Udvælgelse af udstillere på Byggeri 2002

Journal nr.3/1120-0100-0546/Industri/cga

Rådsmødet den 18. december 2002

Resumé

1. Konkurrencestyrelsen modtog i februar 2002 klage over, at Trælasthandlerunionen i Danmark (TUN) bruger sin position som medarrangør af ”Byggeri 2002” til at påvirke leverandører af byggematerialer til at undlade at sælge direkte til udførende entreprenører og byggehåndværksvirksomheder.

2. Muligheden for påvirkning skyldes, at Trælasthandlerunionen er medarrangør af fagmesser for byggeriets virksomheder – både inden for handel og inden for de udførende byggefag – der afholdes hvert andet år med leverandører af byggematerialer som udstillere. Senest drejer det sig om udstillingen ”Byggeri 2002”. Trælasthandlerunionen har den bestemmende indflydelse på, hvem der kan få lov at deltage som udstiller. Indflydelsen udøves gennem unionens medlemmer af messeudvalget, som suverænt bestemmer, hvem der kan optages som udstiller.

3. Trælasthandlerunionens administration af vilkårene for messedeltagelse forstærker de øvrige konkurrenceproblemer i branchen og barrierer for adgangen til markedet, som samlet danner baggrund for en branche uden tilstrækkelig effektiv konkurrence. Rådet og styrelsen har i de seneste år søgt at reducere de øvrige konkurrenceproblemer.

4. Trælasthandlerunionen har omtrent samtlige trælast- og tømmerhandlere i Danmark som medlemmer. Alle byggehåndværkere og entreprenører er kunder hos trælast- og tømmerhandlere (bortset fra vvs- og elinstallatører, som har deres egne specialgrossister). TUN’s fagmesse er derfor en vigtig mulighed for leverandørerne af byggematerialer til at møde deres slutkunder: Håndværkere og entreprenører.

5. Det fremgår af de foretagne undersøgelser, som også omfatter udstillingerne ”Byggeri 1998” og ”Byggeri 2000”, at Trælasthandlerunionen efter styrelsens opfattelse har overtrådt forbudet i konkurrencelovens § 6 om konkurrencebegrænsende aftaler, vedtagelser inden for en sammenslutning af virksomheder og samordnet praksis mellem virksomheder, jf. bestemmelsens stk. 1, jf. stk. 3., ved at gøre deltagelse betinget af omfanget af udstillende leverandørers direkte salg til andre end trælast- og tømmerhandlere og engrosleddet i øvrigt.

6. Trælasthandlerunionen har over for nogle leverandører med ønsker om at kunne udstille på ”Byggeri 2002” samt på de tidligere udstillinger i 1998 og 2000, gjort deltagelse som udstiller afhængig af, i hvilket omfang de pågældende også handler direkte med entreprenører og håndværkere.

7. Trælasthandlerunionen udøver i forbindelse med disse fagmesser erhvervsvirksomhed jf. konkurrencelovens § 2 stk. 1, og skal derfor i sin stillingtagen til, hvem der kan få lov at deltage som udstiller, overholde konkurrencelovens § 6. Det er en skadelig konkurrencebegrænsning at gøre leverandørernes mulighed for at deltage i fagmessen afhængig af omfanget af leverandørernes direkte salg til andre end trælast- og tømmerhandlere og engrosleddet i øvrigt. Reguleringen af deltagelsen i fagmessen er samtidig mere restriktiv over for nye virksomheder end over for virksomheder, der tidligere er accepteret som udstillere. Herved hæmmes adgangen til markedet for byggematerialer for nye virksomheder.

 

Afgørelse

8. Det meddeles Trælasthandlerunionen, at Trælasthandlerunionens håndhævelse af adgangen til at udstille på de af unionen arrangerede byggefagmesser – hvorved man gør deltagelse som udstiller betinget af, at de udstillende leverandører kun i begrænset omfang sælger direkte til andre end trælast- og tømmerhandlere og engrosleddet i øvrigt - har til følge, at konkurrencen begrænses i strid med konkurrencelovens § 6.

9. Der meddeles Trælasthandlerunionen påbud i medfør af konkurrencelovens § 6, stk. 4, jf. lovens § 16 stk. 1, om straks at ophøre med at gøre deltagelse som udstiller i messer, som Trælasthandlerunionen er arrangør af, betinget af, at udstillende leverandører kun i begrænset omfang sælger direkte til andre end trælast- og tømmerhandlere og engrosleddet i øvrigt.

10. Det påbydes i medfør af konkurrencelovens § 6, stk. 4, jf. lovens § 16 stk. 1, Trælasthandlerunionen i forbindelse med indbydelse til og markedsføring af kommende messer eksplicit at meddele potentielle udstillere, at deltagelse i messen ikke er betinget af, at de kun i begrænset omfang sælger direkte til andre end trælast- og tømmerhandlere og engrosleddet i øvrigt.

Sagsfremstilling

11. Konkurrencestyrelsen modtog i februar 2002 klage over, at Trælasthandlerunionen i Danmark har forsøgt at begrænse konkurrencen mellem leverandører af byggematerialer på det danske marked. Dette er sket ved at gøre nogle leverandørers deltagelse i byggefagmesserne ”Byggeri 2002”, ”Byggeri 2000” og ”Byggeri 1998” betinget af, at leverandørerne alene sælger byggematerialer gennem Trælasthandlerunionens medlemmer og ikke direkte til entreprenører og udførende håndværkere.

12. Et udkast til afgørelse har den 10. oktober 2002 været udsendt til høring hos Trælasthandlerunionen. TUN’s høringssvar af 14. november 2002 er indarbejdet i dette notat.

Konkurrencen på markedet for byggematerialer

13. Sagen må ses på baggrund af konkurrencevilkårene i øvrigt på markedet for byggematerialer

14. Konkurrencestyrelsen har i flere undersøgelser påvist, at det danske marked for byggematerialer er præget af manglende konkurrence og en fastlåst rollefordeling mellem branchens forskellige led. Denne rollefordeling er opretholdt gennem en lang årrække, blandt andet fordi det har været svært og risikabelt for den enkelte aktør at bryde de faste mønstre. Langt hovedparten af leverandørerne (producenter og importører) sælger deres produkter til entreprenører og håndværkere gennem trælast- og tømmerhandelen. Det direkte salg fra leverandør til entreprenør/håndværker er beskedent. Selv store entreprenørvirksomheder, der har haft ønske om at kunne købe direkte hos leverandører i større omfang, har ikke formået at ændre distributionsvejene i større omfang.

15. Trælasthandlerne og deres brancheforening har en klar interesse i, at leverandørerne afsætter deres produkter gennem trælast- og tømmerhandelen og ikke sælger direkte til entreprenør/håndværker i konkurrence med trælast- og tømmerhandlere. Dette er blandt andet kommet til udtryk i klare udmeldinger fra trælast- og tømmerhandlernes største indkøbsforening Ditas om, at ”vi satser på de leverandører, der satser på os”.

16. Dette blev der gjort op med i forbindelse med, at rådet godkendte fusionen mellem indkøbsforeningerne Dendek og Ditas blandt andet betinget af et tilsagn om, at det fusionerede selskab hverken direkte eller indirekte søger at påvirke leverandørernes valg af andre kunder og samhandelsvilkår med disse.

17. Medvirkende til den stivnede struktur har været loyalitetsvirkningen af bonussystemerne især i indkøbsforeningernes samhandelsaftaler med leverandørerne. Disse bonusbestemmelser har virket som adgangsbarriere for nye leverandører. I indkøbsforeningernes samhandelsaftaler med leverandørerne er hidtil indgået progressive, individuelle bonusydelser til medlemmerne beregnet på basis af medlemmets samlede årskøb. Ved at bruge loyalitetsbonus i samhandelsaftaler knytter den enkelte trælasthandler sig tæt til sin eksisterende leverandør, og gør det vanskeligt for nye leverandører at komme ind på markedet. Nye leverandører skal ikke alene kunne matche de hidtidige leverandører på prisen, men skal derudover kompensere trælasthandleren for et bonustab på hele omsætningen beregnet på den høje del af bonusskalaen. Styrelsen har i sin vejledning til branchen påpeget, at dominerende virksomheders brug af loyalitetsrabatter som udgangspunkt er ulovlig. Samtidig er tilkendegivet, at der vil blive skredet ind over for restriktive samhandelsbetingelser mv., der medvirker til at fastlåse distributionsstrukturen.

18. Disse loyalitetsbonusbestemmelser mv. er ligeledes ændret i forbindelse med rådets godkendelse af Ditasfusionen, hvor der er givet tilsagn om, at det fusionerede selskab ikke i samhandelsaftaler med leverandører anvender optjeningsperioder for individuel bonus, der overstiger et kvartal, og ikke anvender rabatspænd, der overstiger 0-5 pct.

19. Endelig er den endnu ikke gennemførte harmonisering af standarder for byggevarer årsag til, at konkurrence fra importerede byggematerialer vanskeliggøres. Styrelsen har ikke mindst i Konkurrenceredegørelse 2001 advokeret for en væsentlig fremskyndelse af dette arbejde, og har fremsat forslag hertil. Siden har styrelsen i forskellige sammenhænge fulgt op herpå; men resultaterne heraf må indtil nu vurderes at være beskedne.

20. TUN’s administration af vilkårene for messedeltagelse og virkningerne på markedsadgang og konkurrenceforhold må vurderes på baggrund af disse andre barrierer for konkurrencen på markedet, som medvirker til at forstærke hinanden.

Byggeri 2002

21. ”Byggeri 2002” blev afholdt i perioden 12.-16. marts 2002 i Fredericia Messecenter med Danske Fagmesser A/S som teknisk arrangør i samarbejde med Trælasthandlerunionen - TUN.

22. Der er indgået en samarbejdsaftale de to imellem i november 2000, der blandt andet fastlægger arbejdsdelingen i forbindelse med ”Byggeri 2002”.

23. Danske Fagmesser arrangerer ikke andre udstillinger inden for byggeriet. Hovedvægten i Danske Fagmessers udstillingsvirksomhed ligger inden for jern- og metalindustrien.

24. Fagmessen ”Byggeri 2002” er en såkaldt indbudt messe. Det vil sige, at udstillerne indbydes til at deltage. Leverandørerne betaler for at udstille i forhold til det udstillingsareal de råder over. Fagmessen afholdes hvert andet år. Der findes et messeudvalg, som styrer messen og blandt andet står for indbydelserne. TUN’s direktør er formand for messeudvalget, hvori TUN har fire og Danske Fagmesser 2 medlemmer. De øvrige medlemmer repræsenterer leverandører med to fra Byggevareleverandørforeningen (BLF), to fra Byggematerialeindustrien (BI) og tre udvalgt blandt udstillerne.

25. Målgruppen for udstillingen er kunderne - især håndværkere og entreprenører – samt trælast- og tømmerhandlerne og deres medarbejdere.

26. Aftaler om stande på messen indgås af Danske Fagmesser efter godkendelse af TUN’s medlemmer i messeudvalget (leverandørorganisationerne deltager således ikke i godkendelsen).

27. I almindelighed kan en udstiller regne med at kunne deltage i den følgende messe. Der foretages en efterfølgende evaluering af messen blandt TUN’s medlemmer.

28. Når Danske Fagmesser modtager henvendelser fra andre leverandører om at måtte udstille på messen, vurderer Danske Fagmesser i første omgang, om ønsket kommer fra en leverandør til byggeriet. Hvis den ikke gør, bliver anmodningen afslået med den begrundelse, at dette alene er en fagmesse for byggeri. Hvis anmodningen kommer fra en leverandør af byggevarer, videresender Danske Fagmesser den til TUN’s medlemmer af messeudvalget, som tager stilling til den og giver besked til Danske Fagmesser. Op til ”Byggeri 2002” har der efter Danske Fagmessers kendskab ikke været afvist leverandører af byggematerialer som udstillere.

29. TUN har oplyst, at ingen leverandører af byggematerialer skriftligt er blevet afvist i forbindelse med ”Byggeri 2002”. Derimod blev tre virksomheder skriftligt afvist op til ”Byggeri 2000” (Pension for Selvstændige, Frihavnens Marmorfabrik & Stenhuggeri ApS og Real Kemi) og tre op til ”Byggeri 1998” (Ranum Byggemontering, DLT Handel og MEIER Profiles).

30. TUN har derudover1 oplyst, at der på ”Byggeri 2002” var 46 udstillere med, der var nye i forhold til den foregående byggeudstilling. På ”Byggeri 2000” var der 22 nye udstillere, og på ”Byggeri 1998” var der 30 nye udstillere med. TUN har endvidere opgjort, at af ca. 300 udstillere i 2002 solgte 130 tillige gennem andre kanaler end TUN’s medlemsvirksomheder.

31. Ved aftaler med leverandører om at udstille, anvendes der en standardkontrakt, som har været uændret i en årrække.

32. TUN har i sin redegørelse af 25. marts 2002 blandt andet fremhævet, at i § 9 i standardkontrakten med udstillerne indeholder følgende passus:

    ”Direkte salg til forbrugere må kun finde sted for sådanne varers vedkommende som sædvanligvis sælges direkte. Salg må i øvrigt kun ske til de for vedkommende branche sædvanlige forhandlere.”

33. TUN peger på, at dette kan have givet anledning til den fejlfortolkning i pressen af, at der skulle være begrænsninger i udstillernes ret til at handle med dem, de ønsker at handle med. Men bestemmelsen skal efter det af TUN oplyste regulere salg på messen for at tilgodese Erhvervs- og Selskabsstyrelsens2 regler om, at fagmesser skulle søge dispensation for at sælge mindre ting direkte til de besøgende.

34. Det fremgår af høringssvaret, at Danske Fagmesser anvender en bestemmelse med samme formulering som § 9 i de kontrakter, som Danske Fagmesser indgår med udstillere på alle de messer, som DF afholder.

Kriterier for deltagelse

35. TUN beskriver i sit brev af 25. marts 2002 de kriterier for udvælgelse og godkendelse, som TUN’s medlemmer af messeudvalget lægger til grund for deres stillingtagen. Disse kriterier er nedfældet i anledning af denne sag og således ikke tidligere meddelt interesserede udstillere.

36. Det er oplyst, at der er plads til ca. 300 udstillere. Det levner ikke plads til alle markedets leverandører, og TUN forsøger derfor at tilgodese at,

  1. messen skal repræsentere et bredt og alsidigt sortiment inden for markedet for byggeri, vedligehold og værktøj, der anvendes i forbindelse med byggeri og vedligehold,
  2. messen skal repræsentere et brugssammenhængende sortiment, dvs. alle produkter der anvendes i forbindelse med fx bygning af en mur tilstræbes at være repræsenteret,
  3. leverandørvirksomheden skal – aktuelt eller potentielt - være interesseret i at sælge til TUN’s medlemmer i væsentligt omfang,
  4. leverandørvirksomheden skal være solid, således at der er rimelig sikkerhed for, at virksomheden består efter 5 år. Baggrunden for dette kriterium er købelovens 5 års forældelsesregel i § 54, stk. 2, der indebærer, at sælgere af byggematerialer, der indgår i byggeri, indestår for skjulte mangler i 5 år fra varens overgivelse. Reglen indebærer, at tømmerhandleren vil være ansvarlig, hvis en leverandørvirksomhed, der har produceret en vare med skjulte mangler, ophører inden 5-årsfristens udløb,
  5. leverandørvirksomhedernes produkter skal have en vis kvalitet. Hensynet under dette kriterium er det samme som under pkt. 3),
  6. leverandørvirksomhedernes produkter skal i monteret stand kunne overholde Bygningsreglementet,
  7. leverandørvirksomhederne skal have en teknisk service og reklamationsbehandling af en vis standard,
  8. leverandørvirksomhederne skal som udgangspunkt være fleksibel i forbindelse med leveringer med henblik på at bidrage til en optimering af logistikken.

37. Herudover er det messens formål, at der fremvises flest mulige nye produkter, ligesom tidligere deltagelse spiller en rolle for udvælgelsen.

38. Messeudvalget indbyder på baggrund heraf leverandører til at deltage. Anmodninger om deltagelse fra ikke-inviterede vurderes af TUN’s medlemmer af messeudvalget under hensyn til de anførte kriterier og antallet af ledige standpladser.

TUN’s udelukkelse af visse byggematerialeleverandører

39. Konkurrencestyrelsen modtog i februar 2002 klage over, at Trælasthandlerunionen i Danmark (TUN) bruger sin position som medarrangør af ”Byggeri 2002” til at påvirke leverandører af byggematerialer til at undlade at sælge direkte til udførende entreprenører og byggehåndværksvirksomheder.

40. Trælasthandlerunionen har i flere tilfælde stillet hindringer i vejen for, at leverandører af byggematerialer, der også sælger deres produkter direkte til entreprenører og håndværkere, kunne udstille på fagmessen ”Byggeri ....”.

41. På baggrund af omtale i medierne rettede Konkurrencestyrelsen endvidere henvendelse til VELFAC A/S og Palsgaard Gruppen, for at høre om deres erfaringer med at kunne komme til at udstille på denne byggemesse og på tidligere messer.

Forsøg på afvisning af VELFAC A/S fra deltagelse i ”Byggeri 1998”

42. Af det af styrelsen indhentede materiale fremgår, at VELFAC A/S i 1998 var blevet optaget som udstiller på ”Byggeri 1998”. Det var bekræftet af Danske Fagmesser i brev af 23. maj 1997. Inden udstillingen blev VELFAC A/S kontaktet af Trælasthandlerunionen, som erklærede, at det var en misforståelse, at VELFAC A/S var blevet accepteret som udstillingsdeltager, da udstillingen er for leverandører, der ”først og fremmest distribuerer deres produkter gennem TUN’s 407 medlemsforretninger”. Da TUN måtte erkende, at der var indgået en kontrakt om deltagelse opfordrede TUN’s daværende direktør Jørgen Houmann i brev af 26. februar 1998 i kraftige vendinger VELFAC A/S til at trække sig fra udstillingen. Som grundlag herfor havde TUN henvist til et brev fra VELFAC A/S sendt i februar 1998 til tømrermestre med en omtale af virksomhedens deltagelse på ”Byggeri 1998” bilagt et adgangskort til messen. Derudover indeholdt brevet en beskrivelse af adgangen for direkte køb samt om en konkurrence blandt virksomhedens kunder.

43. VELFAC A/S afviste at lade sig presse til at opgive at deltage i messen. I øvrigt henviste VELFAC A/S til, at man igennem 15 år havde afsat sine produkter bredt gennem flere afsætningskanaler, heriblandt også gennem trælast- og tømmerhandlere.

Afslag på VELFAC’s anmodning om at deltage i ”Byggeri 2000”

44. Trælasthandlerunionen meddelte i brev af 19. maj 1999 til VELFAC A/S, at den ikke kunne imødekomme et ønske om at deltage på ”Byggeri 2000”. Der er i afslaget henvist til, at det er en forudsætning for at deltage som udstiller, at udstilleren distribuerer en væsentlig del af sin omsætning gennem Trælasthandlerunionens medlemsforretninger.

45. VELFAC A/S har oplyst over for styrelsen, at virksomheden på baggrund af sine erfaringer fra de to foregående udstillinger afstod fra at forsøge at få lov til at udstille på ”Byggeri 2002”

Palsgaard gruppens deltagelse i ”Byggeri 2002”

46. Palsgaard Gruppen oplyser i sin redegørelse af 3. april 2002, at Trælasthandlerunionen ved sin direktør Palle Thomsen, havde kontaktet Palsgaard gruppen for at drøfte gruppens messedeltagelse. Der blev afholdt et møde herom, og heri blev af TUN’s repræsentanter videregivet en forundring i medlemskredsen over den nye strategi inden for afsætningen af træspær, som går ud på at holde en tættere dialog med de udførende virksomheder.

47. I Palsgaards formulering var der fra TUN’s side et ønske om, at Palsgaard ikke yderligere skubbede til den udvikling i salget udenom trælast- og tømmerhandlere, der var i gang. Palsgaard ønskede ikke at ”smide benzin på bålet” og enedes derfor med TUN om kun at udstille produktet Supertræ (og ikke spærtræ).

48. TUN oplyser i sit høringssvar, at det er helt sædvanligt, at byggevareleverandører holder TUN underrettet om nye produkter og nye eller ændrede salgsstrategier. TUN afviser i sit høringssvar, at formålet med mødet var at udøve pression.

Andre tilkendegivelser om problemstillingen

49. Direktør Christian Lerche, Byggematerialeindustrien under Dansk Industri, har i forbindelse med forberedelsen af denne sag oplyst, at flere af hans medlemmer er blevet afvist som udstillere med begrundelsen, at de ikke er loyale over for TUN’s medlemmer.

50. Konkurrencestyrelsen har derudover modtaget en henvendelse fra OK Miljø ApS om blandt andet vilkårene for at udstille på Byggeri 2000.

51. OK Miljø, har i brev af 23. juli 2002, blandt andet oplyst, at virksomheden havde ansøgt om deltagelse i ”Byggeri 2000”. Dette var blevet accepteret men gjort betinget af, at OK Miljø skulle skrive under på, at de udstillede produkter kun kunne leveres gennem en tømmerhandel. Dette vilkår ønskede OK Miljø ikke at gå ind på, og kunne derfor ikke udstille på messen.

52. TUN har i sit høringssvar anført, at OK Miljø må have misforstået den passus i standardgodkendelsesbrevet, hvor det typisk er anført, at godkendelse sker under forudsætning af, at den pågældende leverandør kun udstiller produkter på messen, der sælges gennem tømmerhandlere.

53. TUN og Danske Fagmesser har senest i forbindelse med ”Byggeri 2002” udtalt sig til pressen ved forskellige lejligheder3 på en måde, der af byggematerialeleverandørerne må opfattes som en fortsættelse af den linie, der hidtil er lagt blandt andet af TUN’s tidligere direktør.

54. TUN’s udvælgelseskriterier har ikke tidligere været nedfældet skriftligt. I et brev fra den tidligere direktør i TUN til VELFAC af 26. februar 1998 forudsattes det kendt blandt leverandørerne, ”at de udstillende producenter og importører først og fremmest distribuerer deres produkter gennem TUN’s 407 medlemsforretninger”. I brev til VELFAC af 19. maj 1999 skriver TUN’s direktør at, ”En forudsætning for udstiller-deltagelse er, at udstilleren distribuerer en væsentlig del af sit omsætningsgrundlag gennem Trælasthandlerunionens medlemsforretninger”. TUN har aldrig tilkendegivet offentligt, at praksis skulle være ændret, og de senere udtalelser til pressen kan formentlig kun efterlade indtrykket af en uændret praksis.

 

Vurdering

55. Denne sag handler umiddelbart om adgangen til at udstille på messer, der præsenterer byggematerialer for de udførende entreprenører og håndværksvirksomheder mv. og for byggematerialehandelen selv.

56. At afholde messer og udstillinger og i forbindelse hermed udleje stande er erhvervsvirksomhed omfattet af konkurrencelovens § 2. Det forhold, at Trælasthandlerunionen kalder dette en indbudt messe gør ikke nogen forskel i vurderingen heraf.

Det relevante marked

57. Det relevante marked i denne sag er derfor markedet for udstilling på messer, der præsenterer byggematerialer for de professionelle kunder – entreprenører og håndværkere samt for byggematerialehandelen.

58. På dette marked er der nogle ganske få aktører. ”Byggeri ….” er efter arrangørernes omtale - og styrelsen deler deres opfattelse - den vigtigste.

59. TUN har i sit høringssvar anfægtet definitionen af det relevante geografiske marked. TUN finder, at det relevante geografiske marked er Danmark, Sverige og Tyskland, hvor den opregner en række konkurrenter til ”Byggeri 2002”.

60. Til fastlæggelsen af det geografiske marked kan anføres, at langt de fleste leverandører af byggematerialer til brug ved byggeri i Danmark er producenter eller importører, der enten selv er beliggende i Danmark eller er repræsenteret af virksomheder, der ligger i Danmark. De udførende byggevirksomheder - entreprenører og håndværkere – køber langt hovedparten af deres byggematerialer i Danmark, hovedsagelig gennem danske tømmerhandlere og i mindre omfang direkte hos leverandørerne. Byggematerialehandelen – tømmerhandlerne – er ligeledes hovedsagelig kun aktive i Danmark. Enkelte fx Danske Trælast er nok til stede på andre geografiske markeder; men det er i kraft af opkøb eller etablering af virksomheder, der befinder sig i disse lande og afsætter deres produkter der.

61. Det centrale i en fastlæggelse af det geografiske marked er, om en leverandør til det danske marked kan opnå kontakt til tømmerhandlere og udførende byggevirksomheder, der er aktive i Danmark, ved at udstille i Sverige eller Tyskland. Dette må vurderes ikke at være tilfældet, hvorfor det geografiske marked er Danmark.

62. TUN har i sin første redegørelse nogle overvejelser over, hvilken stilling ”Byggeri 2002” har på markedet for byggemesser.

63. Det fremgår heraf, at ”Byggeri 2002” efter TUN’s opfattelse er en af mange messer. Det er efter TUN oplysninger ikke den største byggemesse, om end den efter TUN’s opfattelse er den vigtigste. Den største messe, hvor der udstilles byggematerialer, er efter TUN’s opfattelse ”HI Byggeri & Håndværk”, der afholdes hvert andet år i Herning.

64. Derudover har TUN oplyst, at der af andre messer på markedet findes Ditas’, Dendeks og Danske Trælasts indkøbsmesser, en gør-det-selv messe i Odense, en boligmesse i Forum, en anden boligmesse i Odense, samt noget TUN kalder Zenith erhvervsmesse samt TIMI messen i Fredericia.

65. Derudover peger TUN på, at der findes nogle permanente byggeudstillinger som fx Byggecentrums udstillinger i Fredericia og i Ballerup.

66. På baggrund heraf har ”Byggeri 2002” efter TUN’s opfattelse en mindre markedsandel.

67. Efter styrelsens opfattelse består markedet for byggeudstillinger, der henvender sig til den professionelle del af markedet (entreprenører og håndværkere samt trælast- og tømmerhandlere ) ikke af så mange regelmæssigt tilbagevendende udstillinger som anført af TUN. Flere af de nævnte udstillinger har et snævrere sigte (det gælder fx TIMI-messen, der henvender sig til træforarbejdende virksomheder) og andre er henvendt til forbrugere (det gælder fx de nævnte faste udstillinger). ”Byggeri 2002” indtager dermed en særstilling mellem de tilbageværende udstillinger ved at være arrangeret af brancheforeningen og ved at satse på at udstille de byggematerialer, der distribueres til entreprenører og håndværkere gennem trælast- og tømmerhandlen.

68. ”HI Byggeri & Håndværk” oplyser ganske vist selv at være Skandinaviens største byggefagmesse, i henseende til areal og antal udstillere (ca. 600). Men den har et langt bredere sigte end ”Byggeri 2002”, idet udstillerne, fordeler sig inden for: Arkitektur & Teknik, Byg & Værktøj, Materiel & Grej, Alarm & Sikring, IT & Kontor, ErhvervsTransport sektoren, VVS & Energi, samt Renhold & Service. 4

69. Herudover er der fx Ditas og tidligere Dendeks og Danske Trælasts indkøbsmesser, hvor kun de leverandører, der har samhandelsaftaler med arrangørerne udstiller. Adgangen til at udstille på disse messer er altså, at leverandøren har en samhandelsaftale med indkøbsforening eller Danske Trælast. Endvidere henvender disse udstillinger sig ikke til entreprenør- og håndværkervirksomheder.

70. TUN har i sit høringssvar kritiseret denne sondring mellem udstillinger, der henvender sig til både entreprenører og håndværkere og til trælast- og tømmerhandlere. Imidlertid er det for mange af de udstillende leverandører afgørende at nå de endelige aftagere af byggematerialerne – entreprenører og håndværkere mv. - hvorfor kædernes egne indkøbsmesser, hvor entreprenører og håndværkere ikke har adgang, ikke helt kan sidestilles med messer, der er åbne for disse aftagere.

71. Styrelsen har i denne sag ikke gjort gældende, at der foreligger et misbrug af dominerende stilling. Derfor har styrelsen ikke forsøgt at bestemme den nøjagtige markedsandel for ”Byggeri 2002” og de tidligere udstillinger på det relevante marked. Styrelsen forbeholder sig dog i eventuelle fremtidige sager at gøre gældende, at der foreligger dominans.

Trælasthandlerunionen som erhvervsdrivende

72. Når Trælasthandlerunionen har en aftale med Danske Fagmesser A/S om at medvirke ved tilrettelæggelsen af ”Byggeri 2002” og blandt andet forestå udvælgelse af udstillere på en sådan fagmesse, udøver Trælasthandlerunionen erhvervsvirksomhed. I forbindelse hermed indgår TUN aftaler, der efter deres indhold kan være omfattet af bestemmelserne i konkurrencelovens § 6.

73. TUN gør i sit høringssvar gældende, at den af TUN udviste adfærd ikke er omfattet af forbuddet i lovens § 6, fordi der ikke foreligger en aftale, vedtagelse eller samordnet praksis. TUN finder derimod, at der kan være tale om en ensidig handling fra TUN’s og Danske Fagmessers side og som sådan ikke omfattet af forbuddet mod konkurrencebegrænsende aftaler. TUN hævder endvidere, at de retningslinjer, der ligger til grund for vurdering af hvilke leverandører, der udvælges og godkendes som udstillere ikke er at betragte som en vedtagelse mellem virksomheder, idet der ikke er tale om en beslutning truffet af TUN i egenskab af brancheforening, men i sin egenskab af messearrangør.

74. TUN har endvidere fremhævet, at TUN i denne sammenhæng optræder som messearrangør og ikke som brancheforening. I forhold til konkurrencelovens bagatelregel i § 7 betyder dette iflg. TUN, at kun TUN’s egen omsætning og ikke medlemmernes omsætning skal indgå i vurderingen af om konkurrencelovens bagatelregel i § 7 gælder. Efter TUN’s opfattelse er det tilfældet, både hvad angår markedsandelskriteriet, og hvad angår omsætningen.

75. Ved fastlæggelsen af og den efterfølgende administration af kriterierne for deltagelse i messen varetager TUN på medlemmernes vegne medlemmernes interesser i omsætningen med byggematerialer. En brancheforenings beslutninger (i forbindelse med fx medvirken ved udvælgelse af messedeltagere) er at betragte som en vedtagelse inden for en sammenslutning af virksomheder og er derfor omfattet af konkurrencelovens § 6, stk. 3.5 Ved vurderingen af, om TUN er omfattet af konkurrencelovens bagatelregel i § 7, må TUN’s egen omsætning ( i regnskabsåret 2001 knap 5 mio. kr.) tillægges den omsætning, som medlemsvirksomhederne har. TUN har hovedparten af de danske trælast- og tømmerhandlere – ca. 400 forretninger - som medlemmer. Af disse er den største Danske Trælast med en omsætning i Danmark på langt over den mia. kr., som er omsætningsgrænsen. Derfor finder bagatelreglen ikke anvendelse. De aftaler, som TUN indgår, og de vedtagelser og beslutninger, som foreningen træffer, må derfor ikke være i strid med forbudet i konkurrencelovens § 6.

Er konkurrencen begrænset ?

76. Vilkårene for at deltage i fagmessen ”Byggeri 2002” (og tidligere og kommende messer efter samme koncept) er en forretningsbetingelse som omhandlet af lovens § 6, stk. 2, nr.1. Den hidtidige praktisering heraf har haft til formål eller til følge at begrænse konkurrencen ved at deltagelse som udstillere på messen i nogle tilfælde er gjort afhængig af, i hvilket omfang de pågældende også handler med entreprenører og håndværkere.

77. Disse vilkår har TUN nu formuleret i otte punkter i forbindelse med denne sag. De fleste af disse punkter vil det umiddelbart være ubetænkeligt at anvende i forbindelse med vurdering af et ønske om at kunne udstille.

78. Det er imidlertid ikke et sagligt vilkår at stille krav til leverandøren om, at denne ikke eller kun i begrænset omfang sælger til andre end trælast- og tømmerhandlere. I de otte nedfældede kriterier er der ikke eksplicit udtrykt et sådant vilkår. Styrelsen finder imidlertid, at de ovenfor omtalte sager (pkt. 42-48) er eksempler på, at sådanne vilkår er praktiseret, og at de nu nedfældede kriterier vil ikke hindre en sådan fortsat praktisering.

79. Begrænsningerne i adgangen til at udstille på ”Byggeri ....” påvirker således direkte konkurrencen mellem leverandører af byggematerialer og indirekte de udførende entreprenørers og håndværksvirksomheders muligheder for at købe byggematerialer ind fra leverandørerne.

80. Det må her tages i betragtning, at TUN’s medlemsskare tæller næsten samtlige trælast- og tømmerhandlere i Danmark, der forsyner de professionelle kunder med byggematerialer.

Trælasthandlerunionens adfærd

81. Som det fremgår af sagsfremstillingen, har Trælasthandlerunionen i en række tilfælde stillet som betingelse for deltagelse som udstiller, at den pågældende leverandør ikke eller kun i begrænset omfang sælger direkte til entreprenører og håndværksvirksomheder.

82. Der er endvidere kraftige indicier for, at leverandører er blevet afvist som udstillere, fordi de sælger direkte til entreprenører og håndværkere.

83. Der er divergerende opfattelser mellem TUN og styrelsen, om hvor mange potentielle udstillere, der er blevet afvist.

84. TUN har, efter hvad den selv har oplyst i sin redegørelse af 27. juni 2002, kendskab til tre skriftligt afviste i forbindelse med udstillingerne i 1998 og tre i 2000 – VELFAC A/S og OK Miljø ApS indgår ikke blandt disse sidste. Herudover kan der være virksomheder, der som VELFAC A/S i 2002 har opgivet igen at søge om optagelse.

85. De konkrete sager nævnt ovenfor samt udtalelser fra repræsentanter for TUN og andre i forbindelse med messerne er egnet til at give leverandørerne det indtryk, at de kan blive nægtet deltagelse i messen, hvis de i for høj grad sælger direkte til entreprenører og håndværkere.

86. TUN har aldrig taget afstand fra tidligere klare afvisninger af udstillere. Tværtimod må udtalelser fra TUN i forbindelse med dette års udstilling have givet leverandørerne indtryk af en uændret praksis, jf. pkt. 54.

87. I følge TUN sælger 130 af de leverandører, der var med på den seneste udstilling, også direkte til entreprenører og håndværkere. Dermed finder TUN det dokumenteret, at TUN ikke diskriminerer leverandører, der sælger direkte.

88. Efter styrelsens opfattelse viser dette, at der både optræder leverandører, der kun sælger gennem trælast- og tømmerhandlere og leverandører, der tillige sælger ad andre kanaler, kun, at TUN ikke administrerer vilkårene for messedeltagelsen konsekvent.

89. Adgangskravene til messen og dermed til markedet er skrappere over for nye leverandører end over for veletablerede leverandører på markedet, der en gang er fundet værdige til at udstille. Hermed hæmmer reguleringen af messedeltagelse nye virksomheders adgang til markedet for byggematerialer, samtidig med at den søger at fastholde, at en stor del af omsætningen skal passere tømmerhandelen.

90. I øvrigt bemærkes, at TUN i en pressemeddelelse til sine medlemmer dateret 19. november 2001, gør opmærksom på, at de leverandører, der udstiller på ”HI Byggeri & Håndværk” messen i Herning, sælger direkte uden om kendte distributionskanaler. Det pointeres over for medlemmerne, at enhver fremme af ”HI Byggeri & Håndværk 2002” derfor vil være at betragte som fremme af egne konkurrenter.

91. Dette kan ses som en opfordring til ikke at deltage i – at boykotte – denne udstilling på linie med TUN’s ovenfor beskrevne adfærd.

 

Bemærkninger til TUN’s øvrige anbringender

92. Trælasthandlerunionens synspunkter mv. blandt andet fremsat i høringssvaret af 14. november 2002, er indarbejdet de relevante steder i notatet ovenfor. Nedenfor omtales og kommenteres nogle af de øvrige af TUN’s anbringender.

Monopoltilsynets sag om messedeltagelse

93. TUN har endvidere henvist til, at Monopoltilsynet i 1986 har taget stilling til lovligheden af de af TUN og Danske Fagmesser afholdte fagmesser. Der er henvist til, at Monopoltilsynet dengang fandt arrangørernes afvisning af to potentielle udstillere saglig og rimeligt begrundet og ikke i strid med monopollovens regler.

94. Hertil skal styrelsen anføre, at Trælasthandlerunionens henvisning til Monopoltilsynets stillingtagen i 1986 til klager fra to virksomheder over ikke at kunne få lov at udstille ikke kan bruges i forbindelse med denne sag. Først og fremmest fordi lovgrundlaget i dag baserer sig på et forbudsprincip, hvor konkurrencebegrænsende aftaler herunder brancheforeningsvedtagelser og beslutninger som udgangspunkt er forbudt.

De konkrete eksempler

95. Trælasthandlerunionen kommenterer endelig i sit brev af 16. april 2002, redegørelserne fra Palsgaard gruppen og fra VELFAC A/S.

96. Det fremgår heraf, at det er TUN’s opfattelse, at dir. Benny Møller, Palsgaard gruppen ved mødet den 24 januar 2002 anmodede om, at Palsgaard kunne trække sig, så datterselskabet Supertræ A/S kunne indtræde i Palsgaards kontrakt og overtage standpladsen.

97. Derudover henviser TUN til, at VELFAC A/S ikke har anmodet om at kunne udstille på ”Byggeri 2002”. Derudover anfører TUN, at den øvrige korrespondance mellem TUN og VELFAC A/S ikke vedrører ”Byggeri 2002”.

98. Endelig forklarer TUN i samme brev, at TUN’s direktør anmodede Palsgaard Gruppen om et møde op til ”Byggeri 2002” for at få viden om Palsgaards ændrede salgskoncept for derved bedre at kunne besvare spørgsmål fra medlemmerne om dette nye koncept.

99. Styrelsen finder ikke Trælasthandlerunionens forklaringer i forbindelse med de to navngivne virksomheder plausible. Efter styrelsens opfattelse har TUN ved at foreholde Palsgaard Gruppen den usikkerhed (kritik), der har været blandt medlemsvirksomhederne omkring direkte salg af spær til håndværkere, identificeret sig med kritikerne. Hvis TUN ikke havde ønsket at udøve pression mod Palsgaard Gruppen, kunne TUN have henvist de usikre af sine medlemmer til selv at tage kontakt med Palsgaard. Effekten af henvendelsen har efter styrelsens opfattelse da også været, at Palsgaard har opgivet at markedsføre træspær på messen; men har valgt at bruge pladsen på noget mindre kontroversielt for derved ikke at lægge sig ud med trælast- og tømmerhandlerne. At Palsgaard har valgt denne udgang på sagen skyldes næppe manglende interessere i at følge sine oprindelige planer, men som nævnt i pkt. 14 kan det være risikabelt at udfordre den etablerede distributionsstruktur.

100. TUN henviser til, at behandlingen af VELFAC A/S fandt sted i forbindelse med ”Byggeri 1998” og ”Byggeri 2000” og derfor ikke er relevant i forhold til bedømmelsen af ”Byggeri 2002”. I øvrigt finder TUN, at VELFAC i et brev til tømrermestre fra februar 1998 miskrediterer TUNs medlemmer over for deres kunder.

101. Hertil bemærkes, at der efter styrelsens opfattelse er der sket overtrædelser af konkurrencelovens § 6 ved messerne i 1998, 2000 og 2002. TUN’s praksis var måske endnu tydeligere i forbindelse med messerne i 1998 og 2000, hvor udmeldingerne fra TUN’s daværende direktør er rimeligt klare. TUN har over for styrelsen oplyst, at det ikke længere er foreningens holdning, men har ikke efterfølgende taget afstand herfra offentligt. Tværtimod er TUN i medierne kommet med udtalelser der giver indtryk af en uændret praksis.

102. Efter styrelsens opfattelse illustrerer forløbet tydeligt, hvordan forsøgene på at begrænse det direkte salg føres og følges op så langt, at leverandører enten disciplineres eller må holde sig væk fra de fælles udstillinger.

103. Trælasthandlerunionen forklarer i sit brev af 27. juni 2002 sine grunde til, at det er TUN’s medlemmer af messeudvalget, der udvælger og godkender udstillere. Det fremgår heraf, at det er for at sikre størst mulig saglighed og faglighed. Det er TUN’s opfattelse, at hvis leverandørrepræsentanter deltog heri, ville der være en væsentlig risiko for, at disse leverandørrepræsentanter ville forsøge at udelukke konkurrenter fra messen. Endvidere er det TUN’s opfattelse, at Danske Fagmesser ikke har kendskab til det faglige, men alene det administrative omkring messens afholdelse.

104. Styrelsen skal til det først anførte bemærke, at det ikke er styrelsens påstand i sagen, at TUN udelukker alle leverandører, der sælger direkte til entreprenører og håndværkere fra at udstille på messen.

105. Efter styrelsens opfattelse er spørgsmålet om, hvem der tager stilling til, hvilke udstillere der kan få lov at udstille - og særlig vigtigt, når det gælder uopfordrede anmodninger om at udstille - centralt i sagen. Her må gælde nogle rimelige kriterier for optagelse, der stiller alle potentielle udstillere lige.

106. Styrelsen deler ikke TUN’s bekymring for at give medindflydelse til leverandørrepræsentanter ved administrationen af disse betingelser. Et bredere sammensat udvalg kunne - hvis ikke det er praktisk, at hele messeudvalget tager stilling - være et værn mod, at lade usaglige hensyn, som fx leverandørernes samhandel med andre end trælast- og tømmerhandlere, indgå i afgørelsen af, om en leverandør kan få lov at udstille.

 

Konklusion

107. Trælasthandlerunionen har efter styrelsens opfattelse benyttet sin position som medarrangør af byggemesserne ”Byggeri …” til sideløbende at sikre, at så stor en del som muligt af omsætningen med byggematerialer går gennem foreningens medlemmer.

108. Det må betragtes som en skadelig konkurrencebegrænsning at gøre leverandørernes mulighed for at deltage i fagmessen betinget af, at de udstillende leverandører kun i begrænset omfang sælger direkte til andre end trælast- og tømmerhandlere og engrosleddet i øvrigt

109. TUN’s administration af vilkårene for messedeltagelse forstærker de mange andre barrierer for konkurrencen på markedet og virker derfor endnu stærkere, end hvis TUN’s begrænsning af konkurrencen havde stået alene.

110. De af Trælasthandlerunionen opstillede kriterier for stillingtagen til ønsker om optagelse på udstillingen vil med nogle få ændringer formentlig kunne danne udgangspunkt for, at TUN fastsætter nogle åbne objektive og ikke-diskriminerende kriterier, der gælder fremover.

111. Under alle omstændigheder vil det være vigtigt, at Trælasthandlerunionen melder disse nye kriterier klart ud i forbindelse med at ”Byggeri 2004” lanceres.

1 På baggrund af en oversigt udarbejdet af Danske Fagmesser.
2 Regler i næringsloven og i bekendtgørelser og vejledninger udsendt i medfør heraf.
3 I DR’s ”Pengemagasinet” den 13. marts 2002, foreholdt DR dir. Palle Thomsen,TUN:
”VELFAC gerne ville have været med på årets messe i Fredericia, men ikke blev inviteret. ifølge firmaet fordi de netop er begyndt at handle direkte med kunderne. Pengemagasinet har talt med andre firmaer, der er blevet udelukket med samme begrundelse.”
Hertil svarede dir. Palle Thomsen, TUN: ”VELFAC har jo valgt en politik, hvor de meget gerne vil sælge uden om tømmerhandlerne, og det vi arrangerer, det er en messe arrangeret af tømmerhandlere for tømmerhandlere og deres kunder, og i den sammenhæng vil vi selvfølgelig meget gerne have leverandører med, som vi har et godt samarbejde med.”
4 Som nævnt i pkt. 90, har TUN advaret sine medlemmer mod ”enhver fremme” af denne udstilling, fordi leverandører på denne messe sælger direkte uden om kendte distributionskanaler.
5 Det fremgår af pkt. 3.3 i advokatens svar på høringsnotatet, ”at TUN som brancheforening arrangerer og afholder en messe for foreningens medlemmer samt disses medarbejdere og kunder”.