Konkurrenceklausul i aftale om Danske Trælasts køb af C. Stürup & Co. A/S

Journal nr. 2:8032-338

Rådsmødet den 26. april 2000

Resumé

1. Danske Trælast A/S har ved skrivelse af 30. juni 1998 anmeldt en aftale om køb af aktier i C. Stürup & Co. A/S med anmodning om en erklæring om ikke-indgreb efter konkurrencelovens § 9, subsidiært en fritagelse efter § 8, stk. 1.

2. Den anmeldte aftale er en aktiesalgsaftale, hvor G.N.A.V. II ApS (sælger) overdrager aktier, nominelt xx mio. kr., i C. Stürup & Co. A/S (selskabet) til Danske Trælast A/S (køber).

3. C. Stürup & Co., som via G.N.A.V. II ApS var 100 \% ejet af Otto Vang, drev på overtagelsesdagen trælasthandel og byggemarked i Helsingør fra et lejemål i en ejendom, som også var ejet af selskabets direktør Otto Vang.

4. Ved aktiesalgsaftalens punkt 9.1 har sælger, G.N.A.V. II ApS, og direktør Otto Vang påtaget sig en konkurrenceklausul. Ved klausulen forpligter sælger og direktøren sig til i xx år fra overtagelsesdagen ikke at drive konkurrerende virksomhed i Danmark.

5. For Konkurrencerådet foreligger herefter to spørgsmål: Om klausulens indhold for så vidt angår den geografiske og tidsmæssige udstrækning er for vidtgående, samt om direktør Otto Vang som enkeltperson er omfattet af konkurrencelovens bestemmelser.

6. Otto Vang var på overtagelsesdagen ejer af sælger, G.N.A.V. II ApS. Hvis en virksomhed fuldstændig eller i overvejende grad indehaves af en enkeltperson, er vedkommende omfattet af virksomhedsbegrebet i konkurrencelovens § 2. Konkurrenceklausulen på Otto Vang kan derfor – på linje med klausulen på sælger - vurderes efter konkurrencelovens § 6, stk. 1.

7. Kommissionens meddelelse om accessoriske begrænsninger i forbindelse med virksomhedssammenslutninger, EFT 1990 C203/5, indeholder retningslinier for bedømmelse af konkurrenceklausuler i forbindelse med virksomhedsoverdragelser. Retningslinjerne er udfærdiget på baggrund af EU-praksis.

8. Den danske konkurrencelov skal fortolkes i overensstemmelse med EU-praksis, herunder Kommissionens meddelelse om accessoriske begrænsninger.

9. Sagen er en af i alt 23 aftaler, som selskabet har anmeldt.

10. Konkurrencerådet vurderede på sit møde den 16. juni 1999 en aftale indgået mellem Danske Trælast og Calkas, som også indeholdt konkurrenceklausuler. Der var tale om Danske Trælasts overtagelse af den landsdækkende Calkas-koncerns forretningsdivision bestående af en række byggevareforretninger. I afgørelsen vurderede rådet, at Danmark, Norge og Sverige er for omfattende et geografisk anvendelsesområde for en konkurrenceklausul, når virksomhedens aktiviteter ved overdragelsen var lokaliseret inden for afgrænsede områder i Danmark. Rådet vurderede endvidere, at en 2-årig - og ikke en 10-årig - periode vil være tilstrækkelig til at sikre købers investering i virksomheden, når der er overdraget goodwill, men ikke knowhow.

11. I sagen om aftalen om køb af Stürup har Danske Trælast anført, at der foreligger særlige omstændigheder, der kan begrunde en beskyttelsesperiode på mere end to år. Selskabet handler primært med professionelle håndværkere og er beliggende i et lokalområde, hvor den tidligere ejer fortsat er bosiddende og har bevaret kontakten til den tidligere kundegruppe. Danske Trælast finder, at disse forhold i den konkrete sag bevirker, at en klausul på 3 års varighed ville være accessorisk for virksomhedsoverdragelsen.

12. Det er Konkurrencestyrelsens vurdering, at der i den konkrete sag ikke kan accepteres en beskyttelsesperiode for købers overtagelse af goodwill og kundekreds i virksomheden, som går ud over de 2 år, som er hovedreglen i Kommissionens meddelelse.

13. En konkurrenceklausul, hvis geografiske anvendelsesområde går ud over, hvor virksomheden var aktiv før overdragelsen, kan ikke være direkte relateret til og nødvendig for en virksomhedsoverdragelse. Selskabet var på overtagelsesdagen kun aktiv i og omkring Helsingør. En klausul, som dækker hele Danmark, er derfor for vidtgående.

14. Konkurrenceklausulen skal derfor ophæves.

 

Afgørelse

15. Den anmeldte aktiesalgsaftale meddeles en ikke-indgrebserklæring efter konkurrencelovens § 9 med undtagelse af konkurrenceklausulen i aftalens punkt 9, som er omfattet af konkurrencelovens § 6, stk. 1.

16. Rådet lægger i den forbindelse vægt på, at det geografiske og tidsmæssige anvendelsesområde for konkurrenceklausulen strækker sig ud over, hvad der kan betragtes som direkte relateret til og nødvendig (accessorisk) for virksomhedsoverdragelsen.

17. Konkurrencerådet finder endvidere ikke, at den pågældende bestemmelse i aftalens punkt 9 kan fritages individuelt efter konkurrencelovens § 8, stk. 1. Rådet har herved særlig lagt vægt på, at klausulen pålægger sælger en konkurrencebegrænsning, som er unødvendig for at give Danske Trælast mulighed for at opnå den fulde værdi af sin investering i virksomheden.

18. Danske Trælast påbydes at ophæve bestemmelsen i aktiesalgsaftalens punkt 9, jf. konkurrencelovens § 16, stk. 1, nr. 1), jf. § 6, stk. 4.

19. Påbudet skal være efterkommet senest tre måneder efter meddelelsen af denne afgørelse, det vil sige den 27. juli 2000.

Sagsfremstilling

C. Stürup & Co. A/S (selskabet)

20. C. Stürup & Co. A/S drev ved overtagelsen virksomhed med drift af trælasthandel og byggemarked. Virksomhedens kundekreds var ved overtagelsen hovedsageligt professionelle håndværkere, der tegnede sig for ca. xx \% af omsætningen.

21. Danske Trælast har oplyst, at selskabet ved overtagelsen var aktiv i og omkring Helsingør.

22. Selskabet drev virksomhed fra et lejemål på ejendommen H.C. Ørstedsvej 2-4 i Helsingør, hvilken ejendom ejedes af selskabets direktør Otto Vang. I forbindelse med, at Danske Trælast overtog aktierne i C. Stürup & Co. indgik Danske Trælast aftale med Otto Vang om køb af den pågældende ejendom.

23. G.N.A.V. II ApS (sælger) ejede ved overtagelsen hele aktiekapitalen i C. Stürup & Co. G.N.A.V. II ApS var efter det for styrelsen oplyste ved overdragelsen til Danske Trælast ejet af direktør Otto Vang, som forud for overtagelsen drev virksomheden i en periode på 15 år, og som fortsat er bosiddende i Helsingør.

24. Danske Trælast indsatte ved overtagelsen en ny direktør i selskabet.

Danske Trælast A/S (køber)

25. Danske Trælast er en landsdækkende virksomhed indenfor 3 forretningsområder:

26. Import og distribution: Import og salg af byggematerialer, primært trælast og plader. Salget sker til trælastforretninger, byggemarkeder og træforbrugende industrivirksomheder. Divisionen omfatter 8 virksomheder med salg i Danmark, Norge, Sverige, Tyskland og Østrig. Herudover har divisionen i 1996 etableret et repræsentationskontor i Litauen.

27. Trælastforretninger: Salg af byggematerialer og værktøj til professionelle håndværkere og mindre industrivirksomheder. I visse virksomheder er der også i mindre omfang salg til private. I Danmark driver divisionen 69 trælastforretninger, mens Beijer Byggmateral i Sverige driver 42 forretninger og fra 1. april 1997 Neumann Bygg AS, Norge, der driver 7 forretninger.

28. Byggemarkeder: Salg af byggematerialer og andre varer til boligens og havens indretning og vedligeholdelse. Kundegruppen er næsten udelukkende private forbruger. Divisionen driver i alt 33 Silvan byggemarkeder i Danmark. I efteråret 1997 blev de to første byggemarkeder i Sverige åbnet.

29. På alle 3 forretningsområder er aktiviteterne primært salg af byggematerialer. Sammensætningen af sortimentet varierer under hensyntagen til efterspørgslen fra de forskellige kundegrupper, som betjenes indenfor de 3 forretningsområder.

30. Danske Trælasts samlede koncernomsætning var i 1998 på ca. 9,8 mia. kr.

31. Omkring xx \% af omsætningen hidrører fra professionelle købere (omsætning til momsregistrerede kunder), mens ca. xx \% af varerne sælges til private kunder (primært gennem byggemarkederne).

32. Danske Trælasts markedsandel på det indenlandske marked er xx \%. Ifølge oplysninger fra Danmarks Statistik og branchestatistikken har Danske Trælast en markedsandel i forhold til de professionelle købere på xx \%, mens markedsandelen i forhold til de private kunder udgør xx \%.

33. Danske Trælasts 6 største konkurrenter og deres markedsandele er hhv. Dalhof Larsen og Hornemann ( xx \%), Bygma (xx \%), Bauhaus (xx \%), Grønvold og Schou (xx \%), HT Defta (xx \%) og Carl F (xx \%). Hertil kommer konkurrencen fra de frivillige byggemarkedskæder, Råd & Dåd (xx \%), Byggekram (xx \%), og Dandek (xx \%).

Den anmeldte aftale

34. Ved aktiesalgsaftalen overdrager G.N.A.V. II ApS sine aktier, nominelt xx kr., i C. Stürup & Co. til Danske Trælast. Aktierne udgjorde hele aktiekapitalen i selskabet. Overtagelsesdagen var den 2. september 1996.

35. Aktiesalgsaftalen indeholder i punkt 9 en bestemmelse om konkurrenceklausuler. Af punkt 9.1 fremgår det således, at:

    ”Sælger og direktør Otto Vang forpligter sig til i perioden fra overtagelsesdagen til den [xx.xx.xx], hvor direktør Otto Vang fylder [xx] år, hverken direkte eller indirekte at være interesseret i forretningsmæssig aktivitet i Danmark, der vil kunne konkurrere med Selskabets aktiviteter, således som disse foreligger pr. overtagelsesdagen.”

36. Køber vil dog ikke forhindre, at Otto Vang beskæftiger sig med salg af tøj beklædning, uanset at de pågældende varer indgik i selskabets varesortiment ved overdragelsen.

37. Ved overtrædelse af klausulen skal de forpligtede betale en konventionalbod på kr. 500.000. Køber kan desuden kræve erstatning for det aktuelle tab, som overtrædelsen af klausulen medfører, jf. aftalens punkt 9.2.

38. Der findes ikke at være andre bestemmelser i aftalen, der kan være i strid med konkurrenceloven.

39. Aftalen er omfattet af overgangsordningen i konkurrencelovens § 27, stk. 4.

Vurdering

Konkurrencelovens § 2

40. For at være omfattet af konkurrencelovens anvendelsesområde skal der være tale om aftaler mellem virksomheder, der udøver erhvervsvirksomhed, jf. konkurrencelovens § 6, stk. 1, jf. § 2, stk. 1.

41. Ved fortolkningen af virksomhedsbegrebet i EF-traktatens artikel 81 lægges der vægt på, om den pågældende fysiske eller juridiske person udøver en økonomisk aktivitet, det vil sige en aktivitet, som med rimelighed kan forventes udøvet af private med vinding for øje, og for hvilken der derfor er et marked.1

42. Sælger, G.N.A.V. II ApS, er et selskab, som gennem C. Stürup & Co. driver tømmerhandel og byggemarked. Sælger driver således erhvervsvirksomhed, som er omfattet af konkurrencelovens § 2, stk. 1.

43. Enkeltpersoner er som udgangspunkt ikke omfattet af loven, medmindre personen kan opfattes som en virksomhed efter konkurrenceloven.

44. Hvis en virksomhed fuldstændig eller i overvejende grad indehaves af en enkeltperson, kan vedkommende person ifølge EF-domstolens praksis være omfattet af virksomhedsbegrebet.2

45. Efter Danske Trælasts oplysninger var direktør Otto Vang på overtagelsestidspunktet ejer af G.N.A.V. II ApS. Det er ligeledes Otto Vang, der har underskrevet aktiesalgsaftalen for G.N.A.V. II ApS.

46. Gennem sit bestemmende ejerskab i G.N.A.V. II ApS udgør Otto Vang som person reelt en erhvervsdrivende virksomhed. Ved anvendelse af EU-praksis som fortolkningsbidrag må det betyde, at Otto Vang er omfattet af konkurrencelovens virksomhedsbegreb.

Konkurrencelovens § 3

47. Konkurrenceloven omfatter ikke løn- og arbejdsforhold, jf. lovens § 3. I relation til konkurrenceklausulen Otto Vang indgår i kraft af sit ejerskab af G.N.A.V. II ApS som sælger i den anmeldte aftale, men ikke som direktør, idet Otto Vang ikke fortsatte som direktør ved overtagelsen. Der er derfor ikke tale om, at konkurrenceklausulen er aftalt som led i eller i kraft af et ansættelsesforhold. Konkurrencelovens § 3 finder derfor ikke anvendelse.

Konkurrencelovens § 7

48. Danske Trælast havde i 1998 en samlet koncernomsætning på ca. 9,8 mia. kr. Bagatelreglen i konkurrencelovens § 7, stk. 1, finder derfor ikke anvendelse på den anmeldte aktiesalgsaftale. Aftalen kan derfor vurderes efter konkurrencelovens § 6, stk. 1.

EU-retten

49. En konkurrenceklausul begrænser de konkurrencemæssige udfoldelsesmuligheder for den forpligtede. Samtidig sikres den berettigede beskyttelse mod en konkurrence, som ellers ville have været der. For en statisk betragtning vil en konkurrenceklausul derfor være konkurrencebegrænsende, da den reducerer antallet af mulige konkurrenter i en periode.

50. Konkurrenceklausuler accepteres imidlertid i visse tilfælde som et nødvendigt middel til at sikre, at en virksomhed i et vist omfang kan regne med, at den værdi af et erhvervet aktiv, som køber har betalt for, ikke udvandes kort tid efter erhvervelsen.

51. EF-Domstolen har udtalt,3 at ”konkurrenceklausuler i kontrakter om virksomhedsoverdragelse i princippet [har] den fordel, at de sikrer, at overdragelsen bliver mulig og effektiv. Ved selve denne omstændighed bidrager de til at styrke konkurrencen ved en forøgelse af antallet af virksomheder på det pågældende marked”.

52. Det virker umiddelbart rimeligt, at en virksomhed, som har erhvervet en anden virksomhed og ved købet har betalt for overdragelsen af aktiver, herunder kundekartoteker, goodwill og knowhow, skal kunne sikre sig, at sælger ikke straks efter etablerer en ny virksomhed i nærheden, som udnytter samme knowhow og sigter efter samme kundegruppe . Sælger har, i modsætning til udenforstående virksomheder, som tidligere indehaver af den solgte virksomhed en særlig viden om den solgte virksomheds produktions- og afsætningsforhold. Dette gør den pågældende til en særlig farlig konkurrent i sammenligning med andre (en insider-konkurrent). Køber har derfor behov for beskyttelse mod konkurrence fra sælger.

53. Beskyttelsen skal være begrænset til det tidsrum, som det vil tage køberen at overtage virksomhedens tidligere markedsposition gennem en aktiv markedsindsats.4 Beskyttelsen må ikke gå længere end nødvendigt.

54. Kommissionen har udstedt en meddelelse om accessoriske begrænsninger i forbindelse med virksomhedssammenslutninger.5 Meddelelsen er baseret på praksis fra Kommissionen og EF-Domstolen og indeholder retningslinjer for, hvornår begrænsninger kan betragtes som nødvendige (accessoriske), både i forbindelse med virksomhedsoverdragelser og i forbindelse med oprettelse af joint ventures. Hvis der er tale om en accessorisk begrænsning, skal begrænsningen vurderes i sammenhæng med sammenslutningens forenelighed med fællesmarkedet efter fusionsforordningen, mens begrænsninger, der ikke er accessoriske, skal vurderes efter EF-traktatens artikel 81. Retningslinjerne i meddelelsen er ikke bindende for EF-Domstolen.

55. Efter Kommissionens meddelelse, punkt III.A.4., skal konkurrenceklausulens materielle anvendelsesområde begrænses til de produkter og tjenesteydelser, der falder ind under de aktiviteter, som udøves af den virksomhed, der er overdraget. Denne vurdering støtter sig særligt på Kommissionens beslutning i Reuter/BASF,6 og EF-Domstolens dom i Remia.7

56. Klausulen må kun have til formål at beskytte virksomheden mod udnyttelse af aktiver og viden, som faktisk er overdraget ved virksomhedsoverdragelsen. Hvis formålet med klausulen er at beskytte virksomheden imod, at der kommer endnu en konkurrent på markedet, vil den ikke være accessorisk, men skal vurderes efter traktatens artikel 81.

57. Efter Kommissionens meddelelse, punkt III.A.3, skal en konkurrenceklausuls geografiske udstrækning være begrænset til det område, hvor sælgeren før virksomhedsoverdragelsen markedsførte sine produkter eller tjenesteydelser.

58. Det er i den forbindelse ligegyldigt, at erhververen er aktiv på et større geografisk marked end sælger. Erhververen kan altså risikere, at sælger nedsætter sig med en ny, konkurrerende virksomhed i et andet område, hvor erhververen også er aktiv. Det centrale er, at køberen skal have mulighed for at udnytte de aktiver, som er erhvervet ved virksomhedsoverdragelsen. Dette omfatter som alt overvejende hovedregel kun aktiviteter på det geografiske marked, hvorpå den solgte virksomhed virkede før overdragelsen.

59. Kommissionens udgangspunkt er, at en konkurrenceklausul i forbindelse med en virksomhedsoverdragelse kan have en varighed på op til 5 år, hvis der både er overdraget goodwill og knowhow. Hvis der kun er overdraget goodwill, kan varigheden være op til 2 år. Under særlige omstændigheder kan en længere periode accepteres. Det gælder for eksempel, hvis kundekredsens loyalitet over for overdrager vil bestå i mere end 2 år, eller hvis produkternes normale økonomiske levetid er længere end 5 år, jf. Kommissionens meddelelse, afsnit III.A.2.

60. Goodwill består bl.a. af virksomhedens kundekreds, men består også af ”noget mere”. Goodwillbegrebet omfatter både den aktuelle kundekreds, virksomhedens generelle omdømme og potentielle kunders kendskab til virksomheden og dens produkter.

61. En virksomheds goodwill er ofte knyttet til personen bag virksomheden. Ved en virksomhedsoverdragelse kan det derfor være nødvendigt, at køberen sikrer sig, at sælgeren ikke straks efter overdragelsen tager sin gamle kundekreds med sig over i en ny virksomhed. På den måde vil en stor del af virksomhedens forretningsgrundlag ellers blive fjernet.

62. Knowhow kan forstås bredt som enhver teknisk eller kommerciel viden, der kan gøres til genstand for udnyttelse eller overdragelse - uden at have karakter af immaterielle enerettigheder. I EU-retten8 defineres knowhow som teknisk viden, som er hemmelig, væsentlig og identificeret i hensigtsmæssig form (for eksempel nedskrevet i en manual eller lignende).

63. At den tekniske viden er hemmelig betyder, at den ikke må være almindeligt kendt eller let tilgængelig. Det betyder ikke, at den skal være helt ukendt eller umulig at få adgang til. Men der skal dog være tale om noget mere end en almindelig kendt forretningsmæssig viden.

Konkurrencelovens § 6

64. Ifølge bemærkningerne til konkurrenceloven skal de danske konkurrenceregler fortolkes og anvendes i overensstemmelse med EU-konkurrencereglerne.

65. En virksomhedsoverdragelse bliver i fællesskabsretten betragtet som en fusion. Da der ikke er hjemmel til fusionskontrol i den danske konkurrencelov, kan de danske myndigheder ikke vurdere selve virksomhedsoverdragelsen efter fusionsreglerne. Derimod kan aftaler, der er indgået i tilknytning til en virksomhedsoverdragelse, vurderes efter konkurrenceloven.

66. En begrænsning, der er accessorisk som defineret i Kommissionens meddelelse, skal vurderes sammen med selve virksomhedssammenslutningen, og vil derfor ikke skulle bedømmes særskilt efter konkurrenceloven.

67. Begrænsninger, som ikke er accessoriske, skal derimod vurderes efter konkurrencelovens §§ 6 og 8.

68. Konkurrenceklausulen i aktiesalgsaftalens punkt 9 er en direkte en del af selve aftalen om virksomhedsoverdragelsen. Det skal derfor i det følgende vurderes, om aftalen er en så direkte relateret og nødvendig del af virksomhedsoverdragelsen, at den skal vurderes som accessorisk til overdragelsen, og derfor falder uden for konkurrencelovens anvendelsesområde, eller om konkurrenceklausulen går videre, og derfor skal vurderes efter konkurrencelovens §§ 6 og 8.

Praksis efter konkurrenceloven

69. I forbindelse med den ny konkurrencelovs ikrafttræden anmeldte Danske Trælast den 30. juni 1998 et sagskompleks bestående af 23 aftaler om køb og salg af trælasthandeler og byggemarkeder.

70. Konkurrencerådet afgjorde på sit møde den 16. juni 1999 den første og mest omfattende af de anmeldte aftaler. Aftalen vedrørte Danske Trælasts overtagelse af byggevaredivisionen i Calkas. I forbindelse med aftalen blev der indgået konkurrenceklausuler for både køber og for sælger. Både Calkas og Danske Trælast forpligtede sig ved aftalen til fremover ikke at erhverve eller etablere virksomheder i Sverige, Norge og Danmark af samme art, som Calkas’ byggevarevirksomheder hidtil havde drevet. Klausulerne havde en varighed på 10 år fra overtagelsesdagen.

71. Rådet vurderede, at Danmark, Norge og Sverige er for omfattende et geografisk anvendelsesområde for en konkurrenceklausul, når virksomhedens aktiviteter ved overdragelsen var lokaliseret inden for afgrænsede områder i Danmark. Rådet vurderede endvidere, at klausulens varighed ikke var accessorisk til virksomhedsoverdragelsen. Rådet fastslog, at en 2-årig periode i den konkrete sag ville være tilstrækkelig til at sikre købers investering i virksomheden, hvor der var overdraget goodwill, men ikke knowhow. Endelig fastslog rådet, at en konkurrenceklausul på køber ikke var nødvendig for virksomhedsoverdragelsen.

72. Til belysning af Konkurrencestyrelsens stillingtagen til klausulerne i hver enkelt af de øvrige anmeldte sager, har der siden været ført drøftelser mellem styrelsen og Danske Trælast. På grundlag heraf afgjorde Konkurrencestyrelsen i december 1999 yderligere 15 af de resterende sager. De 15 sager fordelte sig i to grupper:

73. 10 af sagerne vedrørte Danske Trælasts salg af ejendomme, hvor der tidligere havde været trælast eller byggemarked. Aftalerne indeholdt klausuler med forbud mod, at køber i en bestemt periode efter overtagelse af ejendommen kunne anvende denne til trælast eller byggemarked. Klausulerne forhindrede køber i at udnytte netop de pågældende ejendomme til bestemte formål, og havde derfor karakter af rådighedsindskrænkning i et materielt aktiv. Klausulerne hindrede imidlertid ikke køberne i at drive anden virksomhed fra ejendommene, eller forhindrede køberne i at erhverve andre ejendomme og drive trælast derfra. Da etablering af trælastvirksomhed ikke efter Konkurrencestyrelsens opfattelse kræver store investeringer i materiel og fysiske rammer eller særlig infrastruktur, var det derfor styrelsens vurdering, at de pågældende klausuler ikke begrænsede købernes adgang til markedet. Aftalerne var derfor ikke omfattet af konkurrencelovens § 6, stk. 1.

74. I 5 af anmeldelsessagerne var konkurrenceklausulerne udløbet, inden styrelsen nåede at behandle sagerne. Da konkurrenceklausulerne ikke længere havde nogen virkning på markedet, havde hverken anmelder eller styrelsen nogen retlig interesse i sagens afgørelse. Styrelsen fandt derfor ikke anledning til at behandle aftalerne materielt.

75. Der resterer herefter 7 sager anmeldt af Danske Trælast i medfør af overgangsordningen i konkurrencelovens § 27, samt en enkelt sag anmeldt den 7. december 1998.

Materielt anvendelsesområde

76. Efter Kommissionens meddelelse kan en konkurrenceklausul kun betragtes som accessorisk til virksomhedsoverdragelsen, såfremt det materielle anvendelsesområde begrænses til de produkter og tjenesteydelser, der falder ind under de aktiviteter, som udøves af den virksomhed, der overdrages.9 Klausulen kan altså ikke udvides til at omfatte aktiviteter, som virksomheden ikke beskæftigede sig med på overdragelsestidspunktet.

77. Konkurrenceklausulen i aftalens punkt 9.1 vedrører kun aktiviteter, der vil kunne konkurrere med det overdragne selskabs aktiviteter, som disse forelå pr. overtagelsesdagen. Der åbnes endda mulighed for, at Otto Vang fortsat vil kunne beskæftige sig med salg af beklædning, selvom dette indgik i selskabets varesortiment på overtagelsesdagen. På det produktmæssige område går klausulen derfor ikke videre end nødvendigt.

Geografisk udstrækning

78. Efter Kommissionens meddelelse skal klausulens geografiske udstrækning være begrænset til det område, hvor sælgeren før virksomhedens overdragelse markedsførte sine produkter.10

79. Denne fortolkning har Konkurrencerådet fulgt i sin afgørelse i Calkas-sagen. I forbindelse med en virksomhedsoverdragelse blev sælger pålagt en konkurrenceklausul, som dækkede Danmark, Norge og Sverige. Men eftersom sælgers aktiviteter i forbindelse med de overdragne aktiver kun var lokaliseret indenfor afgrænsede områder i Danmark, vurderede rådet, at udvidelsen af klausulens anvendelsesområde til at omfatte hele Skandinavien ikke var en nødvendig betingelse for, at køber kunne opnå den fulde værdi af de overdragne aktiver.

80. Ved konkurrenceklausulen i den anmeldte aftale forpligtes sælger og direktør Otto Vang til ikke at etablere konkurrerende virksomhed i Danmark.

81. Efter Danske Trælasts oplysninger var C. Stürup & Co.’s aktiviteter på overtagelsestidspunktet begrænset til Helsingør og omegn. Det kan derfor ikke have været en direkte relateret og nødvendig betingelse for virksomhedsoverdragelsen, at sælger og direktør Otto Vang blev forpligtet af en konkurrenceklausul med virkning i hele Danmark. Denne betingelse betyder, at klausulen ikke kan betragtes som accessorisk til virksomhedsoverdragelsen, hvorfor konkurrenceklausulen kan vurderes efter konkurrencelovens § 6, stk. 1.

Tidsmæssig udstrækning

82. Efter Kommissionens meddelelse afhænger det af karakteren af de overdragne aktiver, hvor lang tid en konkurrenceklausul kan løbe, for at den kan betragtes som accessorisk til virksomhedsoverdragelsen.

83. Ved den anmeldte aftale er hele aktiekapitalen i C. Stürup & Co. overdraget til Danske Trælast. I tilknytning til virksomhedsoverdragelsen har Danske Trælast erhvervet bygningerne, som tilhørte direktør Otto Vang, som havde drevet virksomheden i mere end 15 år og efter overdragelsen var forblevet bosiddende i Helsingør.

84. Af anmeldelsen fremgår det imidlertid, at de overtagne virksomheder i hele det anmeldte sagskompleks stort set alle videreføres uændret, hvorfor det må antages, at der ved Danske Trælasts overtagelse er betalt for kundekredsen. Dette er bekræftet af Danske Trælast. I købsprisen indgår der derfor et vederlag som betaling for goodwill og kundekreds. Konkurrenceklausulen er aftalt som et led i sikringen af købers investering.

85. Det må tillige antages, at der næppe er betalt for en specifik knowhow, da der efter Konkurrencestyrelsens vurdering ikke kræves en sådan særlig teknisk viden for at drive denne type af virksomhed. Desuden må adgangen til markedet anses for at være rimelig nem. Det fremgår således af anmeldelsen, at der ikke er hindringer for nye aktører på markedet. Der er således konstateret et pænt antal nyetableringer i gennem de seneste år.

86. Når der ved en virksomhedsoverdragelse er overdraget goodwill og kundekreds, men ikke knowhow, må hovedreglen være, at en konkurrenceklausul på op til to års varighed kan anses som accessorisk til virksomhedsoverdragelsen, jf. ovenfor afsnit 59. Tidsperioden kan dog udvides, såfremt aftaleparterne kan påvise, at kundekredsens loyalitet vil bestå i mere end to år, eller der foreligger andre forhold, som kan begrunde en sådan udvidelse af tidsperioden.

87. Konkurrenceklausulen i aftalens punkt 9 har en varighed på xx år. Det må derfor som udgangspunkt antages, at klausulen har en sådan varighed, at den ikke kan betragtes som accessorisk til virksomhedsoverdragelsen, hvorfor konkurrenceklausulen kan vurderes selvstændigt efter konkurrencelovens §§ 6 og 8.

Anmelders vurdering

88. Danske Trælast har i forbindelse med drøftelserne med Konkurrencestyrelsen og til brug for vurderingen af de resterende anmeldelsessager meddelt styrelsen sin generelle holdning særligt til den tidsmæssige udstrækning af konkurrenceklausuler i forbindelse med overdragelse af trælaster og byggemarkeder.

89. Danske Trælast fremhæver, at professionelle håndværkere fra lokalområdet udgør en overvejende del af kundekredsen hos flertallet af de trælastvirksomheder, som selskabet har overtaget.

90. Danske Trælast oplyser, at professionelle kunder, typisk håndværkere, i forhold til almindelige forbrugere udviser en meget stor grad af kundeloyalitet. Dette hænger blandt andet sammen med deres væsentlig større indkøb i henhold til særlige kredit- og rabatvilkår.

91. De overdragne trælastvirksomheder har typisk eksisteret i flere årtier forud for overdragelsen, og sælgerne har således oparbejdet en stabil og kendt kundekreds blandt de professionelle kunder i lokalområdet. Da sælgerne af virksomhederne typisk bliver boende i lokalområdet, bevares kontakten dermed til de gamle lokale kunder. Trælasthandel i lokalområder som i den konkrete sag er traditionelt i udpræget grad personrelateret, hvilket gør, at kundeloyaliteten er særlig stærk. Såfremt en sælger allerede 2 år efter overdragelsen måtte ønske at etablere en ny trælasthandel, vil forholdet til de professionelle kunder følgelig let kunne genetableres grundet sælgers personlige kendskab til det lokale netværk og forretningsforbindelserne. Sælger kender virksomhedens og kundekredsens karakteristika særlig godt og bevarer dermed muligheden for længe efter overdragelsen at tiltrække sin tidligere kundekreds, hvilket vil bevirke, at den overdragne virksomhed ikke er levedygtig.

92. En udvidet beskyttelse af goodwill med henblik på at give køber mulighed for at oparbejde en stabil kundekreds er nødvendig til sikring af den fulde handelsmæssige værdi for virksomheder af denne type, som der her er tale om: Trælasthandeler, som opererer i et lokalområde med hovedsagligt professionelle håndværkere som kunder. Under hensyntagen til de ovennævnte faktorer er 3 år den periode, der som minimum må kræves for at sikre en tilstrækkelig beskyttelse af den erhvervede goodwill. En 3-årig konkurrenceklausul går ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at hindre, at virksomhedens værdi undermineres af sælgers konkurrerende virksomhed.

93. Danske Trælast mener derfor, at en konkurrenceklausul på 3 år kan betragtes som accessorisk til virksomhedsoverdragelser som i den konkrete sag.

94. Den konkrete aftale adskiller sig fra Calkas-sagen ved, at Calkas’ virksomhed ikke var begrænset til et lokalområde. Der var tale om en overtagelse af en hel forretningsdivision, som i mindre grad var baseret på og afhængig af sælgers personlige tilknytning til virksomheden og lokalkendskab. Desuden var der i Calkas-sagen ikke taget stilling til spørgsmålet om, hvilken betydning, det kunne have for sagen, om kundekredsen var overvejende forbrugere eller professionelle.

Konkurrencestyrelsens vurdering

95. Det er ikke muligt at regne præcist ud, hvor lang tid en konkurrenceklausul kan løbe, for at den er nødvendig for en given virksomhedsoverdragelse. For at fjerne den usikkerhed, kan det være en fordel med faste rammer for periodens længde.

96. Kommissionen har vurderet, jf. ovenfor afsnit 59, at 2 år normalt vil være en tilstrækkelig beskyttelsesperiode, når der er overdraget goodwill, men ikke knowhow. I løbet af en periode på 2 år vil køber normalt kunne nå at etablere et tilsvarende forhold til og omdømme i kundegruppen, som sælger havde. Men hvis virksomheden kan påvise, at der i den konkrete situation er et særligt loyalitetsforhold eller lignende mellem sælger og kundegruppen, kan perioden i sådanne særlige tilfælde være længere end 2 år.

97. Det er Konkurrencestyrelsens synspunkt, at retningslinjerne i EU-praksis om, hvornår en konkurrenceklausul kan betragtes som en direkte relateret og nødvendig betingelse for en virksomhedsoverdragelse, som udgangspunkt skal fortolkes enkelt. Det vil sige, at styrelsen som hovedregel anvender tidsgrænserne i Kommissionens meddelelse.

98. Dette indebærer, at beskyttelsesperioden kun kan udstrækkes ud over de tidsgrænser, der fremgår af Kommissionens meddelelse, såfremt der i en sag konkret kan påvises, at der foreligger særlige omstændigheder, der betyder, at en længere beskyttelsesperiode er påkrævet.

99. Danske Trælast er heroverfor af den opfattelse, at der næppe i relation til private købere er grundlag for at udstrække en konkurrenceklausul til mere end 2 år, hvorimod en 3-årig periode er et absolut minimum med henblik på at beskytte goodwill’en knyttet til den professionelle køberkreds. Danske Trælast har anført, at der i den aktuelle sag foreligger konkrete og særlige omstændigheder, der gør, at kundegruppen i udpræget grad er loyal over for den tidligere ejer. Efter Danske Trælasts oplysninger er der således blandt professionelle håndværkere en stærkere loyalitet over for tidligere samhandelspartnere end blandt almindelige forbrugere. Desuden er der efter Danske Trælasts oplysninger i lokalområder, som i den aktuelle sag, større tendens til, at man er loyal over for handelspartnere, som man har kontraheret med i længere tid. Endelig er den tidligere direktør forblevet bosiddende og aktiv i lokalområdet, og har derved bevaret kontakt til kundegruppen.

100. Danske Trælast finder derfor, at en konkurrenceklausul på 3 år kan betragtes som accessorisk til virksomhedsoverdragelser som i den konkrete sag.

101. Styrelsen finder ikke, at Danske Trælast i den aktuelle sag i tilstrækkeligt omfang har sandsynliggjort, at der konkret er tale om så specielle loyalitetsforhold mellem den tidligere ejer og kundegruppen, at det kan begrunde en forlængelse af den periode, hvori en konkurrenceklausul kan betragtes som accessorisk til virksomhedsoverdragelsen. Det forhold, at virksomhedens primære kundegruppe er professionelle håndværkere i lokalområdet, og at virksomheden og den tidligere ejer har nær tilknytning til lokalområdet, giver efter Konkurrencestyrelsens vurdering ikke i sig selv belæg for at antage, at der er behov for en beskyttelsesperiode, som går ud over de 2 år, som i Kommissionens meddelelse er hovedreglen baseret på, at en normal veldrevet virksomhed som hovedregel vil kunne etablere tilstrækkelige kunderelationer i løbet af 2 år.

102. Styrelsen finder derfor ikke, at en konkurrenceklausul på op til 3 år i den konkrete situation kan betragtes som accessorisk til virksomhedsoverdragelsen.

103. Konkurrenceklausulen i aktiesalgsaftalens punkt 9.1 løber fra overtagelsesdagen, den 2. september 1996, og indtil den xx.xx.xx, det vil sige xx år. Desuden er klausulens geografiske anvendelsesområde defineret som hele Danmark, hvilket også rækker ud over, hvad der er nødvendigt for selve virksomhedsoverdragelsen. Konkurrenceklausulen kan derfor vurderes efter konkurrencelovens §§ 6 og 8.

104. Som nævnt ovenfor afsnit 49 er en konkurrenceklausul konkurrencebegrænsende, da den begrænser de konkurrencemæssige udfoldelsesmuligheder for den forpligtede, og derved reducerer antallet af mulige konkurrenter på markedet.

105. I konkurrenceklausulen i den anmeldte aftale strækker det geografiske og tidsmæssige anvendelsesområde for konkurrenceklausulen sig ud over, hvad der kan betragtes som direkte relateret til og nødvendig (accessorisk) for virksomhedsoverdragelsen. En konkurrenceklausul, som ikke er accessorisk til en virksomhedsoverdragelse, vil derfor være omfattet af forbudet i konkurrencelovens § 6, stk. 1. Der kan således ikke meddeles ikke-indgrebserklæring efter konkurrencelovens § 9.

Konkurrencelovens § 8

106. Det skal herefter undersøges, om aftalen kan opnå individuel fritagelse efter konkurrencelovens § 8, stk. 1.

107. Som det fremgår ovenfor, vil en konkurrenceklausul, som har en mærkbar effekt på markedet, og som ikke er accessorisk til den pågældende virksomhedsoverdragelse, pr. definition være konkurrencebegrænsende. Anmelder skal derfor fremkomme med helt særlige argumenter for at opnå en individuel fritagelse efter konkurrencelovens § 8, stk. 1.

108. Efter konkurrencelovens § 8, stk. 1, nr. 1) er det en betingelse for fritagelse, at aftalen dels bidrager til at styrke effektiviteten i distributionen af varer eller tjenesteydelser m.v. eller fremmer den tekniske eller økonomiske udvikling.

109. Konkurrenceklausulen i aftalens punkt 9 bidrager isoleret set til, at køberen af selskabet i højere grad kan planlægge sin virksomhed uden fare for konkurrence fra den tidligere ejer. Men eftersom klausulen fjerner en potentiel konkurrent fra markedet i en lang periode og i hele Danmark må det alt andet lige betyde et mindre effektivt marked. Danske Trælast er ikke fremkommet med særlig dokumentation for, at aftalen virker effektivitetsfremmende. Betingelsen i § 8, stk. 1, nr. 1) er derfor ikke opfyldt.

110. Efter konkurrencelovens § 8, stk. 1, nr. 2) er det endvidere en betingelse, at aftalen sikrer forbrugerne en rimelig andel af fordelen herved.

111. Ved konkurrenceklausulen forhindres det, at sælger kan etablere virksomhed med trælast og byggemarked i en periode på xx år noget sted i Danmark. Derved mindskes muligheden for konkurrence på markedet, hvilket må betyde højere priser m.v. for forbrugerne. Anmelder har ikke særlig dokumenteret, at forbrugerne opnår fordele ved aftalen. Betingelsen i § 8, stk. 1, nr. 2) er derfor heller ikke opfyldt.

112. Efter konkurrencelovens § 8, stk. 1, nr. 3) betinges det desuden, at aftalen ikke pålægger virksomhederne begrænsninger, som er unødvendige for at nå disse mål.

113. Konkurrenceklausulen dækker geografisk hele Danmark, skønt virksomheden på overdragelsestidspunktet kun var aktiv i og omkring Helsingør. Desuden har Danske Trælast ikke dokumenteret, at klausulens tidsmæssige udstrækning ikke går længere, end hvad der er nødvendigt for, at den goodwill og kundekreds, som virksomheden har overtaget, er tilstrækkeligt beskyttet.

114. Klausulen i aftalens punkt 9 betyder derfor, at sælger pålægges begrænsninger, der er unødvendige for at køber kan opnå den tilstrækkelige beskyttelse af sin investering. Betingelsen i § 8, stk. 1, nr. 3) er derfor ikke opfyldt.

115. Efter konkurrencelovens § 8, stk. 1, nr. 4) er det endelig et krav, at aftalen ikke giver virksomhederne mulighed for at udelukke konkurrencen for en væsentlig del af de pågældende varer eller tjenesteydelser m.v.

116. Konkurrenceklausulen vedrører kun sælger og selskabets direktør, og vedrører derfor kun en begrænset del af det danske marked for trælaster og byggemarkeder. Aftalen giver derfor ikke aftaleparterne mulighed for at udelukke konkurrencen på en væsentlig del af det pågældende marked. Betingelsen i § 8, stk. 1, nr. 4) er derfor opfyldt.

117. For at kunne opnå en individuel fritagelse efter konkurrencelovens § 8, stk. 1, skal alle betingelserne i bestemmelsen opfyldes. På grund af den tidsmæssige og geografiske udstrækning af konkurrenceklausulen i aktiesalgsaftalens punkt 9, kan aftalen ikke opnå individuel fritagelse.

Konklusion

118. Såfremt klausulens geografiske og tidsmæssige anvendelsesområde bliver begrænset til, hvad der kunne betragtes som direkte relateret til og nødvendigt for virksomhedsoverdragelsen, ville den ikke være omfattet af konkurrencelovens § 6, stk. 1.

119. Konkurrenceklausulens geografiske anvendelsesområde er udstrakt til at gælde for hele Danmark, selvom virksomheden ved overtagelsen kun var aktiv i og omkring Helsingør. Danske Trælast har skønnet, at virksomhedens aktivitetsområde dækkede Nordsjælland i en radius af 40 km. fra Helsingør. Konkurrencestyrelsen har vurderet, at denne afgrænsning forekommer rimelig.

120. For at konkurrenceklausulen skal kunne betragtes som accessorisk til virksomhedsoverdragelsen, vil klausulens geografiske anvendelsesområde derfor skulle begrænses til et område i en radius på 40 km. fra Helsingør.

121. Det er Konkurrencestyrelsens vurdering, at der i den konkrete sag ikke kan accepteres en beskyttelsesperiode for købers overtagelse af goodwill og kundekreds i virksomheden, der går ud over de 2 år, som er hovedreglen i Kommissionens meddelelse.

122. Da konkurrenceklausulen i den anmeldte aftale har en varighed på xx år, og da klausulen har en geografisk udstrækning, der dækker hele Danmark, er klausulen ikke accessorisk til virksomhedsoverdragelsen. Klausulen er derfor omfattet af forbudet i konkurrencelovens § 6, stk. 1, hvorfor der ikke kan meddeles ikke-indgrebserklæring efter konkurrencelovens § 9. Desuden betyder konkurrenceklausulen, at aftalen ikke kan opnå en individuel fritagelse efter konkurrencelovens § 8, stk. 1. Den pågældende bestemmelse må derfor ændres eller ophæves.

123. Hvis konkurrenceklausulens virkningsperiode blev nedsat til 2 år efter overtagelsesdagen, ville den være udløbet den 2. september 1998. En ændring af konkurrenceklausulens beskyttelsesperiode vil derfor reelt være ensbetydende med en ophævelse af bestemmelsen.

Danske Trælast A/S har den 20. juni 2000 indbragt Konkurrencerådets afgørelse for Konkurrenceankenævnet.

Konkurrenceankenævnets kendelse af 26. januar 2001

1 Kim Lundgaard Hansen, Lars Kjølbye, Henrik Saugmandsgaard Øe: EU-konkurrenceretten, s. 43.
2 Nungesser, sag 258/78, dom af 8.6.1982, saml. 1982, s. 2015; BAT, sag 35/83, dom af 30.1.1985, saml. 1985, s. 363; Demo-Studio Schmidt, sag 210/81, dom af 11.10.1983, saml. 1983, s. 3045.
3 Remia BV m.fl. mod Kommissionen, sag 42/84, Saml. 1985, 2545, præmis 19.
4 Reuter/BASF, 26.7.1976, EFT L 254/40, punkt II.3.a.
5 EFT 1990 C 203/05.
6 Kommissionens beslutning af 26. juli 1976, EFT L 254/40.
7 Remia BV m.fl. mod Kommissionen, sag 42/84, Saml. 1985, 2545.
8 Forordning nr. 240/96 af 31. januar 1996 (gruppefritagelsen vedrørende teknologioverførselsaftaler) artikel 10.
9 Afsnit III, A.4.
10 Afsnit III, A.3.