10.2 Offentlig reguleret virksomhed (§2)
Konkurrenceredegørelse 2000
• Konkurrenceloven i 1999
Forrige side | Indhold | Næste side
Der opstod i løbet af året en række sager om offentlige konkurrencebegrænsninger. I disse sager - som er nævnt nedenfor - skulle den myndighed, der havde fastsat en konkurrencebegrænsning, selv afgøre, om begrænsningen var en direkte eller nødvendig følge af offentlig regulering, jf. § 2. På styrelsens hjemmeside er der links til korrespondancen mellem den offentlige myndighed og styrelsen i disse sager.
Dansk Naturgas - Dangas (maj)
Konkurrencerådet besluttede i maj, at Dansk Naturgas (Dangas) skulle afkorte sine aftaler om levering af naturgas til de centrale danske elværker ELKRAFT og ELSAM.
Nogle af aftalerne har en løbetid på over 20 år. Rådet pålagde Dansk Naturgas at afkorte løbetiden til 10 år. Det ville betyde, at kraftværkerne frit kunne købe naturgas senest fra 2004. Rådet fandt, at aftalernes lange løbetid bandt kraftværkerne til at bruge Dansk Naturgas som leverandør i en urimelig lang periode. Derved blev elværkerne hindret i at udnytte den kommende liberalisering af energimarkederne til at købe gas hos andre leverandører på gunstigere vilkår.
Energistyrelsen udtalte 10. maj 1999, at det var en direkte og nødvendig følge af offentlig regulering, at aftalerne var langvarige og uopsigelige. Energistyrelsen kunne dog ikke konkret pege på en lov, bekendtgørelse, aktstykke eller lignende, som udgjorde denne regulering. Energistyrelsen tilkendegav samtidig, at de konkrete løbetider på hhv. 26, 23 og 10 år ikke var en direkte eller nødvendig følge af offentlig regulering. Konkurrencestyrelsen var enig i dette.
Dangas ankede afgørelsen til Konkurrenceankenævnet. Ankenævnet bad Konkurrencestyrelsen om at henvende sig til Energiministeriet for at få en utvetydig afgørelse af, om konkurrencebegrænsningen var omfattet af konkurrenceloven eller ej.
Energistyrelsen afgjorde herefter 13. oktober 1999, at en løbetid frem til den 8. juni 2012 vil være en direkte eller nødvendig følge af offentlig regulering. En sådan løbetid vil være længere end påbudt af Konkurrencerådet, men kortere end de oprindelige aftaler.
I lyset af Energistyrelsens nye afgørelse har Konkurrencerådet måttet ændre påstand i den verserende ankesag.
Klage over Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings bidragsfastsættelse (februar 2000)
Konkurrencestyrelsen besluttede, at den ikke ville gå videre med en klage fra organisationen af Bager- og Konditormestre i Danmark. Klagen drejede sig om fastsættelsen af det bidrag, som organisationens medlemmer betaler til Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring (AES). Bidragene dækker udgifter ved pludselige løfteskader og erhvervssygdomme.
Konkurrencestyrelsen kunne ikke gribe ind, idet Socialministeriet fandt, at AES’s bidragsfastsættelse efter ministeriets opfattelse er en direkte eller nødvendig følge af lov om sikring mod følger af arbejdsskade.
Baggrunden for klagen var, at organisationens medlemmer betaler et årligt bidrag til AES, der i 1999 udgjorde 1.662 kr. pr. medarbejder i en bagerforretning. Sammenlignet hermed betalte supermarkeder med egne bagerafdelinger alene et årligt bidrag på 204 kr. pr. medarbejder.
Bidrag til AES bliver opkrævet i medfør af lov om sikring mod følger af arbejdsskade. Denne lov bliver administreret af Socialministeriet. Størrelsen af bidragene fastsættes ud fra arbejdsgiverens tilhørsforhold til en branche, arbejdsgiverens beregnede antal fuldtidsansatte og de forventede udgifter vedrørende den pågældende branche. AES fastsætter bidragene på baggrund af branchekoderne fra Danmarks Statistik.
Konkurrencestyrelsen fandt, at der foreligger en forvridning af konkurrencen, når der betales forskellige bidrag for ansatte, der udfører samme arbejdsfunktioner, alene på baggrund af en brancheinddeling, som ikke tager hensyn til konkurrenceforholdene. Forskelsbehandlingen stiller de selvstændige bagere, som betaler et væsentligt højere bidrag til AES, ringere i konkurrencen med supermarkederne.
Af de generelle bemærkninger til forslaget om lov om sikring mod følger af arbejdsskade fremgår det, at arbejdsfunktionerne forudsættes at indgå i bidragsfastsættelsen under forudsætning af, at der kan etableres et statistisk grundlag herfor. Det har endnu ikke været muligt at tilvejebringe et sådant statistisk grundlag, hvorfor der ved bidragsfastsættelsen ikke tages hensyn til de ansattes arbejdsfunktioner.
Da loven blev vedtaget i 1998 var Folketinget opmærksom på, at der i en periode kunne være problemer med de kriterier, der lå til grund for at opkræve bidrag. Konkurrencestyrelsen fandt på denne baggrund ikke anledning til at gå videre med sagen efter konkurrencelovens § 2, stk. 5.
Klage over Ringkøbing Amt (september)
Ringkøbing Amt havde i forbindelse med et forsøgsprojekt på høreapparatområdet besluttet, at kun ørelæger med ydernummer (dvs. ørelæger, der har overenskomst med den offentlige sygesikring) havde ret til at henvise til høreapparatbehandling.
Dermed forstærkede amtet den konkurrencemæssige fordel, som ørelæger med ydernummer i forvejen har i forhold til andre læger.
Ringkøbing Amt påstod, at begrænsningen var et nødvendigt led i, at amtet opfyldte forpligtelserne i servicelovens § 97.
Konkurrencestyrelsen tog amtets afgørelse til efterretning, men påpegede, at styrelsen var uenig og henstillede, at amtet ændrede sin beslutning om at udelukke ørelæger uden ydernummer.
Ringkøbing Amt fulgte herefter Konkurrencestyrelsens henstilling.
Klage over Horsens Kommunes åbning af internetcaféer (april)
Horsens Internetcafé I/S klagede over, at Horsens Kommune i samarbejde med to skoler har åbnet to nye internetcaféer, hvor unge i alderen 14-24 frit har adgang til en række pc-faciliteter, herunder Internet. Samarbejdet sker som led i, at kommunen af Det Tværministerielle Ungdomsudvalg er blevet udpeget til en af de kommuner, der har fået status som ungdomskommune, og forpligter sig til at gennemføre ungdomspolitiske forsøg, herunder "Ung adgang til informationsteknologi". Bevillingen til forsøgsordningen følger af en tilskudsordning, der direkte fremgår af finansloven.
Styrelsen meddelte derfor Horsens Internetcafé, at aktiviteten er en direkte eller nødvendig følge af offentlig regulering, jf. konkurrencelovens § 2. Derfor er aktiviteten ikke omfattet af lovens forbudsbestemmelser.
Forespørgsel om lovligheden af takstdifferentiering på færgepriser (maj)
Samsø Linien spurgte, om det er i overensstemmelse med konkurrenceloven at indføre billigere færgetakster for samske erhvervsvarebiler end for udenøs erhvervsvarebiler.
Samsø Linien oplyste, at Samsø Kommune får et kvartalsvist tilskud fra Indenrigsministeriet til at lette besejlingsforholdene. Tilskuddet overføres til Samsø Linien, der hidtil har anvendt tilskuddet til at etablere en ø-kort ordning for persontrafikken, så passagertaksterne er lavere for øboerne.
Kommunen ønskede, at ø-kortordningen blev udvidet til at omfatte samske erhvervsvarebiler.
Konkurrencestyrelsen meddelte Samsø Linien, at denne suverænt bestemmer, hvordan takststrukturen udformes. Samsø Linien må dog anses for at være omfattet af konkurrencelovens forbudsbestemmelser, idet rederiets takstfastsættelse ikke er en direkte og nødvendig følge af offentlig regulering.
Samsø Linien måtte også anses for at indtage en dominerende stilling på markedet for overførsel af erhvervskøretøjer. Dette gælder også erhvervsvarebiler fra Jylland til Samsø. Desuden måtte en takstdifferentiering som foreslået anses for at udgøre et misbrug, idet der var tale om forvridning af konkurrencen.
Ordningen er siden blevet ændret, men granskes af EU i forhold til statsstøttereglerne.
Kommunalt tilskud til Lyngby Teatret (august)
Konkurrencestyrelsen afslog en klage over Lyngby-Taarbæk kommunes støtte til et af biografteaterne i kommunen. Kommunens økonomiske bidrag til biografen må antages at svare til værdien af de ydelser, som biografen stiller til rådighed for kommunen.
Den privatejede biograf Lyngby Bio XYZ havde klaget. Klager fandt, at det er konkurrenceforvridende, at den ene af kommunens to biografer, Lyngby Teatret, får kommunalt tilskud til driften, mens den anden biograf, Lyngby Bio, intet tilskud får.
Kommunen har forklaret, at der er tale om en kommunalt drevet biograf. Filmlovens § 18 giver kommuner mulighed for at drive eller støtte biografer. Kommunen fandt, at forholdet er omfattet af konkurrencelovens § 2, stk. 2.
Kommunen har foretaget en opgørelse for perioden 95-97 over de kommunale udgifter ved at stille lokaler m.v. til rådighed på den ene side og de ydelser, som biografen stiller til rådighed for kommunen på den anden. Det drejer sig om udlån af den store sal 15-20 gange årligt sammen med tilbagebetalingen af halvdelen af overskuddet fra driften af biografen. Opgørelsen viser, at der stort set er balance.
Biografen er forpligtet til at vise art-cinema-lignende film 2 uger om året, og kommunen har ret til at benytte biograflokalerne til teaterforestillinger 15-20 gange årligt.
På denne baggrund fandt Konkurrencestyrelsen ikke anledning til at kritisere det kommunale engagement med driften af biografen.
Top af side | Næste side
Konkurrenceredegørelse 2000
Version 1.0
Konkurrencestyrelsen © maj 2000
Erhvervsministeriet
Nørregade 49
1165 København K
Tlf. 33 17 70 00
Fax 33 32 61 44
e-mail: ks@ks.dk