Spørgsmål og svar om konkurrence
Se også spørgsmål og svar om fusionskontrolregler
Må en leverandør fastsætte vejledende udsalgspriser over for sine forhandlere?
Det er en grov overtrædelse af konkurrenceloven, hvis en leverandør stiller krav til en eller flere af sine forhandlere/distributører om at sælge varerne til en pris, som leverandøren har fastsat (”bindende videresalgspriser”).
En leverandør må derimod som udgangspunkt godt meddele vejledende udsalgspriser til en forhandler, forudsat:
- at forhandleren frit kan fastsætte sine egne priser,
- at forhandleren frit kan give de rabatter, han vil,
- at forhandleren frit kan markedsføre de priser, som han vil, og
- at leverandøren ikke kræver indsigt i de priser/rabatter, som forhandleren tager/giver.
Må to eller flere virksomheder koordinere deres priser?
Det er en grov overtrædelse af konkurrenceloven, hvis to eller flere virksomheder, der er konkurrenter, koordinerer deres priser – fx ved at aftale, at de følger de vejledende udsalgspriser.
Alle former for priskoordinering er forbudt. Det er således forbudt, hvis to eller flere virksomheder fx:
- Koordinerer deres købs- eller salgspriser.
- Koordinerer med hvilket kronebeløb eller hvilken procentsats de skal forhøje deres priser – eller efter hvilket index.
- Koordinerer hvilke rabatter de skal give (eller ikke give).
- Udveksler lister med deres salgspriser.
Det er lovligt, at en virksomhed orienterer sig om markedet og konkurrenternes priser, når virksomheden skal fastsætte sine egne priser.
Må konkurrenter udveksle informationer om deres priser eller markedsstrategier?
Det er en overtrædelse af konkurrenceloven, hvis konkurrenter udveksler informationer om deres priser eller markedsstrategier. Fx hvis konkurrenter udveksler oplysninger om, hvilken pris de vil sælge deres varer til i fremtiden, eller hvis konkurrenter udveksler informationer om, hvornår de vil lave et specielt salgsfremstød, eller introducere nye produkter på markedet.
Skal konkurrencebegrænsende aftaler fortsat anmeldes til Kommissionen, hvis man ønsker at opnå fritagelse efter traktatens artikel 101, stk. 3?
Nej. Med vedtagelsen af de nye EU-konkurrenceregler er anmeldelsesinstituttet ophørt med virkning fra den 1. maj 2004, hvor de nye EU-regler træder i kraft. Det er herefter op til virksomhederne selv at vurdere, om deres aftaler opfylder alle betingelserne for at opnå fritagelse mod forbuddet mod konkurrencebegrænsende aftaler. Til brug for denne vurdering vil Kommissionen udarbejde retningslinier for anvendelsen af traktatens artikel 101, stk. 3.
Må en brancheforening udsende informationer om medlemmernes priser?
Det er forbudt for brancheforeninger at udsende informationer til deres medlemmer, som kan bevirke, at medlemmerne ikke længere tilrettelægger deres markedsadfærd uafhængigt af viden om konkurrentens fortrolige informationer. Enhver form for udmelding, der kan opfattes som en direkte eller indirekte prisanbefaling vil være en alvorlig overtrædelse af konkurrenceloven.
Det er fx en alvorlig overtrædelse af konkurrenceloven, hvis en brancheorganisation:
- Udsender en mail med en form for anbefaling til sine medlemmer om at anvende de samme pristillæg/prisberegninger – f.eks. i forbindelse med fremtidige prisændringer.
- Udsender oplysninger til sine medlemmer om et eller flere af medlemmernes individuelle priser.
Er det lovligt at dele markeder imellem sig?
Det er en grov overtrædelse af konkurrenceloven, hvis virksomheder opdeler markeder.
Markedsdeling går ud på, at to eller flere virksomheder bliver enige om at opdele et eller flere markeder imellem sig. Det betyder, at de ikke behøver at konkurrere med hinanden, og derfor fx kan sætte en højere pris for deres varer. Markedsdeling kan fx gå ud på følgende:
- Tre konkurrenter koordinerer, at de sælger deres varer i hver deres område, sådan at én sælger på Sjælland, én sælger på Fyn og én sælger i Jylland.
Markedsdeling kan også gå ud på at opdele kundekredsen (kundedeling) fx:
- To producenter af den samme type vare koordinerer ikke at handle med hinandens kunder.
Begge typer af koordinering er i strid med konkurrenceloven.
Må en leverandør tildele sine forhandlere eneforhandlingsområder?
Hvis en leverandør har en markedsandel på mindre end 30 %, er det tilladt, at leverandøren tildeler sine forhandlere/distributører nogle bestemte geografiske områder, hvor de har eneret til at sælge. Leverandøren kan i givet fald også godt forbyde en forhandler/distributør at kontakte kunder fra en anden forhandlers/distributørs eneretsområde (”forbud mod aktivt salg”).
Hvis leverandøren har en markedsandel på over 30 %, kan det være tilladt at give forhandlere/distributører et eneretsområde. Det vil imidlertid afhænge af en konkret vurdering af, hvordan konkurrencen er på markedet (og herunder af leverandørens markedsandel/-styrke), og af hvor meget en eneretsaftale vil begrænse konkurrencen.
Uanset leverandørens markedsandel er det en grov overtrædelse af konkurrenceloven, hvis en leverandør forbyder en forhandler/distributør at sælge til kunder fra et andet eneretsområde, hvis det er kunderne selv, der kontakter forhandleren/distributøren (”forbud mod passivt salg”).
Må en leverandør forbyde en forhandler at sælge varer via internettet?
Det er en overtrædelse af konkurrenceloven, hvis en leverandør forbyder en forhandler/distributør at sælge varer til kunder via internettet.
Derimod må en leverandør godt opstille saglige og objektive kvalitetskrav til udformningen af forhandlerens hjemmeside – svarende til krav, der kan stilles til profil, layout, indretning osv. for fysiske butikker.
Må en virksomhed nægte at levere sine varer til en anden virksomhed?
Som udgangspunkt må en virksomhed selv bestemme, hvem virksomheden ønsker at handle med og levere til.
Hvis en virksomhed er dominerende på markedet, kan det udgøre et misbrug af den dominerende stilling, hvis virksomheden – uden saglig grund – enten nægter at levere eller standser sine leverancer til en anden virksomhed.
Se også: Hvornår er en virksomhed dominerende?
Dette vil f.eks. kunne være tilfældet, hvis køberen er afhængig af den vare, som den dominerende virksomhed sælger, og leveringsnægtelsen derfor kan føre til, at køberen udelukkes fra markedet eller svækkes væsentligt. Det vil også være tilfældet, hvis den dominerende virksomhed uden saglig grund standser leverancerne til en eksisterende samhandelspartner.
Det samme kan være tilfældet, hvis den dominerende virksomhed kun vil levere på betingelser, der er så urimelige, at det svarer til at nægte levering.
Hvornår er en virksomhed dominerende?
En virksomhed er dominerende, når den har en sådan stilling på markedet, at den i høj grad kan handle uafhængigt af sine konkurrenter og kunder.
Hvorvidt en virksomhed har en dominerende stilling på et marked, afhænger af, hvordan konkurrencen på det pågældende marked er. Det vil bl.a. være af betydning, hvor stor en markedsandel virksomheden har på det pågældende marked. Samtidig er det væsentligt, hvor store og effektive virksomhedens konkurrenter er, og om det er vanskeligt for virksomheder at komme ind eller ekspandere på markedet – f.eks. som følge af strukturelle eller lovgivningsmæssige barrierer.
Hvis en virksomhed har en markedsandel på 50 % eller mere, vil der være en formodning for dominans. En virksomhed, som har en markedsandel på mindre end 50 %, kan - afhængig af markedsforholdene – være dominerende.
I særlige tilfælde kan to eller flere virksomheder tilsammen have en dominerende stilling (”kollektiv dominans”).
Det er lovligt for en virksomhed at have en dominerende stilling på markedet.
Det er også lovligt for en dominerende virksomhed at konkurrere. En dominerende virksomhed har imidlertid en særlig forpligtelse til ikke at skade den effektive konkurrence. Derfor må en dominerende virksomhed ikke konkurrere på en sådan måde, at det lægger hindringer i vejen for en effektiv og ufordrejet konkurrence.
Må en dominerende virksomhed give rabatter?
Det er som udgangspunkt lovligt for en dominerende virksomhed at give rabatter eller prisnedslag til sine kunder.
Lave priser eller rabatter kan dog – i nogle tilfælde – være skadelige for konkurrencen, f.eks. hvis den dominerende virksomhed:
- Tilbyder rabatter, som er afhængige af, at kunderne dækker hele eller en væsentlig del af deres behov for et produkt hos den dominerende virksomhed (”kundebindende/ loyalitetsskabende rabatter”).
- Tilbyder konkurrentens kunder en pris, der er lavere end den, som den dominerende virksomhed i øvrigt tilbyder sine egne kunder – for at den dominerende virksomhed kan overtage konkurrentens kunder (”selektive priser/rabatter”).
- Giver forskellige rabatter til kunder, som er indbyrdes konkurrenter (”diskrimination af samhandelspartnere”).
Sådanne rabatter vil udgøre misbrug af virksomhedens dominerende stilling, hvis de lave priser ikke har en omkostningsmæssig begrundelse.
Hvem er ansvarlig for, at konkurrenceloven overholdes?
Det er virksomheden og dens ledelse, der er ansvarlig for, at loven overholdes. Det betyder, at hvis en medarbejder handler i strid med loven, uden at ledelsen har kendskab hertil, så er virksomheden alligevel ansvarlig for overtrædelsen.
Hvad risikerer en virksomhed, som overtræder konkurrenceloven?
Aftaler indgået i strid med konkurrencelovens forbud mod konkurrencebegrænsende aftaler er ugyldige.
Virksomheder, der overtræder konkurrenceloven risikerer herudover:
- at få påbud om at bringe overtrædelsen til ophør,
- at der rejses en straffesag mod virksomheden, hvor virksomheden kan blive idømt bøder (ved meget alvorlige overtrædelser er der mulighed for bøder på 15 mio. kr. eller derover)
- at virksomhedens ledelse - f.eks. bestyrelsesformanden eller direktøren – kan blive straffet med personlige bøder, hvis ledelsen har medvirket til - eller undladt at skride ind over for - den konkurrencebegrænsende adfærd.
- at virksomheden bliver mødt med erstatningskrav fra dem, der har lidt et tab på grund af virksomhedens overtrædelse af konkurrenceloven.
Det er Statsadvokaten for Særlig Økonomiske Kriminalitet, som efterforsker og rejser tiltale i sager om bødestraf for overtrædelse af konkurrenceloven.
Hvornår anvender man EF-traktatens konkurrenceregler?
EF-traktatens art. 101 og 102 indeholder forbud mod konkurrencebegrænsende aftaler og misbrug af dominerende stilling, som nøje svarer til konkurrencelovens forbud i § 6 og § 11.
Konkurrencestyrelsen påser overholdelsen af både konkurrenceloven og EF-traktatens konkurrenceregler i Danmark.
Konkurrencelovens forbud anvendes, når der er tale om overtrædelser, der kun påvirker konkurrencen i Danmark. EF-traktatens regler anvendes, når der er tale om overtrædelser, der også kan påvirke samhandlen med EU’s medlemsstater – f.eks. med Sverige og Tyskland.
Hvor skal man klage?
Du kan altid klage til Konkurrencestyrelsen.
Hvis en klage vedrører en konkurrencebegrænsende adfærd, der også vedrører andre lande i EU, tager Konkurrencestyrelsen stilling til hvilke regler, der skal anvendes.
Hvis det måtte være relevant, kan Konkurrencestyrelsen også videresende klagen til Kommissionen eller én af de andre EU-medlemsstaters konkurrencemyndigheder.
