|
VANDNYT
Kvalitets-, miljø- og energi-benchmarking af vandselskaberne
Forsyningssekretariatet igangsætter i dag med offentliggørelsen af et arbejdsnotat arbejdet med at sammenligne vandselskabernes energieffektivitet samt miljø- og kvalitetsforhold. Dette indledende arbejde med sammenligninger er et oplæg, der kan danne udgangspunkt for de videre drøftelser med brancheaktører og andre relevante myndigheder, herunder særligt Miljøministeriet, om hvilke mål der bør anvendes, og om hvordan disse skal udformes. Forsyningssekretariatet vil i den kommende tid invitere til drøftelser med udgangspunkt i notatet. > Arbejdsnotatet, der kan findes her, viser: - De præsenterede mål for energieffektivitet indikerer, at forsyningerne samlet set vil kunne reducere energiforbruget med 30-40 %, hvis alle bliver ligeså effektive som de mest effektive.
- Sammenligningen af drikkevandsforsyningernes vandprøver indikerer, at drikkevandsselskaberne samlet set under ét vil skulle forøge antallet af vandprøver med omkring 45 %, hvis alle skal op på samme niveau som de forsyninger, der foretager flest vandprøver.
- Sammenligningen af spildevandsselskabernes rensning af spildevandet for fosfor indikerer, at forsyningerne set under ét vil skulle forøge rensningen af spildevand for fosfor med omkring 5 %, hvis alle forsyninger skal op på samme niveau som de mest rensende forsyninger.
Der kan dog også være andre relevante mål at analysere, ligesom målene vil kunne gøres op på andre måder.
Husk at opdatere kontaktoplysninger i FDO
Det er vigtigt at forsyningerne holder deres kontaktoplysninger opdateret i FDO’en. Husk derfor at gå ind at ændre i FDO’en, hvis der har været ændringer i e-mailadresser eller andet.
> Link til FDO
Det eneste, forsyningerne ikke selv kan ændre, er cvr-numre. Hvis der er ændringer til disse, skal der venligst sendes en mail til > vand@kfst.dk med oplysninger herom.
Vandnyt er information fra Forsyningssekretariatet til vandselskaber og andre interesserede om prisreguleringen af vandsektoren. I Vandnyt omtales de begivenheder, informationer, opgaver og frister, som vand- og spildevandsselskaberne skal være opmærksomme på. Vandnyt informerer også generelt om Forsyningssekretariatets arbejdsopgaver og supplerer den direkte kommunikation med selskaberne. Vandnyt sendes pr. mail til de tilmeldte én gang om måneden eller ved behov.
|