Faktaark til Konkurrenceredegørelse 2010
Finanskrisen sendte statsstøtten til vejrs
- Statsstøtten i Danmark er steget markant i forhold til 2008. Stigningen i statsstøtten skyldes primært den finansielle og økonomiske krise. Ses der bort fra krisestøtte, så er statsstøtten nogenlunde uændret i forhold til året før.
- Den danske statsstøtte eksklusive krisestøtte er højere end i de fleste sammenlignelige lande, når den sættes i forhold til bruttonationalproduktet.
- Langt størstedelen af den danske statsstøtte eksklusive krisestøtte ydes til beskæftigelsesfremme og uddannelsesstøtte, miljøbeskyttelse og energibesparelse samt forskning og udvikling.
Den økonomiske og finansielle krise er den væsentligste årsag til, at statsstøtten er steget markant i 2008. Det er ikke et særskilt dansk fænomen. Andre sammenlignelige europæiske lande har også øget statsstøtten markant.
Statsstøtten i Danmark udgjorde i 2008 1,9 procent af bruttonationalproduktet, mens den i 2007 udgjorde 0,7 procent.
Den ekstra statsstøtte er især gået til at sikre finansiel stabilitet. I Danmark er der givet afviklingsstøtte til Roskilde Bank på 21,2 milliarder kroner. Hovedparten af det beløb udgør dog et lån, som delvist ventes tilbagebetalt i takt med afviklingen af banken.
Langt størstedelen af den danske statsstøtte eksklusive krisestøtte gives til de såkaldte horisontale formål, der af Europa-Kommissionen er udpeget som mindre konkurrenceforvridende. Det drejer sig for eksempel om statsstøtte til beskæftigelse og uddannelse, til miljøbeskyttelse og til forskning og udvikling. I 2008 gik 94 procent af støtten til horisontale formål.
Støtteniveauet i Danmark er højere end i fleste af sammenlignelige EU-lande, når der ses bort fra krisestøtten.
Figur 2.13A: Udviklingen i statsstøttens andel af | Figur 2.13B: Statsstøtte i EU-landene i procent |
Relateret materiale
Nyhed: Konkurrenceredegørelse 2010
Konkurrenceredegørelse 2010