Danske Banks salg af aktier i PBS

Journal nr.3/1120-0204-0118/Fødevare og Finans/vu

Rådsmødet den 29. januar 2003

 

Sammenfatning

1. Danske Bank har fremsendt forslag til opfyldelse af sit tilsagn til rådet fra november 2000 om at sælge 17,7 pct. af aktierne i PBS. Danske Bank ønsker i den forbindelse at udskille visse aktiviteter fra den del af PBS, hvorfra de skal sælge en aktieandel. Dette er i overensstemmelse med tilsagnet, idet det dog er en forudsætning, at Danske Bank og Konkurrencestyrelsen er enige om, at de dele, der udskilles fra PBS, ikke er væsentlige for betalingsformidlingsinfrastrukturen.

2. Forslaget indebærer en opdeling af PBS i tre dele.

3. For såvidt angår den første del (PBS Holding I), som bl.a. indeholder edb-serviceprodukterne, som ligger til grund for clearingen, Dankort og BetalingsService mv., opfylder Danske Bank efter styrelsens vurdering tilsagnet ved at sælge sine aktier til Nationalbanken. Aftalen om overdragelsen er betinget bl.a. af konkurrencemyndighedernes godkendelse.

4. For aktiviteterne i den anden del (PBS Holding II) finder Danske Bank, at de opfylder betingelsen om ikke at være væsentlige for betalingsformidlingsinfrastrukturen. Det drejer sig om lønprodukterne i PBS Multidata, ejendomsadministration i PBS Finans, fakturaprodukterne i e|faktura og aktiviteterne omkring en digital signatur i det såkaldte PKI-selskab, der er et konsortium, som for tiden deltager i et udbud under Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling.

5. Det er styrelsens indstilling at tilslutte sig denne vurdering – dog ikke for e|faktura, idet styrelsen ikke finder, at Danske Bank har godtgjort, at det opfylder den nævnte betingelse. Produktet er endnu ikke markedsført, og der har ikke vist sig nogen alternativer til det produkt, som pengeinstitutterne i fællesskab arbejder på gennem PBS.

6. I den tredje del af PBS (PBS Holding III), som indeholder aktiviteterne omkring de internationale betalingskort, skal Danske Bank ligeledes nedbringe sin aktieandel.

7. For såvidt angår aktierne i PBS Holding I opfylder salget til Nationalbanken kravet i tilsagnsaftalen. Nationalbanken har en særlig interesse i disse dele af PBS, som er kernen i infrastrukturen og grundlaget for en sikker og effektiv betalingsformidling. Nationalbanken har fremhævet sin interesse i at sikre en fælles, åben infrastruktur, som er tilgængelig for alle. Salget til Nationalbanken opfylder derved hensigten med tilsagnet. Dels begrænses Danske Banks stemmeindflydelse på infrastrukturen som forudsat til det niveau, der var gældende forud for fusionen. Dertil kommer, at placeringen af 17,7 pct. af aktierne hos en anden part end de pengeinstitutter, der er kunder hos PBS, i sig selv betyder et øget incitament til at holde omkostninger og priser i PBS nede. Endelig har Nationalbanken en ganske særlig interesse i at sikre effektive infrastrukturløsninger.

Konklusion

8. Konkurrencestyrelsen er enig med Danske Bank i, at de aktiviteter, som planlægges placeret i PBS Holding II, ikke er væsentlige for betalingsformidlingsinfrastrukturen, bortset fra aktiviteterne i e|faktura.

9. Danske Bank skal nedbringe sin aktieandel i de dele af PBS Holding II, der omfatter e|faktura, men behøver ikke reducere sin aktieandel i de øvrige dele af dette holdingselskab.

10. Konkurrencestyrelsen har endvidere ingen indvendinger mod, at Nationalbanken køber den andel af aktierne i PBS Holding I, som Danske Bank skal sælge.

Sagsfremstilling

Indledning

11. I forbindelse med Konkurrencerådets godkendelse af fusionen mellem Danske Bank og Real Danmark den 8. november 2000 afgav Danske Bank bl.a. tilsagn om inden en nærmere fastsat frist at nedbringe sin andel af den samlede aktie- og stemmebeholdning i PBS Holding A/S (PBS) fra 43,6 pct. til maksimalt 25,9 pct.

12. Tilsagnet har følgende ordlyd:

”Danske Bank forpligter sig til at sælge en del af den samlede aktie- og stemmebeholdning i PBS Holding A/S, så beholdningen herefter maksimalt udgør 25,9 pct. af kapitalen og af stemmerne i PBS Holding A/S. Forpligtelsen for Danske Bank til maksimalt at besidde 25,9 pct. af aktie- og stemmebeholdningen i PBS Holding A/S gælder også for bankens andele i de virksomheder, som måtte overtage eksisterende aktiviteter fra PBS-koncernen, uanset om en sådan virksomhed er koncernforbunden med PBS Holding A/S. Salget sker på vilkår af, at ingen af de pågældende køberes aktie- og stemmebeholdning i PBS Holding A/S herefter overstiger 25,9 pct.

Forpligtelsen til at sælge en del af den samlede aktie- og stemmebeholdning gælder dog ikke for dele af PBS, som måtte blive udskilt af PBS Holding A/S, og som Danske Bank og Konkurrencestyrelsen er enige om ikke er væsentlige for betalingsformidlingsinfrastrukturen”.

13. Ved opfyldelsen af tilsagnet vil Danske Banks ejerandel svare til bankens oprindelige ejerandel i PBS før fusionen. Før fusionen ejede Danske Bank 25,9 pct. af aktierne i PBS og BG Bank 17,7 pct. På nuværende tidspunkt (og inden frasalget) ejer Danske Bank således 43,6 pct. af aktiebeholdningen i PBS, mens Nordea ejer 27,6 pct. Herved ejer de to store banker tilsammen 71,2 pct. af aktierne i PBS.

14. Til gennemførelsen af de nødvendige strukturelle ændringer, som frasalget vil kræve, er der nedsat et udvalg af pengeinstitutter, som (i fortsættelse af en række tidligere forslag) har fremlagt Forslag til ny PBS-struktur – plan A II. Forslaget bygger på en ”spaltning” af de eksisterende PBS-selskaber i tre koncerner (PBS Holding I, PBS Holding II og PBS Holding III).

15. Dankortet er allerede pr. 1. januar 2001 - det vil sige forud for plan A II - udskilt fra PBS i et selvstændigt selskab (Dankort A/S), hvor reglerne og betingelserne for tilslutning, udvikling og drift af dankortet bestemmes1. Danske Bank skal inden for den vedtagne frist nedbringe aktieandelen i Dankort A/S til 25,9 pct.

16. Det fremlagte forslag (Plan A II) er baseret på Konkurrencestyrelsens tilkendegivelser i et notat af 21. februar 2002 om, hvilke aktivitetsområder i et tidligere fremlagt forslag, der efter styrelsens opfattelse er/ikke er omfattet af tilsagnet.

17. Formålet med dette notat er at redegøre for forslaget til ny PBS-struktur, herunder i hvilket omfang de foreslåede strukturelle ændringer indebærer, at Danske Banks fusionstilsagn kan anses for opfyldt. I den sammenhæng har Konkurrencestyrelsen foretaget en vurdering af, om de aktiviteter, som indgår i holdingselskaberne i den foreslåede nye PBS-struktur, er væsentlige for betalingsformidlingsinfrastrukturen. Er dette ikke er tilfældet, skal Danske Bank ikke nedbringe sin ejerandel i det pågældende selskab.

18. For overskuelighedens skyld gives der indledningsvis en kort beskrivelse af PBS, som virksomheden ser ud i dag, og en overordnet beskrivelse af betalingsformidlingsstrukturen her i landet.

PBS i dag

19. PBS består af et holdingselskab og en række datterselskaber. PBS Holding er koncernens moderselskab med det primære formål at eje aktier i datterselskaberne. PBS-koncernen havde i 2001 en omsætning på 1,99 mia. kr. og gav et overskud på 309 mio. kr.

PBS’ nuværende koncernstruktur

PBS’ nuværende koncernstruktur

20. I selskaberne under PBS Holding indgår en lang række aktiviteter. I PBS Danmark indgår blandt andet BetalingsService og OverførselsService, mens lønprodukterne er placeret i PBS Multidata. PBS Data er serviceleverandør af en lang række edb-ydelser (bl.a. vedrørende betalingskort, lønsystemer og BetalingsService). PBS Finans forestår ejerskab af den ejendom, hvorfra PBS-koncernen udøver sine aktiviteter, mens PBS International varetager aktiviteter vedrørende kortindløsning for de internationale kort og udstedelse af Eurocard. De enkelte aktiviteter, som er relevante i nærværende sammenhæng, vil blive uddybet nærmere i det følgende.

21. PBS ejes af ca. 140 pengeinstitutter i Danmark. PBS ejer og har udviklet centrale dele af den danske betalingsinfrastruktur.

Aktiebesiddelse i PBS

Pengeinstitut

Ejerandel \%

Danske Bank

43,6

Nordea

27,6

Jyske Bank

4,95

Sydbank

3,82

Spar Nord

3,33

Amtssparekassen Fyn

1,40

Arbejdernes Landsbank

1,14

Skandinaviska Enskilda Banken

1,10

Øvrige

13,06

I alt

100,00

Kilde: PBS.

22. PBS ledes af en bestyrelse på 8 generalforsamlingsvalgte medlemmer samt et antal lovpligtige medarbejderrepræsentanter. Bestyrelsesmedlemmerne vælges for et år ad gangen med mulighed for genvalg. Medlemmerne skal være medlemmer af aktionærernes direktioner eller medlemmer af direktionerne i aktionærernes moderselskaber.

23. Alle aktionærer i PBS har stemmeret, idet ethvert aktiebeløb på 1 kr. giver en stemme. Aktier kan kun overdrages til andre pengeinstitutter. Sker overdragelsen til et pengeinstitut, som ikke er aktionær i PBS, har de eksisterende aktionærer forkøbsret.

24. Alle anliggender på generalforsamlingen afgøres ved simpelt flertal, bortset fra visse forslag (vedtægtsændringer, opløsning eller fusion), som kræver repræsentation af og vedtagelse med 2/3 af den stemmeberettigede aktiekapital.

25. Aktionærer med mindst 12½ pct. af det samlede mulige stemmeantal skal vælge 1 bestyrelsesmedlem. Sådanne aktionærer kan dog maksimalt vælge 2 bestyrelsesmedlemmer hver. Grupper af aktionærer, der tilsammen råder over 12 ½ pct. af den stemmeberettigede aktiekapital kan vælge 1 bestyrelsesmedlem. Ændringer i vedtægterne om udpegning af bestyrelsesmedlemmer m.v. kræver, at ¾ af aktiekapitalen er repræsenteret på generalforsamlingen, og at forslaget vedtages af ¾ af de afgivne stemmer og af den på generalforsamlingen repræsenterede stemmeberettigede aktiekapital.

Betalingsformidlingsinfrastrukturen

26. Betalingsformidling er af central betydning i et moderne samfund. Det er derfor vigtigt for samfundsøkonomien, at betalinger kan ske på enkel og effektiv vis.

27. De vigtigste betalingsinstrumenter formidler betaling fra en pengeinstitutkonto til en anden. Eksempler herpå er checks, Dankort og BetalingsService, som alle flytter penge fra debitor til kreditors konto.

28. Kontantbetaling spiller fortsat en vigtig rolle; især ved betaling af små beløb, men IT-udviklingen har medført, at elektronisk formidling af betaling har fået en dominerende rolle i samfundet. Betaling med papirbaserede giro, check, bankoverførsler mv. er i høj grad blevet erstattet af nye betalingsformer baseret på elektronisk formidling. De vigtigste formidlingsinstrumenter for de betalinger, der gennemføres mellem husholdninger, virksomheder, myndigheder mv., er således dankort- og andre betalingskorttransaktioner og de elektroniske regningsbetalingsprodukter (f.eks. BetalingsService og kontooverførsel via home-banking). Hertil kommer nye betalingsformer så som elektroniske fakturaer med derpå følgende elektronisk pengeoverførsel og Danske Banks netbetaling.

29. Betalingsformidlingsinfrastrukturen bliver herved et spørgsmål om, hvordan pengeinstitutterne indbyrdes har aftalt at gennemføre de grundlæggende kontooverførsler og sende de tilknyttede oplysninger til de involverede parter (debitor, kreditor og deres pengeinstitutter).

30. Infrastrukturen består både af en ”fysisk” (hardware, ledninger mv.) og en ”ikke-fysisk” del (aftalerne i Finansrådet, knowhow i PBS mv.). Betalingsformidlingen i Danmark er bygget op om én fællesejet fysisk infrastruktur og baserer sig på aftaler, der alle er indgået i Finansrådet og/eller PBS. Det er derfor afgørende for pengeinstitutterne at have adgang til begge dele for at kunne drive pengeinstitutvirksomhed i konkurrence med de andre pengeinstitutter på markedet.

PBS’ fremtidige struktur

31. Pengeinstitutterne har foreslået en opdeling af PBS-selskaberne i 3 koncerner (PBS Holding I, PBS Holding II og PBS Holding III). Strukturen i selskaberne skal være følgende:

PBS Holding I skal overordnet vedrøre infrastruktur og skal bestå af de selskaber, der er særligt væsentlige for betalingsformidlingsstrukturen. Dette omfatter følgende datterselskaber og aktiviteter:

  • PBS Data (serviceleverandørydelser (til kortprodukter, BetalingsService og løn), PI-produkter2 og clearing),
  • PBS Danmark (BetalingsService, erhvervsprodukter, opkrævningsservice). Herunder henhører datterselskabet PBS Danmønt med aktiviteten Danmønt,
  • Content Billing. Herunder henhører datterselskabet CoinClick (forudbetalt betaling og mikrobetaling).

PBS Holding II skal bestå af følgende datterselskaber og aktiviteter:

  • PBS Multidata (lønprodukter),
  • PBS Finans (ejerskab af den ejendom, hvorfra Holding I, II og III driver virksomhed, herunder levering af lokalefaciliteter til de øvrige deltagere i den nuværende og fremtidige PBS-koncern),
  • e|faktura (indeholdende aktiviteten af samme navn),
  • PKI-selskab (digitale signaturydelser).

PBS Holding III skal bestå af datterselskabet PBS International (kortindløsning, Eurocard og kortudstedelse).

Frasalg, forkøbsret, bestyrelse m.v.

32. Den endelige organisering i hver af de tre koncerner overlades til de respektive bestyrelser, som herefter skal foretage den nødvendige afvejning af hensynet til størst mulig fokusering på de enkelte forretningsområder overfor fordelene ved en enhedsorganisation. Det er således ikke afklaret, om medarbejderne skal ansættes i holdingselskaberne eller i datterselskaberne. Det ligger dog fast, at der skal være et vist ”samspil” mellem de enkelte holdingselskaber. For eksempel skal PBS Finans mod opkrævning af husleje levere lokalefaciliteter til samtlige holding- og datterselskaber i PBS-koncernen, mens PBS Data skal forestå databehandling for bl.a. PBS Danmark og PBS Multidata m.v. (men ikke for PBS Finans). Endvidere skal PBS Data fortsat forestå databehandling for eksterne kunder.

33. Danske Bank lægger til grund, at aktiviteterne i PBS Holding I og PBS Holding III er af væsentlig betydning for betalingsformidlingsinfrastrukturen. Danske Bank vil derfor nedbringe sin aktiebeholdning i PBS Holding I og PBS Holding III med 17, 7 pct. til 25,9 pct. ved salg af aktiviteter til en trediepart (som ikke er den samme). PBS Holding II skal herefter omfatte de selskaber, hvor Danske Banks fulde ejerandel på 43,6 pct. af aktiebeholdningen efter bankens opfattelse kan opretholdes.

34. Fælles for alle holdingselskaberne er, at de skal drives kommercielt. PBS Holding I, II og III må fremover kun ejes af pengeinstitutter (for PBS Holding II’s vedkommende dog kun frem til 1. januar 2006), og de eksisterende aktionærer skal have en lignende forkøbsret til aktier som i PBS i dag.

35. Holdingselskabernes frasalg af deres respektive datterselskaber vil kunne ske med et flertal på 2/3 blandt aktionærerne og med en forkøbsret til aktionærerne i det pågældende holdingselskab. Salg af PBS Multidata kan dog frem til 1. januar 2006 kun ske med et flertal på ¾.

36. I PBS Holding I og de 100 pct.-ejede datterselskaber udvides antallet af aktionærvalgte bestyrelsesmedlemmer permanent fra 8 til 9, mens der i PBS Holding II og III foreslås regler om bestyrelsessammensætning og valg svarende til kravene til PBS’ bestyrelse.

37. Serviceleverandøraftaler mellem PBS Data og de øvrige selskaber vil kun kunne ophæves med et flertal på ¾ i de respektive selskabers bestyrelse indtil 1. januar 2006. Endvidere vil et flertal ikke kunne blokere for udvikling af produkterne – det vil sige, at pengeinstitutter, som f.eks. ønsker en særlig udvikling for deres Dankort, kan få imødekommet et sådant ønske, herunder at PBS Data kan levere udvikling af de ønskede faciliteter på almindelige forretningsmæssige vilkår. I øvrigt indføres der for BetalingsService en bestemmelse om, at ændring af provision og betaling for decentral produktion kræver et flertal på ¾ i bestyrelsen for PBS Danmark.

Aktiviteterne i PBS Holding II

38. Som nævnt finder Danske Bank (i lighed med Konkurrencestyrelsen), at aktiviteterne i PBS Holding I og PBS Holding III er af væsentlig betydning for betalingsformidlingsinfrastrukturen. Danske Bank har derfor indgået en foreløbig aftale om at sælge 17,7 pct. af aktiebeholdningen i Holding I og har tilkendegivet, at man vil nedbringe aktiebeholdningen i samme omfang i Holding III.

39. I det følgende er det derfor alene relevant at uddybe aktiviteterne i datterselskaberne under Holding II til brug for vurderingen af, om disse aktiviteter er væsentlige for betalingsformidlingsinfrastrukturen. Herved må der lægges vægt på, hvilken rolle disse aktiviteter spiller for et pengeinstitut med et almindeligt, bredt produktsortiment, samt om aktiviteterne tilbydes af andre, konkurrerende virksomheder.

40. PBS Holding II består af PBS Multidata, PBS Finans og e|faktura. Hertil kommer PKI-selskabet, som endnu ikke er stiftet, men som i givet fald vil komme til at bestå af et konsortium (PBS, Kommunedata og DMdata), såfremt konsortiet vinder Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udviklings udbud af digital signatur. Selskaberne er som nævnt placeret i Holding II ud fra det overordnede princip, at alle kommercielle selskaber i PBS-koncernen, som leverer ydelser, der ikke er væsentlige for betalingsformidlingsinfrastrukturen, skal placeres her.

PBS Multidata

41. PBS Multidata skal varetage det forretningsmæssige ansvar for forretningsområdet løn, herunder forretningsudvikling og salg. Der er tale om to forskellige systemer til lønoverførsel og lønregistrering; DataLøn (for virksomheder mellem 1-100 ansatte) og MultiLøn (over 100 ansatte). Selskabet er indehaver af rettighederne til lønsystemerne, mens systemudvikling, drift/forvaltning og service udliciteres; principielt i et frit marked men i en periode til PBS Data (Holding I). Selskabets kunder vil være arbejdsgivere og partnere med virksomhedssystemer.

42. Danske Bank har henvist til, at Konkurrencestyrelsen i sit notat af 21. februar 2002 om, hvilke aktivitetsområder der efter styrelsens opfattelse er/ikke er omfattet af fusionstilsagnet, har tilkendegivet, at forretningsområdet løn ikke er af væsentlig betydning for betalingsformidlingsinfrastrukturen, hvorfor tilsagnet ikke finder anvendelse.

43. Danske Bank har herudover givet en række begrundelser til støtte for dette synspunkt. Det er blandt andet oplyst, at der er en række aktuelle konkurrenter til PBS Multidata (bl.a. Bankernes EDB Central (BEC), Lessor A/S, Jyske Bank (staten) m.fl). Flere pengeinstitutter har således gennem flere år tilbudt deres erhvervskunder ”BEC-Lønservice” i stedet for PBS’ lønsystemer.

44. Banken har endvidere henvist til, at edb-systemløn i relation til bank- og sparekasseloven anses som anden virksomhed end traditionel pengeinstitutvirksomhed (accessorisk virksomhed). Aktiviteterne i PBS Multidata kan derfor ikke anses for en nødvendig forudsætning for at drive pengeinstitutvirksomhed her i landet. Hertil kommer, at produkterne i PBS Multidata efter bankens opfattelse under ingen omstændigheder kan betegnes som infrastrukturydelser.

PBS Finans

45. PBS Finans ejer den ejendom, hvorfra den nuværende PBS-koncern drives og de fremtidige holdingselskaber skal drive virksomhed. Danske Bank har qua placeringen i PBS Holding II vurderet, at ejendomsdrift ikke er en aktivitet, som bør betegnes som væsentlig for betalingsformidlingsinfrastrukturen.

46. Ifølge banken er PBS’ domicil i Ballerup således en almindelig kontorejendom med tilhørende edb-faciliteter og kantine, hvorfor der uden problemer kan findes tilsvarende brugbare kontorejendomme andre steder i landet. Banken har endvidere henvist til, at en række andre store virksomheder som f.eks. Nordea Danmark og IBM har deres hovedsæder placeret i lejede lokaler hos ikke-koncernforbundne ejere, ligesom f.eks. IBM og DMdata har placeret deres tekniske installationer i lejede lokaler.

47. Endelig har banken henvist til, at Nationalbanken ved købet af aktieposten på 17,7 pct. efter det oplyste har tilkendegivet, at man ikke har ønsket at binde kapital i fast ejendom.

48. Ejendomsværdien udgjorde ved seneste offentlige vurdering 350 mio. kr. Der foreligger ifølge Danske Bank på nuværende tidspunkt ingen egentlig aftale om fastsættelse af leje. En lejeaftale vil dog blive baseret på markedsmæssige vilkår, ligesom kontrol med overholdelsen af disse principper vil indgå som et naturligt led i revisors revision af selskaberne. Lejen vil derfor svare til markedslejen for tilsvarende lokaler i området og vil blive underlagt årlig regulering. Lejen forventes således at komme til at ligge på et niveau, der svarer til, hvad Told & Skat har lagt til grund for ejendomsværdien i området.

e|faktura

49. e|faktura er et softwareprogram, der sælges til erhvervsvirksomheder. Der er tale om et kommunikationsprogram, der gør det muligt at udveksle oplysninger elektronisk forud for selve betalingen. Hvorledes betaling rent faktisk gennemføres afhænger derimod af, hvilke systemer betaleren gør brug af. Der er derfor ikke nødvendigvis knyttet en elektronisk betaling til brugen af produktet. Udvekslingen af fakturaer foregår efter bilateral aftale mellem virksomhederne og uden mellemkomst af pengeinstitutterne, ligesom virksomhedernes brug af e|faktura ikke udløser transaktionsgebyrer til pengeinstitutterne. Produktet er endnu under udvikling, og næsten alle pengeinstitutter her i landet deltager heri. I sin endelige form vil produktet fremstå som et PBS-produkt.

50. Banken har sammenlignet e|fakturas betydning for den elektroniske betalingsformidling med kuvertens betydning for den papirbaserede betalingsformidling.

PKI-selskab

51. PKI-selskab er endnu ikke stiftet, men vil – såfremt et konsortium bestående af PBS, Kommunedata og DMdata vinder Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udviklings udbud af digital signatur – indgå under PBS Holding II som et delejet datterselskab (70 pct.).

Danske Banks salg af aktier i Holding I til Nationalbanken

52. Aktieposten i PBS Holding I er den 12. december 2002 ved en foreløbig aftale solgt til Nationalbanken. Købet er betinget af konkurrencemyndighedernes godkendelse. Aftalen skal ligeledes godkendes af PBS’ generalforsamling. Dette skyldes reglerne om aktieoverdragelse i PBS, idet Nationalbanken ikke opfylder kravene om i forvejen at eje aktier i PBS og at være pengeinstitut.

53. Nationalbanken har henvist til, at det er vigtigt at bevare den fælles, åbne infrastruktur på betalingsformidlingsområdet. Dette kan købet af aktier fra Danske Bank være med til at sikre, idet Danske Bank samtidig har tilkendegivet, at den fortsat er indstillet på at anvende infrastrukturen. Derudover fremgår af udkastet til aftale om aktieoverdragelse, at parterne er enige om i fællesskab at arbejde for en afkastpolitik i de selskaber, hvori der overdrages aktier, herunder PBS Holding I. Det betyder, at parterne forpligter sig til at arbejde for en fælles afkastpolitik gældende for eksempelvis edb-ydelserne fra det nuværende PBS Data, PI-produkterne og BetalingsService.

 

Vurdering

54. Fusionstilsagnet indebærer, at Danske Bank skal sælge aktier i PBS-Holding, så ejerandelen svarer til Danske Banks ejerandel før fusionen på 25,9 pct.

55. Baggrunden for tilsagnet var for det første at sikre, at Danske Bank ikke via fusionen fik større indflydelse i PBS end hidtil. Herved reduceres risikoen for, at afgørelser i PBS fremover træffes på en måde, der diskriminerer mellem aktørerne og dermed forvrider konkurrencen.

56. Det blev for det andet tillagt vægt, at et salg til andre af en del af Danske Banks aktieandel ville virke effektivitetsfremmende, idet det ville øge incitamentet til at holde lave priser for PBS’ salgsprodukter og et fortsat pres for udvikling af infrastrukturen.

57. Det skyldes, at Danske Banks andel af aktiekapitalen (25,9 pct.) derved ville blive væsentlig lavere end bankens brugerandel af PBS’s produkter (40-50 pct.). Dermed ville der blive et større pres for at sikre lave priser på PBS’ produkter. Hvis PBS’ priser skulle blive højere end nødvendigt, ville Danske Bank nemlig på den ene side komme til at bidrage uforholdsmæssigt til PBS overskud og dermed til et øget afkast for de øvrige aktionærer. De øvrige aktionærer ville også få en betydelig interesse i høj effektivisering og lave priser, idet det derved ville blive mindre attraktivt for Danske Bank at udbyde lignende ydelser. Hvis PBS priser mv. ikke fortsat var konkurrencedygtige sammenlignet med andre serviceudbyderes, ville der være en nærliggende risiko for, at Danske Bank ville flytte sine transaktioner – enten til bankens egne datacentraler eller udenlandske serviceudbydere. Og det ville føre til, at der blev færre transaktioner til at dække de faste omkostninger i PBS.

58. Dette incitament til intern priskontrol må tillægges særlig vægt, fordi PBS infrastrukturydelser er rettet mod en bestemt kreds af kunder, nemlig pengeinstitutterne og praktisk taget ingen uden for denne kreds. Såfremt alle pengeinstitutterne kom til at betale ensartet høje priser for at benytte PBS, ville de uden konkurrencemæssig risiko kunne overvælte denne omkostning i salgspriserne over for deres slutkunder - forbrugerne og virksomhederne.

59. Dansk Banks tilsagn over for rådet, indeholder ikke nogen klausul, om at rådet konkret skal godkende køber, men der er opstillet visse vilkår. Således skal køber være uafhængig af Danske Bank, og købers aktie- og stemmeandel må ikke ved erhvervelsen af aktierne overstige 25,9 pct.

60. Disse betingelser opfyldes ved at sælge til Nationalbanken, ligesom et salg til Nationalbanken i øvrigt opfylder formålet med tilsagnet. Nationalbanken har således en uafhængig interesse i at sikre effektive infrastrukturydelser og i at infrastrukturen holdes åben for alle.

61. Salget af aktier i Dankort A/S rejser ikke spørgsmål til drøftelse, og der er heller ikke anledning til at overveje aktiesalget i PBS Holding III, hvor der endnu ikke er fundet en løsning.

Aktiviteterne i Holding II

62. Tilsagnet gælder ikke for de dele af PBS, som måtte blive udskilt, og som Danske Bank og Konkurrencestyrelsen er enige om ikke er væsentlige for betalingsformidlingsinfrastrukturen.

63. Sagen adskiller sig bevisbyrdemæssigt fra normale konkurrencesager, idet det er Danske Bank, der skal begrunde, hvorfor en aktivitet ikke er af væsentlig betydning for betalingsformidlingsinfrastrukturen og Konkurrencestyrelsen skal være enig heri.

64. De aktiviteter, som Danske Bank finder ikke er af væsentlig betydning for betalingsformidlingsinfrastrukturen er placeret i PBS Holding II. Det skal derfor drøftes, om styrelsen kan tilslutte sig denne vurdering af aktiviteterne. Er dette tilfældet, kan Danske Bank beholde sin ejerandel på 43,6 pct. i Holding II.

65. Ved vurderingen af, hvilke dele af PBS, der kan anses for væsentlige eller ikke-væsentlige for betalingsformidlingsinfrastrukturen, vil det afgørende være, om de ydelser (produkter), som PBS tilbyder, er væsentlige for et almindeligt pengeinstituts sortiment og konkurrencemuligheder, og om der eksisterer reelle konkurrenter og herved reelle alternativer på det danske marked til PBS’ ydelser, således at et sådant pengeinstitut ikke er afhængig af de af PBS udbudte ydelser.

PBS Multidata

66. Det er Konkurrencestyrelsens vurdering, at forretningsområdet løn indeholdt i PBS Multidata ikke er en væsentlig del af betalingsformidlingsinfrastrukturen. Dette svarer til Konkurrencestyrelsens tilkendegivelse i Notat af 21. februar 2002 over for Danske Bank.

67. Lønsystemer er vigtige produkter for arbejdsgivere m.v. Pengeinstitutterne kan opnå en indtjening ved at have disse produkter i deres produktudbud, og de fleste almindelige pengeinstitutter forhandler eller formidler lønprodukter. Det er imidlertid ikke nødvendigt, at produktet stammer fra PBS Multidata. Der findes konkurrerende produkter på markedet, som pengeinstitutterne kan henvise deres virksomhedskunder til. Således forhandler en del banker BEC’s lønssystem. Jyske Bank kører statens lønadministration.

68. Det er også muligt for konkurrerende lønsystemer, herunder også andre end BEC, at gøre brug af den eksisterende betalingsformidlingsinfrastruktur, når lønnen skal overføres til lønmodtagernes konti, f.eks. en almindelig bankoverførsel.

69. Det kan anføres, at PBS Multidata’s lønsystemer indtager en dominerende stilling. Hertil bemærkes dog, at vurderingen af PBS’ lønprodukters markedsstilling beror på, hvilket konkret marked, der vurderes. Multidatas lønsystemer spiller således en begrænset rolle for offentlige arbejdsgivere og formentlig også for større virksomheder. Det er over for styrelsen gjort gældende, at PBS’ produkt, DataLøn, har en klart dominerende stilling over for private virksomheder med op til 100 ansatte.

70. Distributionen gennem pengeinstitutterne spiller en betydelig rolle for lønprodukternes konkurrenceevne over for mindre virksomheder, men de bekræfter ikke, at f.eks. Dataløn er en vigtig del af betalingsformidlingsinfrastrukturen. Dataløns høje markedsandel må således snarere tilskrives, at produktet formidles gennem langt de fleste pengeinstitutter og herunder de største, medens f.eks. BECs lønsystem alene forhandles gennem en afgrænset kreds på ca. 30 mindre og mellemstore pengeinstitutter.

71. I forlængelse heraf bemærkes, at lønsystemer anses for accessorisk virksomhed for pengeinstitutter, hvilket betyder, at det er en med pengeinstitutvirksomhed beslægtet aktivitet, men ikke en kerneaktivitet.

72. Det er derfor Konkurrencestyrelsens vurdering, at lønprodukterne i PBS Multidata ikke er en væsentlig del af betalingsformidlingsinfrastrukturen. Der er herved lagt vægt på, at der er en række andre udbydere af lønprodukter/konkurrenter på markedet, hvorfor et pengeinstitut uden særlige vanskeligheder kan klare sig uden lønprodukter fra PBS Multidata. Dette gælder uanset PBS Multidatas høje markedsandel på konkret afgrænsede markeder.

PBS Finans

73. Formålet med PBS Finans er at eje den ejendom, hvorfra den nuværende PBS-koncern og de fremtidige holdingselskaber driver virksomhed. Danske Bank har anført en række begrundelser for, hvorfor ejerskab af ejendommen ikke bør anses for væsentligt for betalingsformidlingsinfrastrukturen, herunder særligt, at der er tale om almindelig kontorejendom, som nemt kan erstattes af en anden ejendom.

74. Dette giver Konkurrencestyrelsen anledning til følgende bemærkninger: Ejendomsdrift og kantinedrift er i almindelighed ikke aktiviteter, der har med betalingsformidling at gøre. Formålet med fusionstilsagnet er imidlertid at sikre, at Danske Bank ikke får større indflydelse i PBS end før fusionen, samt at sikre en sammensætning af ejerkredsen til PBS, der fremmer effektiviteten i infrastrukturen.

75. Besiddelse af en aktiepost på 43,6 pct. af den ejendom, hvorfra en virksomhed med PBS størrelse og tekniske funktioner drives, giver mulighed for at øve indflydelse på en række beslutninger, som på kort sigt kan få afledt betydning for driften af det nuværende og fremtidige PBS. Besiddelse af en sådan andel af ejerskabet kan derfor i det konkrete tilfælde ikke uden videre afskrives som værende af ikke-betydning for betalingsformidlingsinfrastrukturen.

76. På baggrund af de foreliggende oplysninger, herunder at en række andre virksomheder med tilsvarende teknisk ”tunge” installationer ligeledes drives fra lejede lokaler, finder Konkurrencestyrelsen dog, at denne risiko ikke kan tillægges vægt. Der er således grund til at antage, at PBS (Holding I) uden uforholdsmæssigt store omkostninger ville kunne drives fra egnede lejede lokaler, hvis Danske Bank via sin aktiepost på 43,6 pct. i holdingselskabernes domicil forsøgte at påvirke driften af aktiviteterne under PBS Holding I og PBS Holding III. Hertil kommer de oplysninger, der foreligger om de fremtidige lejevilkår. Det må således lægges til grund, at lejen vil blive baseret på markedsmæssige vilkår; dvs. at lejen vil svare til markedslejen for tilsvarende lokaler i området og vil blive underlagt årlig regulering som anført.

77. Konkurrencestyrelsen kan derfor efter omstændighederne erklære sig enig med Danske Bank i, at ejerskabet af PBS-koncernens ejendom ikke kan anses som en væsentlig del af betalingsformidlingsinfrastrukturen. Placeringen af ejendommen i PBS Finans under PBS Holding II kan derfor bibeholdes, således at Danske Bank ikke skal nedbringe sin aktiepost med 17,7 pct.

e|faktura

78. e|faktura skal – når produktet er færdigt udviklet – fungere som en elektronisk betalingsanmodning. Konkurrencestyrelsen bekendt er der p.t. ikke tilsvarende produkter under udvikling.

79. Da produktet endnu ikke er markedsført, er det ikke muligt at vurdere eller forudsige, hvor mange virksomheder, som vil efterspørge det, og om der vil være konkurrerende alternativer. Allerede af den grund kan Konkurrencestyrelsen ikke tilslutte sig, at produktet ikke er væsentligt for betalingsformidlingsinfrastrukturen. Dertil kommer, at flere forhold taler imod, at e|faktura kan placeres som datterselskab under PBS Holding II, således at Danske Bank ikke skal nedbringe sin ejerandel af aktiebeholdningen på 43,6 pct. heri.

80. Dels er der tale om et produkt, der i sin udformning og anvendelse knytter sig tæt til begrebet ”betalingsformidlingsprodukter”. Herudover er der angiveligt tale om ”det første produkt” af sin slags på markedet. Det er indtil nu udviklet efter fælles ønske fra pengeinstitutter, og der er som nævnt ingen uden for pengeinstitutternes kreds, der har markedsført noget tilsvarende. Herved tyder meget på, at produktet tillægges væsentlig betydning af pengeinstitutterne, ligesom der i hvert fald indtil nu ikke har vist sig lignende alternativer.

81. Henset til udgangspunkt i fusionstilsagnet; nemlig at Danske Banks aktieandel på 43,6 pct. skal nedbringes, med mindre Danske Bank og Konkurrencestyrelsen er enige om, at forudsætningerne for at undtage konkrete produkter er til stede, kan Danske Bank på baggrund af de konkrete forhold vedrørende e|faktura efter Konkurrencestyrelsens opfattelse ikke bibeholde sin aktiebeholdning på 43,6 pct. i et selskab med produktet e|faktura.

PKI-selskab

82. Placeringen af PKI-selskab i PBS-Holding II giver ikke Konkurrencestyrelsen anledning til indvendinger. Styrelsen lægger herved vægt på, at der er tale om deltagelse i et konsortium med Kommunedata og DMdata med henblik på afgivelse af fælles bud i Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udviklings udbud af digital signatur.

83. Produktet - digital signatur - er utvivlsomt væsentligt for et almindeligt pengeinstitut, idet det allerede indgår i de hjemmebanker, som de fleste banker tilbyder deres kunder. Disse drives dog ikke af PBS.

84. I det omfang konsortiet tildeles ordren, vil der i øvrigt være tale om et produkt, der samfundsmæssigt skal anvendes langt bredere end ved betalingsformidling.

85. PKI-selskabets placering i PBS Holding II kan derfor bibeholdes.

 

Samlet konklusion

86. Placeringen af PBS Multidata, PBS Finans og PKI-selskab under PBS Holding II kan bibeholdes, således at Danske Bank ikke skal nedbringe sin aktiepost i disse dele af PBS med 17,7 pct.

87. Danske Bank skal nedbringe sin aktiebeholdning på 43,6 pct. i den del af PBS, der omfatter ”e|faktura”.

1 Rådet er tidligere orienteret om dette, jf. Konkurrencerådets afgørelse af 30. januar 2002: Dankort A/S
2 PI=pengeinstitut.