Journal nr.2 : 8032-750
Konkurrencestyrelsen har den 9. februar 2000 meddelt organisationen af Bager- og Konditormestre i Danmark, at styrelsen ikke finder anledning til at gå videre med organisationens klage over fastsættelsen af det bidrag, som organisationens medlemmer betaler til Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring (AES). Bidragene dækker udgifter ved pludselige løfteskader og erhvervssygdomme.
Konkurrencelovens forbud mod konkurrencebegrænsende aftaler finder ikke anvendelse, idet der er tale om en konkurrencebegrænsning, der er en direkte eller nødvendig følge af offentlig regulering, jf. konkurrencelovens § 2, stk. 2. Socialministeriet har bekræftet, at AES’s bidragsfastsættelse efter ministeriets opfattelse er en direkte eller nødvendig følge af lov om sikring mod følger af arbejdsskade.
Baggrunden for klagen er, at organisationens medlemmer betaler et årligt bidrag til AES, der i 1999 udgør 1.662 kr. pr. ansatte medarbejder i en bagerforretning. Sammenlignet hermed betaler supermarkeder med egne bagerafdelinger alene bidrag på 204 kr. pr. ansatte medarbejder pr. år.
Bidrag til AES opkræves i medfør af lov om sikring mod følger af arbejdsskade, som administreres af Socialministeriet. Størrelsen af bidragene fastsættes ud fra arbejdsgiverens tilhørsforhold til en branche, arbejdsgiverens beregnede antal fuldtidsansatte og de forventede udgifter vedrørende den pågældende branche. AES fastsætter bidragene på baggrund af branchekoderne (DB93) fra Danmarks Statistik.
Konkurrencestyrelsen har over for AES givet udtryk for, at der foreligger en forvridning af konkurrencen, når der betales forskellige bidrag for ansatte, der udfører samme arbejdsfunktioner, alene på baggrund af en brancheinddeling, som ikke tager hensyn til konkurrenceforholdene. Forskelsbehandlingen stiller de selvstændige bagere, som betaler et højere bidrag til AES, ringere i konkurrencen med supermarkederne.
Af de generelle bemærkninger til forslaget om lov om sikring mod følger af arbejdsskade fremgår det, at arbejdsfunktionerne forudsættes at indgå i bidragsfastsættelsen under forudsætning af, at der kan etableres et statistisk grundlag herfor. Det har endnu ikke været muligt at tilvejebringe et sådant statistisk grundlag, hvorfor der ved bidragsfastsættelsen ikke tages hensyn til de ansattes arbejdsfunktioner.
Ved vedtagelsen af loven i 1998 var Folketinget således opmærksom på, at der i en periode kunne være problemer omkring kriterierne for opkrævning af bidrag. Konkurrencestyrelsen har på denne baggrund ikke fundet anledning til at gå videre med sagen efter konkurrencelovens § 2, stk. 5.