Der er i øjeblikket seks gruppefritagelser. For hver gruppefritagelse findes en oversigt over ved hvilke bekendtgørelser gruppefritagelserne er implementeret i dansk ret, hvilke forordninger der er tale om, hvornår de udløber, samt en kort beskrivelse af gruppefritagelsernes anvendelsesområde.
Fem af gruppefritagelserne udløber i løbet af 2010.
Mere information om revision af gruppefritagelserne på Kommissionens hjemmeside
Gruppefritagelserne omhandler:
1. Vertikale aftaler
Titel. Gruppefritagelse for kategorier af vertikale aftaler og samordnet praksis
Bkg. nr.: 739 af 23. juni 2010
Forordning nr.: 330/2010 af 20. april 2010 (pdf)
Udløber: 31. maj 2022
Under revision: Nej
Anvendelsesområde:
Gruppefritagelsen omfatter aftaler om køb eller salg af varer eller tjenesteydelser, der indgås mellem ikke-konkurrenter, og mellem sammenslutninger af virksomheder og deres medlemmer inden for detailhandlen.
For at opnå fritagelse må leverandørens markedsandel ikke overstige 30 % af det relevante marked.
Gruppefritagelsen for vertikale aftaler er subsidiær i forhold til de øvrige gruppefritagelser.
I tilknytning til gruppefritagelsen har kommissionen udstedt en meddelelse om retningslinjer for vertikale begrænsninger: Kommissionens retningslinjer for vertikale begrænsninger (2010/C 130/01)
2. Biler
Titel: Gruppefritagelse for kategorier af vertikale aftaler og samordnet praksis inden for motorkøretøjsbranchen
Forordning nr.: 461/2010 af 27. maj 2010
Udløber: 31. maj 2023
Under revision: Nej
Eftermarkedet:
Gruppefritagelsen fritager vertikale aftaler vedrørende betingelserne, hvorpå parterne kan købe, sælge og videresælge reservedele og eller udføre reparation og service (eftermarkedet). Distributionsaftaler om reparation og service er fritaget, hvis markedsandelene er under 30 pct., jf. den vertikale gruppefritagelse.
Nye biler:
Aftaler om køb, salg og videresalg af nye biler bliver fra den 1. juni 2013 omfattet af den generelle gruppefritagelse for vertikale aftaler. Indtil 2013 gælder den tidligere gruppefritagelse for disse aftaler (Forordning nr.: 1400/2002 af 31. juli 2002).
3. Specialisering
Titel: Gruppefritagelse for visse kategorier af specialiseringsaftaler
Bkg. nr.: 64 af 28. januar 2011
Forordning nr.: 1218/2010 af 14. december 2010
Udløber: 31. december 2022
Under revision: Nej
Gruppefritagelsen finder anvendelse på:
Som hovedregel gælder fritagelsen, når virksomhederne har en samlet markedsandel på under 20 % af det relevante marked.
Kommissionens meddelelse om retningslinjer for horisontale samarbejdsaftaler (2011/C 11/01) supplerer gruppefritagelsen for specialiseringsaftaler.
4. Forskning og udvikling
Titel: Gruppefritagelse for visse kategorier af forsknings- og udviklingsaftaler
Bkg. nr.: 63 af 28. januar 2011
Forordning nr.: 1217/2010 af 14. december 2010
Udløber: 31. december 2022
Under revision: Nej
Gruppefritagelsen omfatter aftaler om fælles forskning og udvikling af produkter eller produktionsmetoder og fælles udnyttelse heraf.
Gruppefritagelsen gælder så længe forsknings- og udviklingssamarbejdet gennemføres, og i tilfælde af aftale om fælles udnyttelse i 7 år fra første markedsføring. Er aftaleparterne konkurrenter, er det dog en betingelse, at de tilsammen ikke har en markedsandel på over 25 % for aftaleproduktet.
Kommissionens meddelelse om retningslinjer for horisontale samarbejdsaftaler (2011/C 11/01) supplerer gruppefritagelsen for forsknings- og udviklingssamtaler.
5. Forsikring
Titel: Gruppefritagelse for visse kategorier af aftaler m.v. på forsikringsområdet
Bkg. nr.: 759 af 23. juni 2010
Forordning nr.: 267/2010 af 24. marts 2010
Udløber: 31. marts 2017
Under revision: Nej
Gruppefritagelsen fritager følgende kategorier af aftaler:
I gruppefritagelsen er der for hver af aftalekategorierne fastsat betingelser for fritagelse og tærskler for den maksimalt tilladte markedsandel.
Tidligere omfattede fritagelsen også aftaler om standardpolicevilkår og aftaler om sikkerhedsudstyr. Disse typer af aftaler er ikke specifikke for forsikringssektoren og er derfor ikke længere fritaget specifikt i denne gruppefritagelse.
Læs Kommissionens meddelelse om aftaler på forsikringsområdet
6. Teknologioverførsel
Titel: Gruppefritagelse for kategorier af teknologioverførselsaftaler
Bkg. nr. 622 af 16. juni 2004, ændret ved Bkg. 486 af 15. juni 2005
Forordning nr. 772/2004 af 7. april 2004
Udløber: 30. april 2014
Under revision: Nej
Ved teknologioverførselsaftaler forstås aftaler, hvorved der gives licens til teknologi. Forordningen omfatter bl.a. patentlicenser, knowhow-licenser, mønsterrettigheder, brugsmodeller og softwarerettigheder.
Gruppefritagelsen fritager:
I tilknytning til gruppefritagelsen har kommissionen udstedt en meddelelse om retningslinjer for anvendelsen af art. 81 på teknologioverførselsaftaler (2004/C 101/02).