Skafors vejledning 241 om bygningsvurdering

Journal nr. 2:8032-640/ld/fødevarer, finans

Rådsmødet den 21. juni 2000

Konkurrencestyrelsen har meddelt Forsikring & Pension, at Skafors vejledning 241 om bygningsvurdering ikke er omfattet af forbudet i konkurrencelovens § 6, hvorfor styrelsen har givet F&P en ikke-indgrebserklæring i medfør af konkurrencelovens § 9.

Vejledningen angiver en metode til beregning af en bygnings værdi, der indgår som en del af forsikringsselskabernes præmieberegningsgrundlag. Selskaberne beregner individuelt den endelige præmie – og styrelsen vurderer, at vejledningen ingen direkte indflydelse har på denne beregning.