Kapitel 8

8.1

Indledning

I dette kapitel er Konkurrencerådets¹ vigtigste afgørelser i perioden januar 1996 - oktober 1997 beskrevet. I afsnit 8. 2 beskrives udviklingen i rådets praksis set på baggrund af sagerne i 1996-97.

I afsnit 8. 3 er der en kort omtale af rådets væsentligste afgørelser i perioden. Omtalen indbefatter hvilke virksomheder/offentlige myndigheder, der har været involveret i sagen, sagens anledning og rådets afgørelse. Der er også ultrakorte markedsbeskrivelser. Der er kun omtale af sager, hvor rådet har truffet afgørelse. Hvis sagen er indbragt for ankenævnet eller dette har omgjort rådets afgørelse fremgår dette af omtalen.

Det sidste afsnit er en kronologisk gennemgang af alle rådets afgørelser i perioden. Omtalen omfatter kun sagen i overskriftsform og rådets afgørelse.

8.2

Udviklingen i Konkurrencerådets praksis

Adgang til markedet og sikring af erhvervsfriheden har været temaerne i mange af de sager, som Konkurrencerådet har behandlet de seneste år. De går derfor også igen i den samling af afgørelser, som er nævnt i det følgende.

Rådet har sikret adgangen til markedet på flere måder. Der har været tale om at stille infrastruktur til rådighed for virksomheder eller sikre adgang til væsentlige faciliteter på lige vilkår. Men også i sager om adgang til rettigheder, fx i den nedenfor omtalte sag om fodboldtransmissioner, har rådet taget stilling til, om eksklusiviteten ville medføre skadelige virkninger for konkurrencen.

Adgang til infrastruktur og konkurrence på lige vilkår er ikke kun et spørgsmål om det offentlige contra det private. Som led i den teknologiske udvikling skabes der flere og flere elektroniske systemer, der giver de allerede tilsluttede virksomheder en konkurrencemæssig fordel. Rådet må for at sikre konkurrencen sørge for at andre virksomheder får adgang til systemet på lige vilkår, uden at det fratager

initiativtagerne fordelen ved at komme først. Et eksempel herpå er sagen om Danpot Data systemet (se nedenfor). Men også andre steder i erhvervslivet er der opbygget lignende systemer. Et eksempel på dette er PBS-systemet inden for banksektoren.

Rådet søger i sin behandling af sagerne at lægge sig tæt op af EU-kommissionens praksis. Det har udmøntet sig i flere indgreb over for horisontale aftaler. Når rådet griber så hårdt ind, er det for at undgå, at priser og rabatter uniformeres. Formålet er også at sikre erhvervsfriheden i de pågældende erhverv. Den enkelte erhvervsdrivende skal kunne drive sin virksomhed uden indblanding fra brancheforeninger.

Det samme gælder for de professionelle fodboldklubber. DBU skal ikke ved hjælp af sine love kunne bestemme hvilke klubber, der skal klare sig bedst i konkurrencen - i hvert fald ikke den konkurrence, der foregår uden for fodboldbanerne. Rådet sikrer også erhvervsfriheden ved at gribe ind, når brancheforeninger eller andre søger at påvirke konkurrencen gennem boykottrusler eller krav, der skal sikre, at den enkelte virksomhed holder sig inden for nogle (u)skrevne regler.

Rådet søger i sine henvendelser til offentlige myndigheder at vise, hvordan regler hindrer den fri konkurrence. Et eksempel er miljø- og energiministerens forslag om restriktioner ved etablering af større butikker. Rådet søger også løbende at påvise, om regler eller vedtagelser diskriminerer private virksomheder i forhold til offentlige virksomheder. I rådets vurderinger indgår altid om formålet med reglerne kan opnås på anden vis. Rådet er opmærksom på, at der kan være hensyn, der vejer tungere end den fri konkurrence. Rådet søger i disse sager at pege på, hvilke løsninger, der giver færrest problemer i forhold til konkurrencen.

I dette kapitel er omtalt følgende sager (anvendte konkurrencelovsparagraffer):

MD Foods - Kløver Mælk - fusionslignende samarbejde (§§ 11 og 12)

Elkraft - adgang til transmissionsnet (§ 11 og 12)

DBU, DR, TV2 og Tele Danmark - eksklusive rettigheder til tv-fodbold (§§ 5 og 11)

Danpot Data - adgang til edb-infrastruktur (§§ 11 og 12)

4K-Beton og Unicon Beton - urimelige priser og rabatter (§§ 7, 9, 11 og 12)

Miljøcenter Vantinge og daka - skadelig priskonkurrence (§ 11)

Divisionsforeningen og DBU - misbrug af dominerende stilling (§11)

Helsingør Havn - tredjepartsadgang (§ 15)

Scandlines og Mercandia - bundling (§ 11)

Finansministeriet - ulige erhvervsvilkår efter udlicitering (§ 15)

Miljø- og Energiministeriet - ulige erhvervsvilkår (§ 15)

Miljø- og Energiministeriet - udviklingen i butiksstrukturen (§ 15)

Advokatsamfundet - horisontalt samarbejde (§11 og 12)

Paranova og Orifarm - samordnet praksis (§ 11)

Danmarks Optikerforening - boykottrusler (§ 11)

8.3

VÆSENTLIGE AFGØRELSER

Fusionslignende samarbejde mellem de to største mejerier

Konkurrencerådet besluttede i 1992, at der ikke på daværende tidspunkt var grundlag for at gribe ind mod et vidtgående samarbejde mellem MD Foods og Kløver Mælk. Mejerierne har tilsammen en markedsandel på 90 pct. på mælk, 90 pct. på smør inklusive blandingsprodukter og 75 pct. på gul ost. Mejerierne dannede et fælles mælkedisponeringsselskab, et fælles produktionsselskab og et fælles markedsføringsselskab. Rådets afgørelse forudsatte, at mejerierne ikke samlede overskuddet fra alle aktiviteter og dermed foretog en ens udbetaling til begge selskabers andelshavere. Konkurrence mellem selskaberne ville i så fald være udelukket, da landmændene ikke ville have grund til at foretrække det ene selskab frem for det andet. Konkurrencemæssige gevinster på det danske marked - fx på en pris-reduktion - ville også komme til at gå ud over den anden part og derved det fælles resultat. Rådets accept af aftalerne skyldtes også de rationaliseringsgevinster, som mejerierne mente, der kunne opnås ved samarbejdet.

Rådet konstaterede i efteråret 1996, at de planlagte rationaliseringer ikke var gennemført. Mejerierne udnyttede tilsyneladende også deres markedsposition til at hæve priserne på de varer, der var beskyttet mod konkurrence, mens priserne på varer, der var udsat for konkurrence, ikke blev hævet. Priserne på konsummælk og smør blev hævet i efteråret 1996 på et tidspunkt, hvor de tilsvarende priser faldt på verdensmarkedet.

Rådet indkaldte derfor mejerierne til forhandlinger for at få ændret aftalen om produktionsselskabet så kunderne kan købe direkte fra dette - og ikke kun fra markedsføringsselskabet - som lønproduktion. Rådet ville også forhandle om at få ophævet en eksklusivaftale om smør og fedtprodukter.

Forhandlingerne medførte ikke enighed om at åbne produktionsselskabet for tredjepart. Konkurrencerådet udstedte derfor påbud om, at mejerierne skulle slette bestemmelsen i selskabets vedtægter, der udelukkede tredjepart fra at få produceret mælk i lønarbejde i produktionsselskabet. Spørgsmålet om at give tredjepart adgang til at få produceret i produktionsselskabet må afvente en konkret klage. Rådet kunne acceptere mejeriernes forslag om at ændre produktionsselskabets bestyrelse, så salgsansvarlige medarbejdere fra de to mejerier ikke kan være medlemmer af bestyrelsen. Rådet frafaldt kravet om, at mejerierne skulle ophæve aftalen om produktion og afsætning af smør. Prisudviklingen var efter rådets beslutning om forhandlinger således, at misforholdet mellem udviklingen i eksport- og hjemmemarkedspriserne var væk.

Mejerierne har anket påbuddet om at fjerne eksklusiviteten mellem de to mejerier og produktionsselskabet fra vedtægterne. Anken har fået opsættende virkning.

Adgang til transmissionsnet

Konkurrencerådet besluttede, at der skulle forhandles med Elkraft om at give Dansk Kraftmægling, som elmægler, adgang til elselskabets transmissionsnet på lige og ikke-diskriminerende vilkår. Elkraft ejer det eneste transmissionsnet øst for Store Bælt. Dansk Kraftmægling kan ikke medvirke til at importere el uden adgang til nettet. Rådet fandt, at selskabet ved at nægte tredjepartsadgang til transmissionsnettet skadede konkurrencen. Elselskabets faktiske monopol fasttømres og alternative leverandører udelukkes fra markedet. Monopolet ville, hvis det blev videreført, hæmme en effektivitetsbaseret udvikling på området og på sigt skade danske virksomheders konkurrenceevne, fordi de hindres i at købe el på de mest fordelagtige vilkår.

Konkurrenceankenævnet ophævede afgørelsen, fordi der ikke var hjemmel i konkurrenceloven til at pålægge elselskabet at levere på sædvanligt gældende vilkår, når selskabet aldrig tidligere havde leveret en tilsvarende ydelse.

Konkurrencerådets afgørelse medførte, at Folketinget vedtog at ændre elforsyningsloven, således, at distributionsselskaber og virksom-heder med et meget højt energiforbrug får adgang til transmissions-nettet. Lovændringen er forelagt for EU-kommissionen.

I den nye konkurrencelov er der i øvrigt en eksplicit hjemmel til at give tredjepartsadgang.

Eksklusive rettigheder

Rådet har fundet, at en række aftaler mellem DBU, DR, TV2 og Tele Danmark om eksklusive rettigheder til transmission af fodbold i tv, er anmeldelsespligtige.

Rådet fandt ikke, at aftalerne for tiden indeholder bestemmelser med skadelige virkninger for konkurrencen. Dog fandt rådet, at en fortrinsret ved aftalernes fornyelse skulle ophæves. Parterne accepterede dette.

En rammeaftale drejer sig om tv-stationernes eksklusive køb af alle fodboldforbundets rettigheder til radio- og tv-udsendelse af dansk fodbold de næste 8 år. Målet med parternes samarbejdsaftale er at oprette en ny dansk betalingstv sportskanal gennem et jointventure mellem parterne bag rammeaftalen og Tele Danmarks Kabel-tv. Sportskanalen opnår rettigheder til udsendelse af 3 ugentlige divisionskampe på eksklusive vilkår.

Rådet fandt, at udbud af rettigheder til udsendelse af danske fod-boldkampe i radio/tv udgør et særskilt marked. Det samme gjaldt udsendelse og distribution af tv-sport til danske husstande.

Rådets konklusion var, at parterne i rammeaftalen har dominerende indflydelse på begge markeder. Beslutningen er baseret på disse forhold:

DBU kontrollerer næsten alle rettigheder til fodboldkampe med danske hold

De to public service programudbydere forsyner mere end 2/3 af tv-seerne (målt i tid)

Tele Danmark Kabel-tv ejer det største kabeltv net i Danmark. Omkring en tredjedel af husstandene er tilsluttet dette kabelnet

De to store programudbydere har købt rettighederne for en periode på 8 år

Rådet lagde vægt på, at DBU gennem sine love forhindrer medlemsklubberne i at sælge deres tv-rettigheder til kampe til programudbydere på individuel basis. Det medfører, at DBU kontrollerer stort set alle tv-rettighederne til danske fodboldkampe.

Rådet fandt, at rammeaftalens bestemmelse om fortrinsret til at forlænge aftalen kunne medføre skadelige virkninger for konkurrencen. Rådet lagde vægt på, at andre markedsaktører skulle have reel mulighed for at få adgang til rettighederne ved aftalens udløb. På den baggrund blev fortrinsretten til forlængelse fjernet i rammeaftalen.

Rådet har imidlertid understreget, at beslutningen kan tages op igen, og at rådet vil følge udviklingen på området nøje.

Sagen blev indbragt for ankenævnet af det konkurrerende TV3. Ankenævnet stadfæstede rådets afgørelse.

Sagen skal også ses i lyset af, at der pr. 1. juli 1996 blev gennemført en total liberalisering af teleområdet i Danmark. Derved blev der sikret lige muligheder for alle til at etablere kabelnet. Tele Danmark fik også adgang til at udøve programvirksomhed.

Tele Danmarks deltagelse i sportskanalens etablering indebærer, at selskabet fremover både bliver leverandør af tv-kanalen og samtidig optræder i rollen som distributør af tv-signaler gennem sit kabelnet.

Adgang til edb-infrastruktur

Konkurrencerådet har forhandlet med Danpot Data om at ændre selskabets vedtægter, så nytilsluttede salgsselskaber ikke længere diskrimineres i forhold til allerede tilsluttede selskaber.

Forhandlingerne skete efter en klage fra Dansk Potteplante Information over Danpot Datas prispolitik. Dansk Potteplante Information repræsenterer en række selskaber, der sælger potteplanter til det danske marked og til eksport. 12 af disse tilsluttede sig i 1996 Danpot Data.

Danpot Data driver, som det eneste selskab på det danske marked, elektronisk formidling, hvor gartneriernes udbud af potteplanter sendes til salgsselskaberne, og hvor salgsselskaber kan afgive ordrer tilbage til gartnerierne. Det var dyrere at afgive ordre til de nytilsluttede selskaber end til de selskaber, som havde været med fra starten.

I praksis førte dette betalingssystem til, at kun få gartnerier har ønsket at sende deres udbudsmateriale til de 12 Dansk Potteplante Information-salgsselskaber.

Danpot Data begrundede prispolitikken med, at der med Dansk Potteplante Informationsmedlemmernes optagelse som delvist tilsluttede blev indført et helt nyt og adskilt system. Gartnerierne var blevet informeret om dette, da aftalerne med Dansk Potteplante Informationsmedlemmerne blev indgået.

Rådet fandt, at aftalerne medfører skadelig virkning på konkurrencen, og dermed effektiviteten i produktion og omsætning af varer. Rådet fandt, at der skulle forhandles med selskabet om at ændre tilslutningsbetingelserne for nye salgsselskaber, og at selskabets prissystem skulle ændres.

Rådets krav ved forhandlingerne var:

At tilslutningsbetingelserne for nye salgsselskaber ændres, så tilslutning kommer til at ske på rimelige og konsekvent gennemførte vilkår

At selskabets prissystem ændres så forskelle i producenternes og salgsselskabernes vilkår baseres på saglige kriterier. Producenterne må fx ikke skulle betale forskellige afgifter ved at sende udbud til de forskellige selskaber, medmindre det godtgøres, at der foreligger en hertil svarende ekstra ydelse/præstation

Forhandlingerne medførte, at selskabet ændrede optagelsesbetingelserne så tilslutningsafgiften blev gjort omkostningsafhængig. Selskabet ændrede også betalingsbetingelserne så nye og gamle selskaber for fremtiden bliver behandlet ens. Det nye system trådte i kraft den 1. oktober 1997.

Urimelige priser og rabatter

Konkurrencerådet har påbudt de to største danske producenter af fabriksbeton - 4K-Beton og Unicon Beton - at nedsætte listepriserne med henholdsvis 10 pct. øst for Store Bælt og 5 pct. vest for Store Bælt. Rådets begrundelse for at gribe ind var, at selskabernes pris- og rabatsstruktur med meget høje rabatsatser skaber ulighed i konkurrencen i næste omsætningsled. De forskellige påbudte prisnedsættelser skyldes, at selskabernes priser og rabatter ikke er ens over hele landet. Beton kan ikke transporteres over større afstande. Priser og rabatter afspejler derfor tit den lokale konkurrencesituation. De to selskaber er næsten landsdækkende og har en samlet markedsandel på over 80 pct.

Selskaberne foreslog under forhandlingerne med rådet, at der i en begrænset del af landet skulle laves en forsøgsordning med en gradueret kvantumsrabat. Rådet påbød selskaberne at indføre rabatordningen i hele landet.

Rådet havde tidligere søgt at skabe mere lighed i konkurrencen ved at offentliggøre selskabernes salgspriser og -rabatter. Dette havde ikke den ønskede effekt på konkurrencen.

Rådet besluttede derefter at målrette udsendelsen af informationerne til en række erhvervsmæssige brugere af fabriksbeton. Rådets undersøgelser viste, at heller ikke denne målrettede indsats havde den ønskede effekt. Rådet fandt derfor, at et direkte indgreb overfor priserne og rabatterne var nødvendigt.

Skadelig priskonkurrence

Konkurrencerådet har afvist en klage fra Miljøcenter Vantinge over, at daka, en andelsejet destruktionsanstalt, har anvendt skadelig priskonkurrence - prisnedsættelser på konkurrenceudsatte ydelser finansieret af monopolgevinster - over for selskabet.

Daka er den eneste destruktionsanstalt, der må behandle højrisiko-affald. Selskabet er også finansielt forbundet med en række slagterier. Miljøcenter Vantinge mente, at selskabet udnyttede denne markedsposition til at underbyde på de markeder, hvor de to selskaber konkurrerede.

Konkurrencerådet vurderede om der forelå skadelig priskonkurrence ud fra disse kriterier: at varerne skulle sælges med tab, og at prispolitikken skulle have det klare sigte at eliminere konkurrenten. Rådet kunne ud fra de foretagne undersøgelser ikke konstatere dette.

Miljøcenter Vantinge er senere blevet lukket. Daka overtog selskabets aktiver.

Misbrug af dominerende stilling

Konkurrencerådet har behandlet en klage fra Divisionsforeningen, der fandt at DBU misbrugte sin dominerende stilling ved på elleve konkrete punkter at indskrænke klubbernes erhvervsfrihed.

Rådet behandlede ikke de klagepunkter, der kun drejede sig om rent foreningsretlige forhold. Tilbage var fire punkter, der drejede sig om to bestemmelser i DBU’s love - § § 17 og 54. De fire punkter som rådet behandlede var:

Salget af radio- og tv-rettigheder til danske kampe

Retten til administration af danske turneringer for divisionsfodbold

Divisionsklubbernes sponsoraftaler og

Forhøjelse af dommernes honorar

Salg af tv- og radiorettigheder drejer sig om § 54 i DBU’s love. § 54 bestemmer, at klubberne ikke kan sælge tv- og radiorettigheder til kampe uden DBU’s samtykke. Rådet bestemte, at der skal forhandles med DBU for at få bestemmelsen præciseret, så den ikke begrænser klubbernes erhvervsfrihed. Klubberne skal fx kunne sælge egne kampe. DBU skal dog fortsat kunne opfylde de forpligtelser over for FIFA og UEFA, der er godkendt af EU-kommissionen.

§ 17 giver bestyrelsen ret til at indkalde alle klubbernes og tredjeparts afgørelser til efterprøvelse uanset om der er tale om sportslige, foreningsmæssige eller erhvervsmæssige forhold. Derved indskrænkes klubbernes erhvervsfrihed. Bestemmelsen skal præciseres så bestyrelsen ikke i fremtiden kan bruge den til at træffe afgørelser, der kan begrænse klubbernes erhvervsmuligheder.

Tredjepartsadgang

Konkurrencerådet opfordrede i 1993 trafikministeren til at åbne muligheder for at give alternative operatører adgang til havnefaciliteterne i Helsingør Havn til overførsel af last- og personbiler til Helsingborg. Overfarten blev alene drevet af Scandlines, der ejes i fælles-skab af et dansk og et svensk statsligt ejet selskab.

Henvendelsen skete efter en klage fra Mercandia, der tillige havde klaget til EU-kommissionen.

Da trafikministeren ikke fulgte rådets anbefaling gik Kommissionen aktivt ind i sagen. I foråret 1996 afholdt Trafikministeriet en licitation, der gav et konkurrerende rederi adgang til at kunne benytte et af færgelejerne i Helsingør Havn.

Bundling

Konkurrencerådet har besluttet at forhandle med Scandlines for at fjerne den forskelsbehandling, der skyldes selskabets rabatbetingelser ved salg af kombinationsbilletter. Kombinationsbilletterne udstedes i forbindelse med overførsel af lastbiler i transit mellem Sverige og Tyskland. Scandlines udstedte kun billetter til lastbiler, hvis de benyttede selskabets færger over såvel Øresund som Østersøen.

Mercandia klagede over dette, da selskabet fandt, at Scandlines udnyttede sin stærke position på Østersøoverfarterne til at opnå fordele i Helsingør, hvor de to selskaber konkurrerer.

Rådet var enig i dette. Rådet fandt, at Scandlines havde dominerende indflydelse på markedet på grund af sin generelt høje markedsandel, og fordi selskabet på de fleste overfarter har et egentligt monopol. Rådet fandt også, at Scandlines’ udstedelse af kombinationsbilletter - hvor selskabet gjorde en rabat afhængig af, at man benyttede selskabets overfarter på Øresund - medførte konkurrenceforvridning og mulige indskrænkninger i erhvervsfriheden. Medvirkende til rådets afgørelse var, at Scandlines’ kombinationsrabatter på andre ruter, fx over Store Bælt, ikke afhang af, at man benyttede selskabets færger på begge overfarter.

Ulige erhvervsvilkår efter udlicitering

Konkurrencerådet har anbefalet Finansministeriet at ændre et system, der registrerer skyldnere med gæld til det offentlige så alle kreditoplysningsinstitutter får adgang til oplysningerne.

Finansministeriet indgik efter et udbud en aftale med RKI om, at selskabet skulle registrere skyldnere med gæld til det offentlige. Aftalen indebærer, at indberetning alene sker til dette bureau. Oplysningerne kan bruges over for bureauets abonnenter på lige fod med andre oplysninger i bureauets register. Efter registerlovgivningen må oplys-ningerne ikke gives videre til andre bureauer.

Rådets konklusion var, at den valgte løsning indebærer betydelig risiko for at fremme monopolisering af kreditoplysningsområdet. Dette fører til, at erhvervsfriheden indskrænkes unødvendigt. Det er Konkurrencerådets opfattelse, at det i den konkrete sag var en uheldig løsning at afholde udbud for at tildele en eneret. Markedets struktur med en stærk og mange svage aktører fører til, at der ikke er et rimeligt antal bydende med en reel chance for at blive valgt til opgaven.

Konkurrencerådet mener, at konkurrencen og datasikkerheden kan sikres ved, at der oprettes en central database. En sådan database kan om nødvendigt oprettes i offentligt regi - og stille informationerne til rådighed for alle bureauer på rimelige, objektive og saglige betingelser. Alle oplysningerne vil være samlet på ét sted, hvor de til enhver tid kan ajourføres under hensyntagen til datasikkerheden. Den præventive virkning af truslen om registrering vil ligeledes være optimal, hvis alle bureauer med det fornødne elektroniske udstyr har adgang til oplysningerne.

Finansministeren svarede, at et centralt register var indgået i ministeriets overvejelser. Dette koncept kunne ikke bruges, fordi det næppe ville være økonomisk rentabelt eller særligt effektivt. Dette skyldes af størrelsen af de gebyrer, der i givet fald måtte opkræves hos de kreditgivere, der trak direkte på registret. Kreditgivere ville også være henvist til at søge supplerende oplysninger (om privat gæld) hos et kreditoplysningsbureau. Finansministeriet fandt, at også Konkurrencerådets forslag om etablering af et register, der skulle stille oplysninger til rådighed for de private bureauer, vil være forbundet med uforholdsmæssigt store omkostninger. Udgifterne for de enkelte inddrivelsesmyndigheder ville være ukontrollable (såfremt man skal betale til hvert bureau, der trækker oplysninger ud af det af rådet foreslåede "register"). Forslaget ville stride mod lovkravet om, at skyldneren skal vide, til hvilket kreditoplysningsbureau informationerne er sendt. Et lovkrav, der ikke kan forventes fraveget. Finansministeriet vil dog følge udviklingen nøje med henblik på at sikre, at der ikke sker en privat monopoldannelse. Valget af samarbejdende kreditoplysningsbureau vil blive gjort til genstand for udbud med jævne mellemrum.

Ulige erhvervsvilkår mellem offentlige og private virksomheder

Konkurrencerådet har anbefalet miljø- og energiministeren, at lovgivningen om affaldsbortskaffelse ændres, så der bliver lige vilkår for konkurrencen mellem offentlige og private virksomheder på områderne for indsamling, transport og genanvendelse af affald.

Rådet har peget på, at de nuværende regler giver offentlige virksomheder en fortrinsstilling i forhold til private virksomheder. Denne kan ikke begrundes i miljøhensyn. Rådet anbefaler, at miljølovgivningen ændres for at sikre, at konkurrencen mellem offentlige og private virksomheder på opgaverne indsamling, transport og genanvendelse af affald sker på markedsmæssige vilkår.

Rådet anbefaler også, at kommunernes roller som myndighed og erhvervsvirksomhed adskilles. Rådet foreslår endelig, at affaldsgebyrer afkræves og administreres så borgere og virksomheder kommer til at betale for de faktiske ydelser. De skal ikke - som det har været tilfældet i enkelte kommuner - bruges til indirekte at subsidiere lokale virksomheder.

Miljø- og energiministeren har svaret, at det er ministerens opfattelse, at henvendelsen i vidt omfang er en gentagelse af rådets henvendelse i 1993, og at det ikke på nuværende tidspunkt er relevant at foretage ændringer i de grundlæggende regler om kommunernes opgavevaretagelse på affaldsområdet.

Ministeren henviser endvidere til, at Folketinget i forbindelse med en forespørgselsdebat vedtog et forslag til motiveret dagsorden, som opfordrer regeringen til at tage en række initiativer på affaldsområdet, men som samtidig lægger op til at kommunernes rolle og beføjelser efter affaldslovgivningen fastholdes.

Udviklingen i butiksstrukturen

Miljø- og energiministeren har foreslået at ændre planloven for at fremme en decentral handelsstruktur ved at sætte grænser for, hvor store nye forretninger i bymæssige områder må være. Et andet formål med ændringen er, at forretninger med pladskrævende varegrupper skal placeres uden for bymidten.

Rådet har udtalt sig kritisk om forslaget, som man finder vil cementere den nuværende butiksstruktur og medføre lokale monopoldannelser. Allerede etablerede store forretninger vil ikke blive påført konkurrence gennem nyetableringer. Rådet fandt også, at der i loven ikke sondres ud fra objektive kriterier mellem pladskrævende og ikke-pladskrævende varegrupper. Den stramme styring af butiksstrukturen vil medføre, at markedet mister sin dynamik, fordi nye butikskoncepter ikke kan afprøves, og fordi butiksstrukturen ikke kan afpasses til nye forbrugsmønstre.

Horisontalt samarbejde

Konkurrencerådet har påbudt Advokatsamfundet at ophæve foreningens resterende salærtakster og et forbud mod prisannoncering. Rådet har nu ophævet alle de horisontale prisaftaler i de liberale erhverv, der kunne have skadelige virkninger for konkurrencen.

Sagen blev indbragt for Konkurrenceankenævnet, men stillet i bero for at resultatet af fornyede forhandlinger kunne forelægges rådet. Forhandlingerne drejede sig om hvorledes rådets afgørelse skulle fortolkes. I afgørelsen blev det nævnt, at det ikke på forhånd kunne afvises, at det på visse basale områder kunne være nødvendigt for domstolenes funktion at opretholde visse takster.

Advokatsamfundet foreslog at ophæve de vejledende takster for dødsboer og bodeling mellem ægtefæller, men ønskede at opretholde taksterne for procedure, møde i fogedret ved udlæg og indsættelsesforretninger og ved inkasso. Advokatsamfundet foreslog også at ophæve en bestemmelse, der i praksis forhindrede prisannoncering.

Rådet kunne imidlertid ikke acceptere forslaget. Sagen blev derfor genoptaget i ankenævnet, der stadfæstede rådets oprindelige afgørelse om at ophæve samtlige bestemmelser.

Samordnet praksis

Konkurrencerådet besluttede, at der skulle indledes forhandlinger

i. h. t. konkurrencelovens § 11 med to parallelimportører af medicin - Paranova og Orifarm - for at få ophævet det stiltiende samarbejde mellem selskaberne.

Sagen blev rejst af en producent af originalprodukter, der undrede sig over, at de to importører kunne anmelde ens priser af et bestemt lægemiddel til Specialitetstaksten. Priserne blev indberettet 14 dage før de trådte i kraft, og de to importører ville under normale omstæn-digheder ikke have mulighed for at kende hinandens priser.

Rådet fandt ikke, at de to parallelimportører kunne bevise, at de uden aftaler eller lign. ville kunne kende hinandens priser inden de blev anmeldt til Specialitetstaksten. Rådet fandt, at prisaftalen medførte skadelige virkninger for konkurrencen, da den forhindrede konkurrence mellem parallelimportørerne, og derved mindskede den dynamik parallelimporten kunne medføre på markedet.

Konkurrenceankenævnet omstødte rådets afgørelse om indgreb. Ankenævnet lagde vægt på, at prissamarbejdet, vurderet på baggrund af prisudviklingen, ikke havde medført skadelige virkninger for konkurrencen. Rådet havde derfor ikke hjemmel til at ophæve den samordnede adfærd.

Boykottrussel

Danmarks Optikerforening har efter forhandlinger med Konkurrencerådet tilbagekaldt en slet skjult opfordring til medlemmerne om ikke at handle med en bestemt optiker og dennes leverandører. Foreningens initiativ var affødt af, at man ikke kunne acceptere optikerens salg af kontaktlinser pr. postordre.

Foreningen havde anonymt bestilt kontaktlinser hos den pågældende optiker. På den måde fandt man ud af hvem, der var optikerens kontaktlinseleverandør. Foreningen sendte straks oplysningerne til sine medlemmer. Dette medførte, at disse truede leverandøren med boykot, hvis han ikke standsede sine leverancer til optikeren. Truslen havde den ønskede effekt. Leverandøren standsede af frygt for at miste sine andre kunder leverancerne til optikeren.

Konkurrencerådet fandt, at optikerforeningens adfærd medførte begrænsninger i den frie erhvervsudøvelse og havde samme skadelige virkninger for konkurrencen som en direkte boykot-opfordring. Rådet fandt det skærpende, at det tidligere - i forbindelse med en anden sag - var understreget over for foreningen, at rådet ikke ville acceptere nogen form for boykot-initiativer fra hverken foreningens eller medlemmernes side.

Rådet indkaldte derfor foreningen til forhandlinger. Rådet sikrede sig ved at indlede forhandlinger efter konkurrenceloven, at fremtidige boykottrusler fra foreningen ville kunne medføre sanktioner efter konkurrencelovens strafbestemmelser.

Forhandlingerne førte til, at foreningen forpligtede sig til for fremtiden at afstå fra aktiviteter, der direkte eller indirekte kan opfattes som opfordringer til boykot eller lignende for at forhindre virksomheder i at agere på markedet.

Bilag: Sager januar 1996 - oktober 1997

Konkurrencerådsmødet den 31 . januar 1996:

1.

Redegørelse for realkreditinstitutternes samarbejde med pengeinstitutter om formidling af realkreditlån til ejerbolig - offentliggørelse af § 8-undersøgelse.

2.

Resultatet af § 11-forhandlingerne med Glarmesterlauget og en række forsikringsselskaber om ophævelse af aftalerne om priser for reparationsarbejde ved glasskader - beslutning om påbud om ophævelse af aftaler og prislister.

3.

Forslag fra Det Danske Advokatsamfund - beslutning om at fastholde rådets påbud om ophævelse af alle pris- og reklameringsbestemmelser i advokatsamfundets vedtægter - omtalt i kapitel 8.

4.

Affaldsregion Nord I/S' vedtægter og aftale med RE-TEX ApS - vedtægterne og aftalen fundet anmeldelsespligtige i henhold til konkurrencelovens § 5.

Konkurrencerådsmødet den 28. februar 1996:

5.

Dansk Kraftmægling A/S - adgang til ELKRAFT's transmissionsnet - beslutning om § 11-forhandlinger om at åbne ELKRAFT's transmissionsnet - se omtale i kapitel 8.

6.

Forlængelse af § 7-indberetningsordning for Aalborg Portland - § 7-indberetningsordning forlænget med 2 år begrundet med manglende konkurrence på markedet. Rådet beslutter, at oplysningerne skal være offentligt tilgængelige. Herved afvises selskabets ønske om hemmeligholdelse af de indsendte oplysninger.

7.

Almennyttige boligselskabers accessoriske virksomhed - rådets vurderer regler om regnskabsmæssig adskillelse af boligselskabers sideordnede aktiviteter som fastsat i bekendtgørelse udstedt af Bygge- og Boligstyrelsen i medfør af § 5 i lov om boligbyggeri (høring).

Konkurrencerådsmødet den 27. marts 1996:

8.

Leveringsnægtelse og klage over håndhævelse af vejledende videresalgspriser i møbelbranchen - afvisning af klage over leveringsnægtelse. Begrundelse: manglende dominans.

9.

Redegørelse om lønkontiprodukter - beslutning om at offentliggøre redegørelse i henhold til konkurrencelovens § 8.

10.

Ajourføring af gældende faktureringsregler - prioritering - beslutning om systematisk gennemgang af faktureringsregler udstedt efter § 7, stk. 2.

11.

Konkurrenceretlig vejledning vedrørende standardiserings-, akkrediterings- og certificeringsregler - offentliggørelse af pjece med anbefaling til offentlige myndigheder om, at de følger pjecens vejledninger.

Konkurrencerådsmødet den 24. april 1996:

12.

Københavns Kommunes erhvervsaffaldsregulativ - høring om kommunens nye affaldsregulativ. Rådet har flere kritiske kommentarer, bl. a. om R98's fortrinsstilling.

13.

Finansministeriets aftale med RKI om registrering af skyldnere med gæld til det offentlige - § 15-henvendelse til Finansministeriet - se omtale i kapitel 8.

Konkurrencerådsmødet den 29. maj 1996:

14.

Fusioner og virksomhedsovertagelser i dansk erhvervsliv 1995 - offentliggørelse af rådets årlige rapport om fusioner i danske erhvervsliv (§ 8).

15.

Prisaftale på parallelimporteret medicin - beslutning om § 11-forhandlinger med Paranova og Orifarm om ophævelse af samordnet praksis - se omtale i kapitel 8.

16.

Totalliberalisering af telesektoren (trin 2a) og Konkurrencerådets initiativer - diskussion af liberaliseringen af telesektoren og rådets muligheder for at gribe ind, jf. Forskningsministeriets/Telestyrelsens bemyndigelser efter særlig lov. § 11-forhandlinger med Tele Danmark om ændring af samhandelsregler så køb af billige telefoner ikke gøres afhængig af abonnement.

17.

Samarbejdsaftale mellem Cat-Link/DSB Rederi A/S og DSB-Bane - beslutning om § 11-forhandlinger om ophævelse af pris- og rabataftale og fordelingssystem.

18.

Dagbladenes samarbejdsaftaler - beslutning om anmeldelsespligt for aftaler indgået mellem Det Berlingske Officin og en række provinsdagblade, og Politiken og en række dagblade på Sjælland og Lolland-Falster.

19.

Anmeldelsesspørgsmål for samarbejdsaftale mellem de nordjyske dagblade - beslutning om anmeldelsespligt, da rådet ikke fandt, at der var tale om koncerninterne aftaler - beslutningen senere omstødt af ankenævnet.

Konkurrencerådsmødet den 19. juni 1996:

21.

Miljøbeskyttelseslovens bestemmelser om affaldsbortskaffelse - beslutning om § 15-henvendelse til Miljø- og Energiministeren - se omtale i kapitel 8.

22.

Totalliberalisering af telesektoren (trin 2a) - rådet konstaterer, at Telestyrelsen i forbindelse med lovgivningen om trin 2a overtager den konkurrenceretlige regulering på området. Rådet henstiller til styrelsen, at den følger rådets anvisninger.

23.

Samarbejdsaftaler mellem SAS og Lufthansa - dele af aftalekomplekset findes anmeldelsespligtigt, men rådet imødekommer delvist selskabernes ønske om hemmeligholdelse.

24.

Offentliggørelse af redegørelse om liberaliseringen af transportsektoren - rådet beslutter, at pjecen offentliggøres.

Konkurrencerådsmødet den 28. august 1996:

25.

Ny honorarregel i Foreningen af Registrerede Revisorers etiske regler - foreningen gøres opmærksom på, at håndhævelse af honorarregel vil kunne medføre indgreb efter konkurrencelovens § 11.

26.

Kollegialt fastsatte takster i en række liberale erhverv - beslutning om at indlede § 11-forhandlinger med en række mindre brancheforeninger inden for de liberale erhverv for at få ophævet foreningernes honorarregler.

27.

Fastprisdispensationen til bogbranchen - beslutning om at tage bogbranchens dispensation fra forbuddet mod faste videresalgspriser op til fornyet overvejelse.

Konkurrencerådsmødet den 25. september 1996:

28.

Priser og rabatter på fabriksbeton - beslutning om § 11-forhandlinger med 4K-Beton og Unicon Beton om selskabernes pris- og rabatsystem - se omtale i kapitel 8.

29.

Anmeldelsespligt og eventuel hemmeligholdelse af aftale mellem Tele Danmark A/S og Multichoice Danmark A/S - beslutning om anmeldelsespligt for aftale om dekodere og SMS-tjenester. Afvisning af at hemmeligholde aftalen i sin helhed, dog undtages enkelte bestemmelser om tekniske forhold, jf. konkurrencelovens § 10, stk. 2.

30.

Konkurrenceretlig redegørelse om sundhedssektorens praksiserhverv samt apoteker-sektoren - beslutning om iværksættelse af undersøgelse efter konkurrencelovens § 8.

Konkurrencerådsmødet den 2. oktober 1996:

31.

DR-TV, TV2, DBU og Tele Danmark A/S' aftale vedrørende erhvervelse af eksklusive TV- og radiorettigheder til dansk fodbold - beslutning om anmeldelsespligt og § 11-forhandlinger om ophævelse af fortrinsret - se omtale i kapitel 8.

Konkurrencerådsmødet den 27. november 1996:

32.

Hemmeligholdelse af dele af franchiseaftalen mellem Toys "R" Us Ltd. og Top Toys A/S - rådet beslutter, at der ikke skal være offentlig adgang til de dele af aftalekomplekset, der ikke vedrører konkurrenceforhold.

33.

Arkitekters kollegiale vedtægter og takster - rådet beslutter, at bestemmelser om honorartvang i udkastet til vedtægter vil kunne medføre skadelige virkninger for konkurrencen. Beslutning om § 11-forhandlinger.

Konkurrencerådsmødet den 18. december 1996:

34.

Forlængelse af § 7-indberetningspligten for Icopal A/S og Phønix Contractors A/S - beslutning om forlængelse af indberetningsordning. Rådet beslutter, at selskaberne skal indberette flere oplysninger end hidtil. Beslutningen er senere stadfæstet af ankenævnet.

35.

Resultatet af § 11-forhandlinger med Sygeforsikringen "danmark" - beslutning om påbud efter § 12, stk. 1, om ophævelse af retningslinjer for tilskud til fodbehandling.

36.

Forsikringsselskabernes samarbejde med realkreditinstitutter, pengeinstitutter og ejendomsformidlervirksomheder - beslutning om at aftalerne ikke er anmeldelsespligtige, da de hver for sig ikke har en dominerende stilling på markedet.

37.

Mejeriernes samarbejde om priser - beslutning om § 11 forhandlinger med MD Foods og Kløver Mælk - se omtale i kapitel 8.

38.

Klage over gartnernes ordre- og bestillingssystem Danpot - beslutning om § 11-forhandlinger - se omtale i kapitel 8.

39.

Klage over ulige konkurrencevilkår for praktiserende tandplejere - § 15-henvendelse til sundhedsministeren om tandplejerens manglende muligheder for at få støtte efter den offentlige sygesikring.

40.

Miljøcenter Vantinge ctr. daka a.m.b.a. - beslutning om at dakas prispolitik ikke medfører skadelig priskonkurrence - se omtale i kapitel 8.

1997

Konkurrencerådsmødet den 29. januar 1997:

1.

EuroBonusaftale mellem SAS og Cimber Air A/S - spørgsmål om hemmeligholdelse, jf. konkurrencelovens § 10, stk. 2 og 3 - beslutning om at afvise hemmeligholdelse af aftalen bortset fra bestemmelser, der omhandler tekniske forhold.

2.

Resultatet af § 11-forhandlinger med en række organisationer om vejledende takster - beslutning om ikke at foretage indgreb over for takstbestemmelser hos en række mindre organisationer inden for de liberale erhverv, se også 1996 sag 26.

3.

Klage over Dansk Sygeplejeråds vedtægtsbestemmelser om stillingsopslag - beslutning om § 11-forhandlinger for at få ophævet bestemmelse, der medfører at sygeplejesker ikke må tage ansættelse i stillinger, der ikke har være opslået i foreningens blad.

Konkurrencerådsmødet den 26. februar 1997:

4.

Berendsen Textil Services aftaler med henholdsvis Viborg og Frederiksborg Amter om vaskerivirksomhed - beslutning om anmeldelsespligt af de to aftaler. Beslutningen er senere omstødt af ankenævnet.

5.

Affaldsbortskaffelse fra de konfliktramte restauranter i Nyhavn - beslutning om § 15-henvendelse til Københavns Kommune for at påpege de uheldige følger af, at der var givet eneret til afhentning og bortskaffelse af affald. Rådet finder ikke, at sagen vedrører løn- og ansættelsesforhold, jf. konkurrencelovens § 3.

6.

De konkurrenceregulerende bestemmelser i Danske Vognmænds vedtægter - beslutning om § 11-forhandlinger om ophævelse af foreningens takstbestemmelser.

Konkurrencerådsmødet den 19. marts 1997:

7.

TV3's klage over ramme-, samarbejds- og Team Danmark-aftalerne - rådet afviser klagen med henvisning til den tidligere afgørelse i sagen om rettigheder til fodboldtransmissioner.

8.

Fagbladet "Frisørfaget"s annoncevægring - beslutning om § 11-forhandlinger for få bladets regler for annonceoptagelse ændret, så de bliver saglige, objektive og håndhæves konsekvent over for alle. Sekretariatet bemyndiges til at udstede påbud om optagelse af annoncer, hvis forhandlingerne ikke fører til at de skadelige virkninger for konkurrencen ophæves.

9.

Arkitekternes vejledende takster mv. - resultatet af § 11-forhandlinger. Rådet beslutter, at tage Praktiserende Arkitekters Råd og Praktiserende Landskabsarkitekters Råds vejledende takster til efterretning fordi aftagerne af ydelserne også udarbejder vejledende takster, som rådet ikke kan gribe ind over for. Rådet fastholder i øvrigt sin tidligere afgørelse, se 1996 sag 34. Rådet beslutter derfor også, at der skal forhandles med Danske Arkitekters Landsforbund om tilsvarende regler om honorarberegning.

10.

Valutaveksling i Københavns Lufthavn - beslutning om at forpagtningsaftale mellem Københavns Lufthavn og Den Danske Bank er anmeldelsespligtig. Afvisning af klage fra Forex over at Den Danske Bank får eneret på valutaveksling i lufthavnen. Begrundelse: Lufthavnen anses ikke for at være et særskilt marked.

Konkurrencerådsmødet den 30. april 1997:

11.

Aftale mellem Dansk Systemmørtel A-S og Aktieselskabet Jydske Kalkværker respektive Faxe Kalk A/S om overdragelse af mørtelaktiviteter og levering af brændt kalk til Dansk Systemmørtel A-S - beslutning om § 11-forhandlinger om ophævelse af købsforpligtelse, en konkurrenceklausul og aftale om prismæssig begunstigelse.

12.

Resultatet af § 11-forhandlinger med Danpot Data A/S - vurdering af forhandlingsresultatet. Sekretariatet bemyndiges til at foretage indgreb efter § 12, stk. 1, hvis forhandlingerne ikke fører til et bestemt angivet resultat - se omtalen i kapitel 8.

13.

Dansk Sportsdykker Forbunds annoncevægring over for Dyk! - beslutning om § 11-forhandlinger om at få gjort reglerne for annonceoptagelse i Danske Sportsdykker Forbunds blad saglige og objektive.

14.

§ 8-undersøgelse af sundhedserhvervene - offentliggørelse af undersøgelse foretaget efter konkurrencelovens § 8 - se også 1996 sag 30.

15.

Er Vejle Amts udlicitering af 725 operationer erhvervsvirksomhed? - beslutning om at amtets udlicitering af operationer er omfattet af konkurrencelovens regler. Afgørelsen er senere omstødt af ankenævnet.

Konkurrencerådsmødet den 28. maj 1997:

16.

Fusionsredegørelsen - beslutning om offentliggørelse af rådets årlige redegørelse om fusioner i dansk erhvervsliv.

17.

Redegørelse om mellemfristet opsparing - beslutning om offentliggørelse af resultaterne af undersøgelse foretager efter konkurrencelovens § 8.

18.

MD Foods og Kløver Mælk - resultatet af § 11-forhandlinger - beslutning om påbud om ændring af visse bestemmelser i mejeriernes aftaler - se omtale i kapitel 8.

19.

Håndhævelse af rettigheder til Tripp Trapp-stolen - beslutning om § 11-forhandlinger for at få præciseret, at selskabet ikke håndhæver bestemmelserne om ikke at levere, hvis forhandlerne fører nærgående efterligninger, før end spørgsmålet om der er tale om efterligning er afgjort ved domstolene.

20.

Tilbageføring af CO2-afgift til landbruget - § 15-henvendelse til Fødevareministeriet om de skadelige virkninger for konkurrencen som følger af den subvention af Statens Veterinære Seruminstitut, der følger af tilbageførslen af CO2-afgiften.

Konkurrencerådsmødet den 18. juni 1997:

21.

Klage over afgiftsmoderationsordningen for øl - beslutning om § 15-henvendelse til skatteministeren, der påpeger de konkurrenceforvridning som afgiftsmoderationen får for små nyetablerede bryggerier.

22.

Klage over afslag på anmodning om oprettelse af girokonto i BG Bank A/S - beslutning om § 11-forhandlinger med BG Bank om etablering af praksis for optagelse af girokontokunder baseret på regler, der er udformet efter saglige, objektive og rimelige kriterier, og som praktiseres ens for alle.

23.

Stena Line Denmark A/S' og Larvik Line Danmark A/S' klage over konkurrenceforvridning og krydssubsidiering indenfor statshavneområdet - beslutning om § 15-henvendelse til trafikministeren om de konkurrenceretlige forhold for statshavne. Der peges især på behovet for en organisatorisk og regnskabsmæssig udskillelse af de enkelte statshavne. Afvisning af klagen, da rådet ikke på det nuværende grundlag kan konstatere om der været krydssubsidiering.

24.

Klage over Scandlines' rabatvilkår ved udstedelse af kombinationsbilletter på transittransporter mellem Sverige og Tyskland via Danmark - beslutning om § 11-forhandlinger med Scandlines - se omtale i kapitel 8.

Konkurrencerådsmødet den 27. august 1997:

25.

Rabat- og bonusydelser på fabriksbeton - påbud om nedsættelse af selskaberne listepriser og indførsel af ny kvantumsrabat - se omtale i kapitel 8.

26.

Spørgsmålet om hemmeligholdelse af Berendsen Textil Services aftaler med to amter - beslutning om at afvise hemmeligholdelse, da der ikke kan godtgøres økonomisk skade ved offentliggørelse.

27.

Divisionsforeningens klage over DBU - beslutning om § 11-forhandlinger om præcisering af to bestemmelser i DBU’s love - se omtale i kapitel 8.

Konkurrencerådsmødet den 29. oktober 1997:

28.

Resultatet af § 11-forhandling vedrørende aftalekomplekset mellem Faxe Kalk og Dansk Systemmørtel A-S - rådet accepterede Faxe Kalk A/S og Dansk Systemmørtel A-S’ reviderede leveringsaftale på betingelse af, at den nye aftale gælder til udgangen af 1998, hvilket betyder, at Faxe Kalk A/S’ eksklusive ret til at levere brændt kalk til Dansk Systemmørtel A-S nedsættes fra 10 år til 3 år. Såfremt selskaberne ikke kan acceptere rådets beslutning, er Konkurrencestyrelsen bemyndiget til i henhold til konkurrencelovens § 12, stk.1, at udstede påbud om, at aftalen ophæves ultimo 1998. Se også sag 1997-11

29.

Autolakering i forbindelse med forsikringsskader - rådet fandt, at det lovsituationen taget i betragtning ikke var formålstjenligt på nuværende tidspunkt at tage Autotaks-systemet som helhed op til vurdering, dog skulle Konkurrencestyrelsen forhandle med DAF og AF med henblik på, at disse udsender en cirkulæreskrivelse til såvel egne som FAI’s medlemmer, der præciserer, at den enkelte autolakerer er frit stillet med hensyn til prissætning i forbindelse med forsikringsskadearbejde, og at ingen autolakerere vil blive boykottet af AF’s og DAF’s medlemmer med den begrundelse, at autolakereren ikke anvender AT-lak-systemet. Rådet besluttede også at Autotaks-systemet som helhed som den specielle aftale om autolakeringsarbejde, AT-lak, anses for anmeldelsespligtige i henhold til konkurrencelovens § 5, stk. 1.

30.

Klage over eksklusivbestemmelse i overenskomst vedrørende vikarformidling i restaurationsbranchen - beslutning om bestemmelsen ikke er omfattet af undtagelsesbestemmelserne i konkurrencelovens § 3, 1. pkt., om løn- og ansættelsesforhold, da bestemmelserne ikke udelukkende vedrører overenskomstparternes fagretlige relationer, men også erhvervsvilkår for anvisere af løsarbejdere til restaurationsbranchen. Beslutning om anmeldelsespligt efter konkurrencelovens § 5 og forhandlinger med parterne i henhold til konkurrencelovens § 11 om ændring af bestemmelserne, så al anvisning af løsarbejdere kan ske på lige vilkår.

31.

Adgangsreglerne til TIMI-messerne - styrelsen bemyndiges til at forhandle med Dr. Margrethe Hallen i medfør af konkurrencelovens § 11 om ændringer i regelsættet for udstillere til TIMI-messerne. Forhandlingerne skal sigte på ophævelse af regelsættets punkt 7, hvoraf fremgår at maskiner af samme fabrikat eller type kun må udstilles på én stand, og at agenter der ikke har rettigheder til at formidle salg til Danmark kun må deltage med kontor/informationsstand.