Telenors overtagelse af Tele2
Journal nr. 4/0120-0401-0016/ISA/FIB
Rådsmødet den 30. august 2007
Konkurrencestyrelsen har godkendt, at Telenor overtager Tele2 A/S. Telenor er det tidligere monopolselskab på teleområdet i Norge og er i Danmark aktiv på tele- og tv-området gennem datterselskaberne Sonofon, Cybercity, Canal Digital og CBB Mobil. Tele2 A/S var indtil fusionen en del af den svenskejede Tele2-koncern og er aktiv inden for teleydelser til privatkunder i Danmark.
Fusionen har følgende umiddelbare virkninger for Telenor’s markedsposition:
Pct. |
| Telenor | Telenor | TDC | Telia |
Fastnet | Abonnenter | 2 | 8 | 81 | 8 |
Trafikminutter | 7 | 16 | 65 | 10 | |
Mobil | Abonnenter | 24 | 28 | 41 | 24 |
Trafikminutter | 27 | 29 | 39 | 24 | |
SMS | 21 | 23 | 29 | 43 | |
Bredbånd | Abonnenter | 11 | 15 | 60 | 11 |
Telenor var inden fusionen især en betydelig udbyder på markedet for mobiltelefoni, og med fusionen overhaler selskabet Telia og bliver næststørste udbyder efter TDC mht. både abonnementer og trafikminutter. Selv om Telenor med fusionen får styrket sine markedsandele på både fastnet og bredbånd markant, er Telenor’s markedsandele på disse områder fortsat langt mindre end TDC’s andele.
Fusionen indebærer, at den største aktør uden eget mobilnet, Tele2, bliver opslugt af en af mobilnetejerne, Telenor. Da Tele2’s udbud i forvejen var baseret på Telenor’s mobilnet, har dette dog ikke større praktisk betydning. Fusionen har desuden den betydning, at Tele2, som i et vist omfang haft rolle som den mest aggressive udfordrer (maverick) af TDC på fastnettelefoni til private, ophører som selvstændig virksomhed. Tele2 ikke har haft samme rolle på internet og mobiltelefoni.
Konkurrencestyrelsen har vurderet, at fusionen ikke giver Telenor en dominerende stilling som enkeltvirksomhed. Denne vurdering er bl.a. baseret på, at Telenor på ingen af de relevante markeder bliver markedets største udbyder.
Styrelsen har desuden undersøgt, om fusionen fører til kollektiv dominans. Det er på baggrund af denne undersøgelse vurderingen, at fusionen ikke skaber eller styrker en kollektiv dominerende stilling. På mobilområdet er vurderingen bl.a. baseret på, at der er reguleret adgang til mobilnet, som sætter tredjeparterne i stand til at kunne underminere en evt. konkurrencebegrænsende priskoordinering, og at den kommende overgang til 3G-telefoni med forventning om betydelige innovationer vil kunne vanskeliggøre opretholdelsen af en evt. koordinering. På fastnettelefoni og bredbånd/internet er vurderingen baseret på, at de store selskaber har meget asymmetriske markedsandele, og at tredjeparter har reguleret adgang til den dominerende virksomheds (TDC’s) infrastruktur.
Endeligt har Konkurrencestyrelsen vurderet, at fusionen ikke hæmmer den effektive konkurrence betydeligt. Denne vurdering er bl.a. baseret på vurderinger om markedskoncentration, at Tele2 efter fusionen fortsat vil kunne have rollen som ”maverick” på fastnettelefoni, og at fusionen ikke indebærer væsentlige ændringer i de strukturelle forhold på telemarkederne.
Det var derfor den samlede vurdering, at fusionen kunne godkendes uden vilkår.
I forbindelse med vurderingen af fusionen fandt Konkurrencestyrelsen, at en af aftalerne mellem fusionsparterne indeholdt et vilkår, som ikke var nødvendigt for fusionens gennemførelse. Det pågældende vilkår, som omhandler en eksklusiv ret til forhandling om køb i forbindelse med en konkurrenceklausul, blev derfor ikke godkendt sammen med fusionen.