Journal nr. 3/1120-0401-0058/TPH/ISA
De to amerikanske virksomheder Cingular og AT&T Wireless har den 24. marts til Konkurrencestyrelsen anmeldt en fusion mellem Cingular Wireless Corporation og AT&T Wireless Sevices Inc.
De fusionerende virksomheder har ingen aktiviteter og således heller ikke en andel af det danske marked, og fusionen kan derfor ikke antages at have nogen effekt på det danske marked.
Da fusionen således ikke antages at ville medføre skabelse eller styrkelse af en dominerende stilling, der bevirker, at den effektive konkurrence hæmmes i noget omfang, har Konkurrencestyrelsen godkendt fusionen, jf. konkurrencelovens § 12 c, stk. 2.
Virksomheden Cingular ejes i fællesskab af BellSouth med 40 % og SBC med 60 %. Sidstnævnte virksomhed ejer en bestemmende indflydelse i TDC med en aktiepost på 41,6 %. Dette er baggrunden for anmeldelsen af fusionen til de danske konkurrencemyndigheder.
Fusionen har ikke fællesskabsdimension men forventes anmeldt til et eller flere andre EU-lande.