Introduktionsforløbet består af faglige kursusaktiviteter samt muligheden for at prøve kræfter med forskellige opgavetyper. Du tildeles ligeledes en faglig mentor. Indenfor de første tre år vil du komme igennem et udviklingsforløb, som gør dig til en komplet og alsidig medarbejder med en høj faglig viden inden for vores fagområde.
Udviklingsforløbet for den erfarne medarbejder består af en lang række faglige kursusaktiviteter også af længerevarende forløb suppleret med forskellige opgavetyper og ansvarsområder. Som erfaren medarbejder forventer vi, at du varetager rollen som mentor for nye medarbejdere, underviser kollegaer, er projektleder, kan tegne styrelsen og varetage et mandat. Vi sørger for, at du får prøvet kræfter med disse opgaver løbende igennem din karriere, så du til sidst er rutineret og på et højt fagligt niveau.
Derudover er intern rokering i styrelsen en naturlig del af din falige udvikling, således at du får en kendskab til flere brancher og faglige områder. Der vil ligeledes være mulighed for udstationering i udlandet.