Tele Danmarks opsætning af filtre på faste kredsløb

Journal nr. 2:800-469/tph/infrastruktu

Rådsmødet den 27. september 2000

Under Direktørens skriftlige beretning til rådsmødet den 26. april i år var omtalt en foreløbig afgørelse Konkurrencestyrelsen traf i anledning af Tele Danmarks omgående opsætning af filtre på kredsløb, med henblik på at undgå uønsket datatransmission på telenettet udover hvad der er tilladt i medfør af leveringsbetingelserne. Styrelsen meddelte Tele Danmark, at det kunne udgøre et misbrug af dominerende stilling, at Tele Danmark uden varsel og uden at anvise alternative løsninger for konkurrerende operatører, begrænsede anvendelsen af lejede kredsløb.

Konkurrencestyrelsen har efterfølgende ført drøftelser med Tele Danmark, hvorefter selskabet har ændret sin forretningspolitik på området. Resultatet heraf fremgår af vedlagte skrivelse fra Konkurrencestyrelsen af 25. august 2000.