Hvis vi ønsker at indkalde dig til endnu en samtale, vil det ske hurtigst muligt efter den første. Formålet med det anden samtale er at få uddybet de konkrete områder, hvor vi ikke er helt afklaret.
Når du bliver indkaldt til anden samtale, vil du blive kontaktet telefonisk, hvor grunden til anden samtale også uddybes. Det kan fx være, at vi er i tvivl om din faglige styrke, om du er robust nok mv. I enkelte tilfælde vil du få en lille opgave, som du bedes forberede til anden samtale.
Efter anden samtale vil vi træffe en beslutning hurtigt, og du vil blive kontaktet telefonisk, hvor du får en forklaring på vores endelige beslutning om evt. ansættelse.