Klare mål

Indledning

For at skabe åbenhed og klarhed om, hvad borgere og virksomheder kan forvente af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens service og betjening, er opstillet mål på udvalgte områder.

Målene bliver løbende opdateret med de faktiske resultater, så man kan se, hvorvidt styrelsen faktisk også opfylder de opstillede mål.

Effektiv sagsbehandling af fusionssager

Den 1. oktober 2010 blev der indført nye fusionskontrolregler. De nye regler medfører, at fusioner som på forhånd kan karakteriseres som uproblematiske, kan anmeldes forenklet. Det betyder, at virksomhederne skal give færre oplysninger end ved almindelig anmeldelse, og at fusionssagen kan afsluttes på baggrund af en forenklet sagsbehandling. Denne procedure giver en hurtigere og mere smidig behandling af uproblematiske fusioner.

I forbindelse med styrelsens arbejde med de nye fusionskontrolregler, har styrelsen sat sig følgende mål:

  • 75 pct. af alle ansøgninger, behandlet efter den forenklede procedure for fusioner, er afsluttet inden for 15 hverdage efter, at anmeldelsen er fuldstændig.

 

Tabel 1: Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid:


Resultat

Mål
2011

Juni
2011

Pct. af ansøgninger, behandlet efter den forenklede procedure for fusioner, der er afsluttet inden for 15 hverdage efter, at anmeldelsen er fuldstændig.

Mindst 75 pct.

100 pct.

Anmærkning: Pct. af ansøgninger, behandlet efter den forenklede procedure for fusioner, der er afsluttet inden for 15 hverdage efter, at anmeldelsen er fuldstændig.

 

Effektiv sagsbehandling på forbrugerområdet

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen er ansvarlig for sekretariatsbetjening af Forbrugerklagenævnet, som er et uvildigt klagenævn. Nævnet behandler klager fra forbrugere over varer eller tjenesteydelser fra erhvervsdrivende. Det er Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens mål at sikre, at sagsbehandlingen sker effektivt og kompetent. Målet for området er:

  • Forbrugerklagenævnets gennemsnitlige sagsbehandlingstid for alle sager afgjort i 2011 udgør maksimalt syv måneder.

 

Tabel 2: Gennemsnitlig sagsbehandlingstid i Forbrugerklagenævnet


Resultat

2009

2010

Mål for 2011

Juni
2011

Gennemsnitlig sagsbehandlingstid (måneder)

5,6

6

Max 7 mdr.

5,7


For yderligere oplysninger kontaktes specialkonsulent Lone Brommeland på lbr@ks.dk.

Dokumentet er sidst opdateret juni 2011.