Forlænget fritagelse for Danske Fragtmænds aftaler

Journal nr. 3/1120-0301-0378/ISA/HLA

Konkurrencestyrelsens afgørelse 31. august 2005

Danske Fragtmænd a.m.b.a. har anmodet Konkurrencestyrelsen om forlængelse af den individuelle fritagelse for Danske Fragtmænd a.m.b.a.’s regel- og aftalekonstruktion. Den eksisterende fritagelse var i forvejen en forlængelse fra 2002 af en fritagelse, som Konkurrencerådet gav på sit møde den 25. november 1998.

Der er ikke hverken siden den oprindelige fritagelse i 1998 eller siden forlængelsen af fritagelsen i 2002 sket ændringer i Danske Fragtmænd a.m.b.a.’s regel- og aftalekompleks.

Siden 2002 er der sket mindre koncentrationer og ændringer i markedet. Det skyldes primært udenlandske aktører, som i større omfang har etableret sig i Danmark. Det har ikke har medført betydende ændringer i forhold til Danske Fragtmænds position på markedet.

Konkurrencestyrelsen vurderer, at der ikke siden forlængelsen af den individuelle fritagelse i 2002 er sket sådanne ændringer i hverken aftalegrundlaget eller de øvrige forhold på markedet, at det kan begrunde en anden vurdering end i 2002. Betingelserne for individuel fritagelse i konkurrencelovens § 8, stk. 1, er således fortsat opfyldt. Konkurrencestyrelsen har derfor forlænget fritagelsen i 4 år til den 29. april 2009.