Konkurrencerådet

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen er sekretariat for Konkurrencerådet, der har ansvaret for den overordnede administration af konkurrenceloven. Rådet træffer afgørelser i større sager, og i sager der kan have principiel betydning og danne præcedens i andre sager.

Konkurrencerådet består af en formand og 17 medlemmer, som udpeges af erhvervs- og vækstministeren på baggrund af deres personlige og faglige kvalifikationer.
Se Konkurrencerådets medlemmer

Rådet er sammensat, så det besidder et alsidigt kendskab til offentlig og privat erhvervsvirksomhed, herunder juridiske, økonomiske, finansielle og forbrugermæssige forhold. Medlemmerne skal i deres virke fungere uafhængigt og udføre deres hverv upartisk og med omhu. I sit arbejde er rådet uafhængig af vækst- og erhvervsministeren.
Læs om håndtering af rådsmedlemmernes inhabilitet
Læs om rådsmedlemmernes tavshedspligt

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen laver sagsoplæg og indstillinger til rådsmøderne og varetager den daglige sagsbehandling. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen kan træffe afgørelser på rådets vegne.

Konkurrencerådet mødes den sidste onsdag i måneden, hvis der er sager at behandle.
Se rådsmødedatoer her

Arbejdsdelingen mellem Konkurrencerådet og Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen er fastlagt i følgende bekendtgørelser: