Efter fusionen med Kløver Mælk forpligtede MD Foods sig ved aftale over for styrelsen til at gennemføre en række foranstaltninger inden for angivne frister. Den følgende oversigt viser, hvilke skridt der er taget til dato.
For de fleste foranstaltningers vedkommende gælder, at de kun har været i kraft kort tid. Der kan derfor ikke siges noget nærmere om hvorledes de efterleves i praksis, og hvorledes de virker. Styrelsen vil i den kommende tid gennemføre nærmere undersøgelser for at sikre at aftalen efterleves i praksis, ligesom det på lidt længere sigt vil blive søgt belyst, hvilke virkninger, den har for konkurrencen.
Tilsagn | Status |
Ikrafttrædelse straks MD Foods skal sælge uforarbejdet mælk og fløde til andre danske mejerier på ikke diskriminerende vilkår MD Foods skal aftage uforarbejdet overskudsmælk på nærmere aftalte vilkår. |
Der er ikke tilfælde, hvor MD Foods har nægtet leverancer eller køb. Styrelsen har i nogle tilfælde forhandlet vilkår for handlen, se fx rådsreferatet 29. sept. 1999, punkt 6.8. |
MD Foods skal ophøre med at tinglyse konkurrenceklausuler ved bortsalg af ejendomme | Der er indgået betingede skøder for salg af 2 ejendomme. Handlernes gennemførelse afventer vedtagelse af lokalplaner. |
Ikrafttrædelse 1. oktober 1999 Konkurrenter skal have trediepartsadgang til distributionssystemet Konkurrenter på det danske marked skal have adgang til at aftage standardprodukter på ikke diskriminerende vilkår MD Foods skal sikre at der indføres en mindretalsbeskyttelse i vedtægterne for Mejeriforeningen, der ikke er ringere end før fusionen
|
Der er ikke modtaget henvendelser om, at konkurrenter ikke har fået adgang som anført. Der har været enkelte henvendelser til styrelsen om vilkårene for distribution.
Styrelsen har modtaget forslag til nye vedtægter, som er fremsat til vedtagelse på Mejeriforeningens generalforsamling den 28.oktober 1999. Efter dette er mindretallets stilling ikke forringet i forhold til før fusionen. MD Foods har tiltrådt dette forslag. |
Inden 25. oktober 1999 MD Foods vedtægter skal ændres så: 1. Udmeldelsesvarslet for andelshavere forkortes til 4 måneder til et regnskabsårs udløb 2. Adgang for andelshaverne til at levere op til 20 pct. af deres mælkeleverancer til andre end MD Foods 3. Alle mælkeproducenter i mejeriets naturlige område skal have adgang til at blive andelshavere, og 4. alle selskabet er forpligtet til at modtage mælk fra alle mælkeproducenter i samme område efter nærmere aftale. |
Vedtægterne er ændret i overensstemmelse hermed den 21. juni 1999.* |
Senere MD Foods er forpligtet til at frasælge mejerikapacitet svarende til 180 mio. kg. til en konkurrent | ** |
* Ifølge presseomtale har MD Foods bestyrelse vedtaget, at det fra 1. oktober 2000 er en betingelse at leverandørerne leverer mindstemængder. Dette fremtræder som en overtrædelse af aftalen. MD Foods er bedt om at redegøre for forholdet.
** De mejerianlæg, der til dato er indgået aftale om at sælge, vil ikke tælle med i opgørelsen af, om dette krav er opfyldt. De lever ikke op til de betingelser, der fremgår af aftalen med styrelsen hverken funktionsmæssigt eller kapacitetsmæssigt.