Konkurrencekulturen handler om adfærden hos virksomheder, forbrugere og det offentlige og måles på forskellige faktorer. Det kan for eksempel være virksomhedernes fokus på ekspansion, som omfatter deres fokus på at vinde markedsandele, udvikle nye produkter, investere i kapacitetsudvidelser, markedsføre sig selv og trænge ind på nye markeder.
Konkurrencestyrelsens undersøgelse viser, at de danske virksomheder ikke er så orienterede mod ekspansion som de britiske og tyske. Deres fokus på andre parametre som for eksempel indtjening og rivalisering er heller ikke så højt, som det er hos virksomhederne i Storbritannien og Tyskland.
Aktive forbrugere er også vigtigt for konkurrencekulturen. For eksempel opnår ni ud af ti forbrugere, som søger information inden et køb eller forhandler om prisen, en besparelse. Et eksempel herpå er, at en forbruger i 2008 kunne spare cirka 20-30 procent på service og typiske reparationer på et uafhængigt bilværksted i forhold til et autoriseret værksted.
En svagere konkurrencekultur i Danmark kan være en medvirkende forklaring på de højere danske priser. I 2008 lå de danske forbrugerpriser 9 procent højere end gennemsnittet i gruppen af sammenlignelige EU-lande.
Svarværdi, gns.

Nyhed: Konkurrenceredegørelse 2010
Konkurrenceredegørelse 2010