Journal nr. 2:801-411
Konkurrencestyrelsen har afvist at behandle en klage over Udenrigsministeriets aftale med Kraks Forlag om samarbejde i forbindelse med kvalitetsstyring og distribution af Danmarks officielle exporthåndbog, Danish Exporters.
Efter høring af parterne har Konkurrencestyrelsen med henvisning til konkurrencelovens § 14, stk. 1, 3. pkt. afsluttet sagen. Styrelsen har lagt vægt på, at aftalen mellem Kraks Forlag og Udenrigsministeriet er indgået efter afholdelse af udbud og at der ikke er anledning til at antage, at den strider mod konkurrencelovens §§ 6 eller 11.