Håndhævelse af bindende priser

Journal nr.3:1120-0100-448/cga/Industri

Rådsmødet den 19. december 2001

Styrelsen har indskærpet over for en leverandør af skibselektronik, at det er i strid med konkurrencelovens § 6, stk. 1, at firmaet har forsøgt at påvirke prisfastsættelsen i det efterfølgende omsætningsled.

Det skete på baggrund af en klage fra en forhandler over, at leverandøren havde forsøgt at få denne til at ophøre med at tilbyde leverandørens varer på forhandlerens hjemmeside til "dumpingpriser".Flere af leverandørens kunder havde henvendt sig til leverandøren herom Leverandøren havde truet med at nedsætte forhandlerens rabat, hvis forhandleren ikke hurtigst muligt bragte "dumpningen" til ophør.

Styrelsen vil senere tage stilling til spørgsmålet om tiltalerejsning i sagen.