• Konkurrence
• Forbrugerforhold
• Offentlig Konkurrence
• Tilsyn
• Om os

• Konkurrencesager i tal
• • Kontrolbesøg
• Afgørelser
• Kendelser og domme
• Betalingskort
• Internationalt samarbejde
• Regler
• Fusionskontrol
• Anmeldelsesskemaer
• Sådan klager du
• Straflempelse
• Tip os
• Spørgsmål og svar
• Publikationer

Inden for konkurrenceområdet er Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens hovedopgave at håndhæve konkurrenceloven.

Her kan du læse mere om de forskellige typer af konkurrencesager, hvordan de typisk opstår og hvordan udviklingen i antallet af sager har været siden 2002.

Sådan opstår konkurrencesager
Prioritering af konkurrencesager
Typer af konkurrencesager
Sanktioner for at overtræde konkurrenceloven
Bøder i konkurrencesager
Udvikling i antallet af konkurrencesager 2002-2008
Baggrund for udviklingen i konkurrencesager

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen får hvert år en række henvendelser om konkurrenceforhold fra virksomheder og borgere.

Derudover opsporer vi selv konkurrencesager via markedsanalyser, dialog med markedets aktører og gennem samarbejde med andre konkurrencemyndigheder.

Et af de midler, som Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen bruger for at opspore sager, er at foretage uanmeldte kontrolbesøg.
Mere om kontrolbesøg

Endelig behandler Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen også anmeldte fusioner samt anmodninger om fritagelse og ikke-indgrebserklæringer fra dele af konkurrenceloven, såfremt der ikke er samhandelspåvirkninger.

På årsbasis undersøger Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen ca. 200 sager. Heraf prioriterer vi at gå videre med en mindre andel. De sager, vi fokuserer på, er primært valgt ud fra tre kriterier:

• hvor alvorlig overtrædelsen er
• hvor stor effekt overtrædelsen har på markedet og samfundsøkonomien som helhed
• Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens ressourceforbrug i forhold til sagens størrelse og karakter

Derudover har Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen pligt til at behandle anmeldelser af fx fusioner.

Der er forskellige instanser involveret i en konkurrencesag, afhængigt af overtrædelsens karakter.

• Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen kan påbyde virksomheder at ophæve aftaler eller ændre samhandelsvilkår, som er i strid med konkurrenceloven. 
• Konkurrencerådet behandler alle større og principielle overtrædelser af konkurrenceloven. En sag afgjort af Konkurrencerådet kaldes en rådsafgørelse.
• Statsadvokaten for Særlig Økonomisk Kriminalitet (SØK) får overdraget konkurrencesager, hvor overtrædelsen vurderes at være forsætlig eller groft uagtsom, og hvor der er - eller kan skaffes - klare beviser for overtrædelsen. SØK efterforsker herefter sagen med henblik på at rejse tiltale om bødestraf ved domstolene.

Den, der forsætligt eller groft uagtsomt overtræder konkurrenceloven, kan straffes med bøde. Ved beregningen af bøder til virksomheder, tages udgangspunkt i tre faktorer:

• Overtrædelsens grovhed. På baggrund af overtrædelsens grovhed fastsættes et grundbeløb, som skal være føleligt for de involverede virksomheder og samtidig forebygge overtrædelser af konkurrenceloven. Grundbeløbet for en mindre alvorlig overtrædelse bør ifølge bemærkningerne til loven ligge i størrelsesordenen 10.000 til 400.000 kr., en alvorlig overtrædelse bør ligge i størrelsesordenen 400.000 til 15 mio. kr., og en meget alvorlig overtrædelse bør ligge i størrelsesordenen 15 mio. kr. og derover.
• Overtrædelsens varighed. Der sondres mellem en overtrædelse af kortere varighed (mindre end 1 år), af mellemlang varighed (1-5 år) og af lang varighed (over 5 år). Størrelsen af bøden stiger i takt med varigheden.
• Virksomhedens omsætning. Bøden skal være følelig for virksomheden uanset virksomhedens størrelse, og der tages derfor udgangspunkt i virksomhedens samlede omsætning det seneste år.

Domstolene kan fravige principperne i opad- eller nedadgående retning, hvis der i konkrete sager foreligger skærpende eller formildende omstændigheder.

Principperne gælder kun for bøder til virksomheder. Der er ingen retningslinjer for udmåling af bøder til fysiske personer.

Bøder udmålt af domstolene eller vedtaget af virksomheder siden strafferammen blev skærpet i 2002:

Note: *Under anke til Højesteret.

Nedenfor er udviklingen vist i to figurer. Figurerne viser for perioden 2002-2009:

• antallet af anmeldelser til SØK og antallet af bøder
• antallet af rådssager og andelen af rådsager med effekt

Andelen af rådsafgørelser med effekt udgør en stigende del af det samlede antal rådsafgørelser. Ligeledes er der en stigning i antallet af anmeldelser til SØK og i antallet af bøder. Antallet af afgørelser fra Konkurrencerådet er faldet i perioden.

Udviklingen afspejler Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens strategi om at prioritere sagerne efter forventet effekt. I 2007 valgte Konkurrencestyrelsen desuden at opprioritere indsatsen for at håndhæve konkurrenceloven. Strategien om øget håndhævelse førte bl.a. til, at der blev gennemført flere kontrolbesøg, og flere sager blev anmeldt til SØK. 

Faldet i antallet af afgørelser fra Konkurrencerådet afspejler især to forhold:

• Virksomheder og advokater har fået et bedre kendskab til konkurrenceloven og retspraksis er blevet klarere. Det har ført til færre, men mere komplicerede sager.
• Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen prioriterer i højere grad end tidligere at opspore og gribe ind over for alvorlige overtrædelser af konkurrenceloven. Det har ført til en stigning i antal sager, som er oversendt til SØK.