Ophørt samarbejde mellem Topdanmark, BG Bank og BG Pension

Journal nr.3:1120-0388-185/ld/Fødevarer og Finans

Rådsmødet den 29. august 2001

Topdanmark har meddelt Konkurrencestyrelsen, at samarbejdsaftalen mellem Topdanmark, BG Bank og BG Pension om salg af pensioner er bortfaldet ved Danicas (Danske Banks) køb af BG Pension i februar 2001. Aftalen var anmeldt til Konkurrencestyrelsen med anmodning om en ikke indgrebserklæring i medfør af konkurrencelovens § 9, subsidiært en individuel fritagelse efter lovens § 8, stk. 1, og er omfattet af overgangsbestemmelsen i § 27, stk. 4.

Konkurrencestyrelsen har meddelt parterne, at styrelsen ikke finder, at der herefter er anledning til at behandle anmeldelsen yderligere. Styrelsen bemærker, at der ikke er foretaget en materiel vurdering af aftalens lovlighed.