Journal nr. 2:802-64/jac/industri
Konkurrencestyrelsen har gennemgået leveringsbetingelserne for de fire danske producenter af industrigas, Hede Nielsen A/S, AGA A/S, Hydrogas A/S og Strandmøllen A/S, ud fra de retningslinier, som er angivet i EU-Kommissionens pressemeddelelse af 6. juli 1989 om ændringer i leveringsbetingelserne for industrigas hos de væsentligste europæiske producenter af industrigas.
Ifølge pressemeddelelsen skal producenternes leveringsbetingelser for "bulk gas" (dvs. flydende gas, der leveres i tankvogne til en tank opstillet hos kunden) bl.a. opfylde følgende betingelser:
Desuden reguleres producenternes leveringsbetingelser nu af den nye gruppefritagelse for kategorier af vertikale aftaler og samordnet praksis samt EU-Kommissionens guide-lines om vertikale konkurrencebegrænsninger.
De fire danske producenter af industrigas har accepteret nu ændret deres leveringsbetingelser i overensstemmelse hermed.
Udover de danske producenters leveringsbetingelser i relation til slutbrugerne har Konkurrencestyrelsen gennemgået de eksisterende aftaler om indbyrdes handel med industrigas mellem de danske producenter. Disse samhandelsaftaler er ikke-eksklusive og pålægger ikke parterne nogen begrænsninger med hensyn til egenproduktion, indkøb fra tredjemand eller videresalg til kunder. Samhandelsaftalerne indeholder således ikke efter de forhold, som Konkurrencestyrelsen har kendskab til, begrænsninger af konkurrencen omfattet af konkurrenceloven.