Journal nr.2 : 801-487
Konkurrencestyrelsen har afvist at tage stilling til gebyret for deltagelse i det kommende broløb over Øresund den 12. juli 2000. Atletikforeningen Sparta og en svensk idrætsforening er arrangører af løbet, og fire løbsdeltagere har klaget over at startgebyret på 450 kr. er for højt og et udtryk for arrangørernes misbrug af et monopol.
Selv om der er tale om en vigtig begivenhed og gebyret kan forekomme højt sammenholdt med andre tilsvarende løb, har arrangøren imidlertid ikke nogen dominerende stilling. Der udbydes flere andre løbsarrangementer, der må anses for at konkurrere med broløbet. Endvidere ses der heller ikke at være indgået konkurrencebegrænsende aftaler. Aftalen med Sparta vedrører kun selve løbsarrangementet og intet tyder på at den har negative konkurrencemæssige virkninger på markedet.