Journal nr. 3:1120-0301-71/Infrastruktur/lbr
Tele Danmark A/S og Canal Digital AS har ved brev af 23. juni 2000 ansøgt Konkurrencestyrelsen om en ikke-indgrebserklæring i medfør af konkurrencelovens § 9, og hvis sådan ikke kan gives en fritagelse efter konkurrencelovens § 8, stk. 1, for en distributionsaftale mellem Tele Danmark A/S og Canal Digital AS.
Den anmeldte aftale vedrører Tele Danmark’s (i det følgende benævnt TDC A/S) distribution af Canal Digital AS’ og Canal+’s digitale krypterede tv-kanaler og andre krypterede tjenester indtil 1. april 2007. Aftalen giver TDC A/S eksklusiv ret til at distribuere tv-kanalerne og -tjenesterne til kabeltv-net og fællesantenneanlæg (SMATV) i Danmark.
TDC A/S og Canal Digital AS har tillige anmeldt aftalen til Kommissionen, som ved brev af 9. oktober 2000 har påpeget, at der findes følgende konkurrencebegrænsende vilkår i aftalen, som falder ind under forbudet i artikel 81(1):
Kommissionen har imidlertid vurderet, at ovennævnte vilkår vil opfylde betingelserne for en fritagelse i medfør af artikel 81(3) og har på den baggrund givet TDC A/S og Canal Digital AS et comfort letter.
Efter Kommissionens behandling af aftalen, har TDC A/S over for Konkurrencestyrelsen tilkendegivet, at ovennævnte vilkår i aftalen ikke længere har indvirkning på konkurrencen. Dette skyldes:
Dette betyder, at TDC A/S alene har eksklusivitet til distribution til egne kabeltv-net.
For perioden efter 1. september 2001 og frem har Konkurrencestyrelsen ikke fundet, at aftalen falder ind under forbudet mod konkurrencebegrænsende aftaler i konkurrencelovens § 6, idet vilkårene om eksklusivitet er ophævet, og idet TDC Kabel TV A/S ikke længere udlejer set top bokse. Konkurrencestyrelsen har på den baggrund – udfra de foreliggende oplysninger – meddelt en ikke-indgrebserklæring i medfør af konkurrencelovens § 9, for den anmeldte aftale mellem TDC A/S og Canal Digital AS for perioden fra 1. september 2001 og frem.
Hvad angår perioden fra aftalens indgåelse og frem til 1. september 2001 har Kommissionen fundet, at ovennævnte vilkår vil opfylde betingelserne for en fritagelse i medfør af artikel 81(3). Kommissionen har på den baggrund givet TDC A/S og Canal Digital AS et comfort letter og har samtidigt meddelt selskaberne, at det ikke er nødvendigt at fortsætte proceduren med henblik på at meddele en fritagelse i medfør af artikel 81(3).
Konkurrencestyrelsen har på den baggrund anmodet TDC A/S og Canal Digital AS om senest den 28. januar 2002 at kontakte styrelsen, såfremt selskaberne ønsker aftalen behandlet af Konkurrencestyrelsen for perioden fra aftalens indgåelse og frem til 1. september 2001. Hører styrelsen ikke fra selskaberne inden for den angivne tidsfrist, vil styrelsen anse sagen for afsluttet, og der vil ikke blive foretaget yderligere i sagen.