• Konkurrence
• Forbrugerforhold
• Offentlig Konkurrence
• Tilsyn
• Om os

• Konkurrencesager i tal
• Afgørelser
• • Afgørelser 2012
  • Tidligere års afgørelser
  • Afgørelser efter konkurrencelovens § 2
  • Afgørelser efter konkurrencelovens § 6-10
  • Afgørelser efter konkurrencelovens § 11
  • Afgørelser efter konkurrencelovens § 11a
  • Afgørelser efter konkurrencelovens §11b
  • Afgørelser efter konkurrencelovens § 12
  • Afgørelser efter konkurrencelovens § 14
  • Afgørelser efter konkurrencelovens § 16a
• Kendelser og domme
• Betalingskort
• Internationalt samarbejde
• Regler
• Fusionskontrol
• Anmeldelsesskemaer
• Sådan klager du
• Straflempelse
• Tip os
• Spørgsmål og svar
• Publikationer

Journal nr 3/1120-0100-0190/LN/infrastruktur

Rådsmødet den 28. august 2002

Resumé

1. Konkurrencerådet afgjorde på rådsmødet den 29. maj 2002, at TDC Tele Danmark A/S (TDC) havde misbrugt sin dominerende stilling på slutbrugermarkedet for udgående opkald fra fastnet til 70-numre i Danmark, hvorved TDC og TDC’s konkurrenter ikke var lige stillet i konkurrencen om udbud af intelligente nettjenester (IN-tjenester).

2. Konkurrencerådet gav i sin afgørelse TDC tre uger til at fremlægge en løsningsmodel, således at Consorte A/S (Consorte) sikres lige konkurrencevilkår med TDC. Rådets afgørelse specificerede ikke nærmere hvorledes lige vilkår skulle opnås.

3. I brev af 12. juni 2002 fremlagde TDC sit oplæg til en løsning af sagen. Hvor TDC’s termineringsafgift¹ hidtil har været afhængig af antallet af centraler, der indgår i transporten af kaldet, medfører forslaget, at TDC i fremtiden altid kun vil opkræve lokal termineringsafgift, hvilket svarer til hvad TDC selv betaler konkurrenterne ved samtaksering. TDC’s forslag medfører således ligestilling mellem TDC og konkurrenterne, idet konkurrenterne vil kunne opretholde samme retention² som TDC ved kald til TDC’s 70-numre som TDC, når kaldet går den anden vej, og alle dermed vil opkræve lokal termineringsafgift ved terminering af kald til 70-numre til samme slutbrugerpris.

4. Overfor TDC’s forslag opstillede Konkurrencestyrelsen et forslag, som indebærer, at TDC skal tilpasse sin retention ved at betale andre selskaber mere for terminering, således at konkurrenterne kan opretholde samme termineringsafgifter som TDC på nuværende tidspunkt. Det blev afvist af TDC³.

5. Såfremt TDC’s løsningsforslag gennemføres vil Consorte ikke få dækket sine netomkostninger, idet Consorte altid kun vil modtage afgift for lokal terminering men skal købe netkapacitet af TDC til distanceafhængige priser, som er større end eller på niveau med den lokale termineringsafgift. I øjeblikket opkræver TDC i gennemsnit 9,04 øre/minut af Consorte for at transportere Consortes kald i TDC’s net, hvilket med TDC’s forslag vil skulle dækkes af en indtægt på gennemsnitligt 3,67 øre/minut. Consorte vil således opnå et underskud ved transport af kald på i gennemsnit 5,37 øre/minut. Consorte har derfor overfor Konkurrencestyrelsen bekendtgjort, at TDC’s løsningsforslag i Consortes optik ikke indebærer en løsning af problemet, idet denne underdækning kan begrænse evnen til at agere på markedet for IN-tjenester i særdeleshed overfor store kunder med meget trafik.

6. Konkurrencestyrelsen påpeger dog, at TDC og konkurrenterne vil rammes af ensartet underdækning ved terminering af kald, hvorfor TDC’s forslag efter Konkurrencestyrelsens vurdering ikke stiller TDC bedre end konkurrenterne. Det er derfor Konkurrencestyrelsens vurdering, at TDC’s løsningsforslag ligger inden for rammerne for mulige løsninger, der sikrer lige konkurrencevilkår i overensstemmelse med rådets afgørelse af 29. maj 2002.

Afgørelse

7. Det meddeles TDC, at TDC’s løsningsmodel, som medfører, at TDC på linie med sine konkurrenter altid modtager lokal termineringsafgift ved terminering af kald til 70-numre, er i overensstemmelse med rådets afgørelse af 29. maj 2002.

Vurdering

8. I det følgende gennemgås løsningsmodellerne, som henholdsvis TDC og Konkurrencestyrelsen har fremlagt.

1. TDC’s forslag (altid lokal terminering)

9. TDC foreslog i brev af 12. juni 2002 samt ved møde i Konkurrencestyrelsen, at der ved alle kald til 70-numre i TDC’s net kun skal betales for lokal samtrafik.

10. TDC’s forslag er opsummeret i følgende tabel, som fokuserer på termineringsafgifterne under forudsætning af samtaksering. Tabellen viser beløbet modtaget i terminering af henholdsvis TDC og Telia ved kald fra den anden parts net, når der skal termineres henholdsvis lokalt, inden for samtrafikområde og mellem samtrafikområder. Telia er valgt som eksempel på en konkurrent, da de i modsætning til Consorte har både ud- og indgående telefoni.

Figur 1⁴

11. Denne løsning bringer lighed i termineringsafgifterne teleselskaberne imellem forstået derved, at TDC selv modtager samme termineringafgift ved terminering af kald fra andres net som TDC betaler sine konkurrenter for at terminere kald fra TDC’s net ved samtaksering. I stedet for at sænke sin egen retention således at konkurrenterne kan opkræve samme termineringsafgifter som TDC, vælger TDC at sænke sine termineringsafgifter, således at konkurrenterne kan hæve deres retention.

12. Et problem ved denne løsning er, at prisen for termineringsydelsen løsrives fra produktet, der leveres. Termineringsafgiften vil i gennemsnit ikke dække netomkostningerne, som derfor vil skulle dækkes af anden vej, evt. over abonnementet for IN-tjenesten.

13. For Consorte vil denne løsning medføre status quo på indtægtssiden. Eneste forskel vil således være, at TDC på lang sigt i teorien vil stå lige så ringe som Consorte hvad angår terminering. Fuldkommen lighed kan kun opnås ved selskabsmæssig separation af TDC’s division for udvikling og salg af IN-tjenester, hvorved også denne vil skulle betale for terminering på lige vilkår med Consorte.

14. Uanset om en sådan lighed kan opnås, vil det være et minus ved denne model, at vilkårene for at udbyde IN-tjenester på det danske telemarked er dårlige, idet IN-udbydere som udgangspunkt må påregne et tab pr. kald, der skal dækkes på andre måder.

15. TDC har overfor Konkurrencestyrelsen bekendtgjort, at TDC har indbragt rådets afgørelse af 29. maj 2002 for Konkurrenceankenævnet for dermed at forbeholde sig ret til en fuldstændig anke, såfremt Konkurrencerådet ikke accepterer TDC’s løsningsforslag. Anken er af Konkurrenceankenævnet stillet i bero frem til 15. september 2002.

16. Konkurrencestyrelsen vurderer, at TDC’s løsningsforslag ligger inden for rammerne for mulige løsninger, der sikrer lige konkurrencevilkår i overensstemmelse med rådets afgørelse.

2. Konkurrencestyrelsens forslag (termineringsafgift efter distance)

17. I dette tilfælde udbredes princippet, som TDC hidtil har lagt til grund for prissætningen af terminering i TDC’s net, til også at gælde for konkurrerende udbydere. Taksten for terminering udregnes efter principperne, som benyttes af IT- og Telestyrelsen til på omkostningsgrundlag at fastlægge TDC’s termineringsafgifter.

18. Konkurrencestyrelsens forslag er opsummeret i følgende tabel igen under forudsætning af samtaksering:

Figur 2

19. TDC vil ved denne løsning skulle tilpasse sin retention, således at konkurrenterne kan opkræve termineringsafgifter på linie med TDC uden at slutbrugertaksten påvirkes. TDC’s retention bliver således residualet af slutbrugertaksten minus termineringsafgiften.

20. TDC har overfor Konkurrencestyrelsen påpeget besværet ved en sådan opgørelsesmetode. Konkurrencestyrelsen bemærker dog, at TDC allerede nu administrerer ordningen over for sine konkurrenter, og at en sådan løsning derfor ikke kan påføre TDC yderligere besvær end den gældende ordning.

21. I forhold til TDC’s forslag udmærker nærværende løsning sig ved, at termineringsafgiften dækker omkostningerne ved terminering, hvilket er udgangspunktet ved fastlæggelse af termineringsafgifter ved kald af alle andre nummerserier.

22. I modsætning til TDC’s løsningsforslag vil denne løsning påvirke de konkurrerende teleselskabers incitamenter til at oprette 70-numre til sine kunder. For de konkurrerende teleselskaber vil det ved denne løsning være en fordel at have 70-numre frem for almindelige numre, idet 70-numrene vil udløse en større terminering end det for indeværende er tilfældet ved kald til almindelige numre til de gældende takster. Dette vil dog ikke være et samfundsøkonomisk problem, da kaldene behandles ens i nettet.

Konklusion

23. Det er Konkurrencestyrelsens vurdering, at TDC’s løsningsforslag ligger inden for rammerne for løsninger, der sikrer lige konkurrencevilkår i overensstemmelse med rådets tidligere afgørelse. Det er derfor Konkurrencestyrelsens vurdering, at der ikke er grundlag for at afvise TDC’s løsningsforslag, hvorfor det indstilles, at løsningsforslaget godkendes som løsning på sagen.

TDC Tele Danmark har den 24. september 2002 indbragt afgørelsen af Konkurrenceankenævnet

Konkurrenceankenævnets kendelse af 18. august 2003

1 Termineringsafgiften er den del af den samlede betaling for et opkald som opkaldets modtagers teleselskab modtager. Betalingen skal dække udgifterne ved transport i nettet og er således ikke knyttet til eventuelt udbud af tjenester ved opkald.
2 Retentionen er defineret som den del af den samlede opkrævede samtaleafgift som TDC beholder som betaling for at transportere opkaldet til den anden operatørs net.
3 Når den samlede sum til fordeling holdes konstant ved kald fra TDC’s net til andre net, er TDC nødt til at sænke sin andel, hvis konkurrenterne skal kunne modtage samme gennemsnitlige terminering som TDC, når kaldene går fra andre til TDC’s net.
4 Udregningen af de gennemsnitlige termineringsafgifter tager udgangspunkt i at 83,5\% af kaldene foretages i højtakstperioden og en gennemsnitlig opkaldslængde på 3,16 minut.