pæn del af de involverede virksomheder valgte at samarbejde med styrelsen om opklaringsarbejdet. De første sager blev overdraget til Statsadvokaturen for Særlig Økonomisk Kriminalitet, der fungerer som anklagemyndighed ved domstolene. Styrelsen intensiverede i løbet af 1999 generelt indsatsen mod ulovlige karteller betragteligt, og der blev gennemført flere uvarslede kontrolbesøg.
Herudover var der megen opmærksomhed omkring rådets afgørelse i sagerne om bygge- og anlægserhvervenes meldeordninger.
Undersøgelser af konkurrenceforholdene i asfalt- og ejendomsmæglerbranchen samt en måling af konkurrenceintensiteten i Danmark satte fokus på konkurrencesituationen i forskellige sektorer, og konklusionerne var, at konkurrencen ikke i alle brancher er så intens, som den burde være.
Styrelsen udarbejdede i efteråret et debatoplæg om bøger, der skabte en livlig debat, og fik afklaret en række spørgsmål i forholdet mellem kultur- og konkurrencepolitik. Rådet skal i løbet af 2000 tage stilling til bogbranchens samlede regelsæt.
i/s Sjællandske Kraftværker - aftagepligt for eldistributionsselskaber (januar)
Konkurrencerådet forbød i/s Sjællandske Kraftværkers (SK) bestemmelse om, at SK’s ejere skal købe al deres elektricitet hos SK.
SK er den største producent af den strøm, der forbruges på Sjælland. SK ejes af NESA, SEAS, NVE og Frederiksberg Kommune.
SK havde fremført, at samarbejdet er tilrettelagt i overensstemmelse med elforsyningslovens formål om miljø- og samfundsmæssige hensyn og for at sikre effektivitet og sikkerhed i forsyningen.
Rådet vurderede imidlertid, at begrænsningerne i interessenternes handlefrihed var mere vidtgående end nødvendigt for at tilgodese disse formål. Forbudet mod at aftage el fra andre fremmede samlet set ikke effektiviteten. Dette ville snarere opnås gennem en liberalisering af elsektoren. Denne liberalisering er da også indledt ved elforsyningslovens ændring i 1996. Med denne lov kan alle interessenter købe deres elektricitet frit.
Aftagepligten er også mere vidtgående end nødvendigt for at tilgodese hensynet til forsyningssikkerhed. Sikring af forsyningen er i øvrigt en opgave, der efter elforsyningsloven er pålagt den såkaldte systemansvarlige virksomhed. På Sjælland er det Elkraft System.
Salgskontoret A/S De Forenede Teglværker (januar)
Konkurrencerådet forbød de samarbejdsaftaler, der var indgået imellem 9 selvstændige teglværker og salgskontoret De Forenede Teglværker om at sælge og markedsføre teglværkernes produkter.
De Forenede Teglværker havde retten til at sælge og eneretten til at markedsføre de deltagende teglværkers murstensproduktion. De deltagende teglværker varetog produktionen af teglsten, men havde overladt alle markedsføringstiltag til salgskontoret. De Forenede Teglværker er ejet (direkte eller indirekte) af 8 af de i samarbejdet deltagende teglværker.
Rådet fandt, at de fordele, teglværkerne opnår ved samarbejdet, ikke blev opvejet af de negative virkninger samarbejdet havde på konkurrencen imellem de deltagende teglværker.
Aftalekomplekset skulle derfor ophæves senest 1. maj 1999.
Bygge-/anlægserhvervenes tilbudsregler/meldeordninger (februar)
Konkurrencerådet besluttede, at byggebranchens meldeordninger skal ophæves.
Organisationernes meldesystem gik ud på, at medlemmerne havde pligt til på forhånd at meddele de respektive meldekontorer, hvis de ville byde på et konkret arbejde. Disse oplysninger, herunder navnene på, hvem der har meldt sig som bydende, blev videregivet til alle medlemmer, der var tilbudsgivere på samme arbejde.
Ifølge organisationerne er formålet med meldeordningerne at virke præventivt mod overtrædelser af licitationsloven. Samtidig skal ordningen understøtte de bydendes ret til at afholde forhåndsmøder, hvor der kan stilles spørgsmål til bygherren eller dennes rådgiver om tekniske uklarheder i udbudsmaterialet.
Imidlertid er problemet med meldeordningerne, at medlemmerne anmelder, inden de har afgivet tilbud. Det betyder, at de bydende også kan bruge systemet til forhåndsmøder med ganske andre formål, nemlig til at aftale, hvem der skal have det pågældende arbejde og til hvilken pris. Rådet besluttede derfor at ophæve organisationernes meldeordninger. Samtidig blev det påpeget, at der intet var til hinder for, at organisationerne anmeldte nogle nye meldeordninger.
Afgørelsen blev stadfæstet af Konkurrenceankenævnet 20. januar 2000.
I april tillod Konkurrencerådet Elinstallatørernes Landsorganisations (ELFO) nye tilbudsregler. Der blev dog stillet betingelser for tilladelsen.
Den ordning, som ELFO havde søgt om tilladelse til, indebar - ligesom den gamle ordning - at medlemmerne havde pligt til på forhånd at meddele meldekontoret, hvis de ville byde på en bestemt opgave. Men ELFO ville stå inde for, at ingen fik tilbagemelding om, hvem de øvrige tilbudsgivere var, før de selv havde afgivet deres egen pris.
Konkurrencerådet fandt, at disse melderegler var et skridt i den rigtige retning. Men med den anmeldte ordning ville der fortsat være risiko for, at der ville blive udvekslet informationer om opgaverne. Det ville øge risikoen for, at de bydende også kunne bruge systemet til andre formål, fx til at aftale, hvem der skulle have det pågældende arbejde og til hvilken pris.
Konkurrencerådet stillede derfor yderligere to krav. Det ene krav gik ud på, at bud på licitationer ikke må meldes til meldekontoret, før licitationen har fundet sted. Det andet krav gik ud på, at når underhåndstilbud på forhånd meddeles til meldekontoret, så må det først ske 2 dage før underhåndsbuddet er afgivet. Det korte tidsrum mindsker risikoen for, at oplysningerne misbruges.
ELFO ankede vilkåret om, at bud på licitationer ikke må meldes til meldekontoret, før licitationen har fundet sted. Konkurrenceankenævnet ophævede Konkurrencerådets vilkår den 20. januar 2000. Det andet vilkår blev ikke anket.
Samarbejdsaftale mellem SAS og Cimber Air (marts)
Konkurrencerådet besluttede at tillade en samarbejdsaftale mellem SAS og Cimber Air. Der blev dog knyttet en række betingelser til tilladelsen.
Samarbejdsaftalen vedrører de fire indenrigsruter mellem København og henholdsvis Århus, Aalborg, Karup og Sønderborg. Kun SAS og Cimber Air beflyver i dag de fire ruter. Desuden omfatter aftalen Cimber Air’s udenrigsruter mellem København og henholdsvis Berlin, Luxemburg og Montpellier og mellem Sønderborg og Montpellier.
Med aftalen vil SAS og Cimber Air bl.a. koordinere flytrafikken på ruterne og være fælles om marketing og ground handling. Desuden deltager Cimber Air i SAS’ Eurobonusprogram. Samarbejdsaftalen omfatter ikke prissamarbejde, og begge parter vil fortsat selvstændigt sætte prisen på sine egne ruter.
Rådet vurderede, at samarbejdet øger effektiviteten og styrker lufttransportens konkurrencedygtighed i forhold til andre transportformer. Der er dog elementer i aftalen, som kan begrænse konkurrencen. Disse elementer skal ændres.
SAS skal således give andre flyselskaber med hjemsted i EU (samt Norge), der ikke har eller deltager i bonusprogrammer, adgang til SAS Eurobonusprogram på åbne og ikke diskriminerende vilkår. Baggrunden for denne betingelse er, at adgang til Eurobonussystemet er afgørende for små selskabers mulighed for at kunne trænge ind på andre markeder.
Samtidig skal andre flyselskaber, der gerne vil tilbyde SAS og Cimber Air adgang til tilkøb af indenrigsbilletter i deres hjemland, have mulighed for tilkøb af billetter på SAS og Cimber Airs danske ruter.
Endelig skal parterne være frit stillet til at vælge ground handling-agent.
Bus/tog samarbejdet (april)
Konkurrencerådet besluttede at tillade et takstsamarbejde mellem DSB og en række regionale busselskaber. Der er dog knyttet betingelser til tilladelsen.
Sammen udgør aftalerne et landsdækkende kollektivt trafiksystem for bus- og togrejser, hvor kunderne kan nøjes med én billet uanset rejsemål og rejseform.
Takstsamarbejdet giver store fordele for de rejsende, men aftalen har også nogle konkurrencebegrænsende effekter. Således indebærer takstsamarbejdet af tekniske grunde en samordning af trafikselskabernes takster. For at holde døren åben for at løse de tekniske problemer, har rådet gjort tilladelsen tidsbegrænset til 4 år.
Desuden opnår parterne bag aftalen så betydelige fordele ved at deltage i bus/tog samarbejdet, at det kan begrænse erhvervsvilkårene for de få bus- eller togselskaber, som står uden for samarbejdet. Det drejer sig i øjeblikket om fjernbusserne og enkelte kommunale busruter.
Rådet stillede derfor som krav for at tillade aftalen, at alle selskaber, der udfører kollektiv bus- eller togtransport, skal have adgang til at deltage i samarbejdet på lige vilkår.
Aftale mellem Dansk Trælast A/S og Calkas A/S om konkurrenceklausuler ved køb af fast ejendom/trælasthandler (juni)
Konkurrencerådet besluttede, at Dansk Trælast og Calkas skal ophæve nogle konkurrenceklausuler i deres aftale i forbindelse med Dansk Trælasts køb af Calkas’ byggevarevirksomheder.
Konkurrenceklausulerne medførte, at parterne ikke måtte bevæge sig ind på hinandens forretningsområder i Danmark, Norge og Sverige.
Konkurrenceklausuler kan være nødvendige i en begrænset periode for at sikre, at køberen får den fulde værdi af det købte. Konkurrenceklausuler skal således hindre, at sælgeren hurtigt efter salget starter ny konkurrerende virksomhed.
Rådet fandt imidlertid, at konkurrenceklausulerne i aftalen gik videre end nødvendigt. I aftalen var både sælger og køber pålagt konkurrenceklausuler. Klausulerne gjaldt 10 år og begrænsede konkurrencen på flere områder end acceptabelt.
Afgørelsen blev anket. Anken er senere hævet.
Anmeldelse af aftale om reklamefinansieret byudstyr - AFA JCDecaux - Vejle Kommune (juni)
Konkurrencerådet tillod en aftale om reklamefinansieret byudstyr mellem AFA JCDecaux (AFA) og Vejle kommune. Rådet har dog stillet betingelser for at tillade aftalen.
Aftalen går ud på, at AFA uden beregning opstiller byudstyr som fx læskærme og informationstavler i Vejle kommune. Til gengæld får AFA 15 års eneret til indtægterne ved at opsætte reklamer på byudstyret.
Efter rådets opfattelse bør denne type eksklusive aftaler udbydes med jævne mellemrum. Rådet har derfor krævet, at ved nye aftaler og ved ændring af eksisterende aftaler med AFA skal kommunen kunne frigøre sig fra aftalen efter 5 år. Betalingen for at frigøre sig bør afhænge af restløbetiden.
AFA JCDecaux har anket afgørelsen.
Samarbejdsaftaler i asfaltbranchen (oktober)
Konkurrencerådet besluttede, at strukturen i asfaltbranchen skal laves om, så de enkelte virksomheder konkurrerer med hinanden i højere grad end i dag. Derfor skulle en række af de nuværende samarbejder mellem virksomheder i asfaltbranchen ophøre.
Det drejede sig om 9 samarbejder om fælles asfaltproduktionsanlæg, som involverer selskaberne NCC Danmark (tidligere Superfos Construction), Phønix Contractors, Colas Danmark, Icopal, Pankas, Ove Arkil og Colas-Novejfa.
Rådet lagde her vægt på, at asfaltvirksomhederne, som tilsammen dækker over 80 \% af asfaltproduktionen, alle indgår i flere aftaler med forskellige aftaleparter. Aftalerne betragtet som en helhed har herved til følge, at konkurrencen mellem virksomheder, der ellers ville være konkurrenter, begrænses.
Virksomhederne har anket afgørelserne. Anken har fået opsættende virkning med hensyn til ophør af samarbejderne om fælles produktionsanlæg.
Samarbejdet i de 4 interessentskaber - ARCO Asfalt, Lolland-Falster Vejmateriel, Nordisk Vejmarkering og Dansk Overfladebehandling - der udfører asfaltarbejde, kunne derimod fortsætte. Rådet besluttede dog, at parterne skal ophæve nogle konkurrencebegrænsende bestemmelser i 3 af aftalerne.
Rådets beslutninger blev truffet på baggrund af Konkurrencestyrelsens undersøgelse af samarbejds- og konkurrenceforholdene i asfaltindustrien.
Undersøgelsen konkluderer, at konkurrencen i asfaltbranchen generelt er svag. En væsentlig forklaring på dette er de mange samarbejder på kryds og tværs mellem en række af branchens virksomheder. Undersøgelsen viser desuden, at dansk asfalt er dyrere end i en række andre lande.
Undersøgelsen påpeger, at køberne af asfalt også bærer en del af ansvaret for den manglende konkurrence. Konkurrencestyrelsen anbefaler derfor i undersøgelsesrapporten kommunerne at være mere prisbevidste.
ELBODANs kædesamarbejde (december)
Konkurrencerådet godkendte Elbodan-kædens vedtægter og aftale om samhandel. Kæden kendes for kædeforretningerne Lysmesteren, Elkøb, Service-Ringen og IP Detail, der handler med bl.a. belysning, elartikler og hårde hvidevarer. Desuden indgår elgrossistvirksomheden Elgrodan i kædesamarbejdet.
Visse bestemmelser var dog konkurrencebegrænsende og skulle udgå. I vedtægterne drejede det sig om et særligt krav til omsætningens størrelse i forbindelse med at optage og overdrage virksomheder.
Endvidere skulle 2 bestemmelser i kædeaftalen ophæves. Det drejede sig om et forbud mod videresalg til andre forhandlere vedrørende varer, som kæden har opnået eneforhandlerret til samt en bestemmelse, der gav kæden mulighed for at boykotte bestemte leverandører.
Vejledende priser for frø af grøntsager og blomster - havefrø (august) Ophævelse af aftale om vejledende priser på havefrø (august)
Styrelsen påbød Foreningen af Danske Havefrøgrossister på vegne af Paul Jensen Frø A/S, Vikima Seed A/S og L. Dæhnfeldt A/S at ophæve selskabernes indbyrdes aftale om vejledende priser på blomster- og grønsagsfrø (havefrø) med virkning fra onsdag den 11. august 1999.
Herefter har parterne ophævet aftalen med virkning fra den 11. august 1999.
Der var tale om en horisontal aftale mellem tre frøgrossistfirmaer om et sæt vejledende priser, som anvendes ved grossisternes kontrahering med frøavlerne. Grossisterne sælger frø til detailhandlen, gartnerier og andre grossister her i landet og til eksport. Mere end 95 \% af frøproduktionen eksporteres. Selskaberne står tilsammen for al kontrahering med danske havefrøavlere. Der er ingen udenlandske grossister, der har kontakt med danske avlere.
En aftale mellem konkurrenter om at overholde fælles priser vil føre til, at den normale priskonkurrence begrænses, og at effektiviteten i produktionen reduceres. Det er i denne forbindelse ikke tilstrækkeligt, at priserne er vejledende og i praksis fraviges. Aftalen medfører ingen fordele, der kan opveje dette. Aftalen kunne derfor ikke fritages fra forbudet i konkurrenceloven § 6.
Philips Consumer Electronics almindelige salgs- leverings- og betalingsbetingelser og samhandelsaftale (august)
Styrelsen meddelte Philips Danmark A/S, at en lokkevarebestemmelse i Philips salgs- leverings- og betalingsbetingelser var omfattet af forbudet i konkurrencelovens § 6. Den greb direkte ind i forhandlerens ret til frit at fastsætte sine egne salgspriser.
Ifølge betingelserne måtte Philips’ produkter ikke anvendes som permanente lokkevarer. Dvs. udbydes til priser og på betingelser, hvorved forhandleren ikke får dækning for samtlige omkostninger, der faktisk medgår til indkøb, salg, eftersalg service, forrentning af investeret kapital og nettoavance.
For forhandleren af Philips produkter svarede virkningen af lokkevarebestemmelsen til, at priserne var bindende, idet Philips krævede, at prisen blev kalkuleret på en bestemt måde, jf. ovenfor.
Indgreb i den enkelte virksomheds adgang til helt frit at fastsætte sine salgspriser strider imod konkurrenceloven, der udtrykkeligt forbyder fastsættelse af bindende købs- eller salgspriser. Der er tale om en alvorlig konkurrencebegrænsning, som der ikke gives fritagelse for efter lovens § 8.
Desuden har man for så vidt angår Philips samhandelsaftale med forhandlerne meddelt Philips, at aftalen ikke i sig selv indeholder konkurrencebegrænsende bestemmelser.
Vejle Frysehus’ aftaler med FDB og Dansk Supermarked (oktober)
Rådet godkendte Vejle Frysehus’ samarbejdsaftaler med Dansk Supermarked og FDB. Aftalernes varighed skulle dog nedsættes til 5 år. I aftalen med Dansk Supermarked måtte der heller ikke være en bestemmelse om, at Vejle Frysehus ikke må tilbyde andre kunder priser, der er lavere end dem, Dansk Supermarked tilbydes.
Aftalerne omfatter Dansk Supermarked og FDB’s køb af en række serviceydelser, som vedrører behandlingen af frostvarer hos Vejle Frysehus, der har opført et fuldautomatiseret, avanceret frysehus - en investering til ca. 180 mill. kr.
Rådet lagde ved afgørelsen vægt på, at aftalerne omfatter en investering, der styrker effektiviteten i distributionen, bl.a. fordi frysehuset er højautomatiseret og computerstyret.
Anlægget repræsenterer en nyskabelse i Danmark, og det er nødvendigt med en vis indkøringsperiode til at indhøste erfaringer og optimere produktionen. For et effektivt drevet anlæg af denne type bør denne periode dog ikke være mere end 5 år. På grund af indkøringsproblemer indvilgede rådet i, at 5 års-perioden starter 1. november 1999.
En begunstigelse af Dansk Supermarked var endvidere unødvendig for at nå målet.
Påbud til leverandører af ortopædiske sko (november)
Konkurrencestyrelsen påbød 4 leverandører af ortopædiske sko at ophæve en konsortieaftale.
Aftalen vedrørte Horsens Kommunes EU-udbud på at levere ortopædisk fodtøj. De 4 leverandører var før aftalens indgåelse hver især blevet prækvalificeret til at afgive tilbud.
Konsortieaftalen betød, at Horsens Kommune kun modtog ét fælles tilbud fra de 4 leverandører. Dette bud blev afgivet, uanset ingen af virksomhederne i anmodningen om prækvalifikation havde taget forbehold for vanskeligheder med individuelt at leve op til kommunens krav.
Virksomhederne har heller ikke efterfølgende bestridt, at de enkeltvis ville være i stand til at opfylde forpligtelserne over for kommunen.
Virksomhederne har som argument for konsortiedannelsen henvist til ønsket om at sikre en bedre geografisk dækning og forbrugernes frie adgang til at vælge leverandør. Samtidig blev der henvist til administrative vanskeligheder ved egen tilbudsafgivelse og komplicerede afregningsrutiner over for kommunen.
Hensynet til forbrugernes frie leverandørvalg er varetaget gennem den gældende sociallovgivning, og inden for disse rammer må det være op til udbyder - og ikke tilbudsgiverne - at definere de krav, der skal stilles til leveringsmulighederne.
Afgørelsen skal desuden ses i lyset af styrelsens undersøgelse af konkurrenceforholdene på markedet for ortopædiske sko, hvor styrelsen den 5. oktober 1999 - bl.a. efter henvendelser fra en række kommuner om evt. samordnet prisadfærd - foretog kontrolbesøg hos nogle af aktørerne på markedet.
Oliebranchens forsikringsordning (december)
Konkurrencerådet godkendte et samarbejde mellem 10 olieselskaber og Topdanmark. Samarbejdet skal sikre, at husejere med olietanke er dækket af en ny lovpligtig forsikring. Husejerne vil for fremtiden automatisk være omfattet af Topdanmarks forsikring, der dækker deres ansvar for olieforureninger, med mindre de fravælger ordningen for at tegne forsikring i et andet selskab.
Samarbejdet er konkurrencebegrænsende, fordi det gør det vanskeligt for andre forsikringsselskaber at konkurrere med Topdanmark og trænge ind på dette særlige marked.
Rådet fandt imidlertid, at samarbejdet kan fritages fra forbudet mod konkurrencebegrænsende aftaler, fordi ordningen sikrer en effektiv og hurtig opfyldelse af lovgivningens krav om forsikringsdækning for husejere. Desuden kan samarbejdet være nødvendigt for at gøre det muligt at introducere det nye forsikringsprodukt til en relativt lav pris. Det tætte samarbejde mellem olieselskaberne og Topdanmark blev dog kun godkendt frem til den 31. december 2003. Herefter bør andre selskaber have mulighed for at træde ind på markedet på samme vilkår som Topdanmark.
Top af side | Næste side
Konkurrenceredegørelse 2000
Version 1.0
Konkurrencestyrelsen © maj 2000
Erhvervsministeriet
Nørregade 49
1165 København K
Tlf. 33 17 70 00
Fax 33 32 61 44
e-mail: ks@ks.dk