Jnr.: /var
Den 1. juli 1998 udløb fristen for at anmelde konkurrencebegrænsende aftaler indgået inden den 1. januar 1998. Konkurrencestyrelsen modtog 845 anmeldelser indeholdende 1070 aftaler. Dette medfører, at der må foretages en prioritering af aftalerne. Der forventes at tage et par år at behandle anmeldelserne i Sverige tog det således 4 år, men styrelsen vil stræbe efter en hurtigere behandling i Danmark.
Styrelsen har i en pressemeddelelse orienteret om de indkomne anmeldelser.
Rådet tog de opstillede retningslinier for prioritering til efterretning.
Ifølge konkurrencelovens overgangsbestemmelser skulle konkurrencebegrænsende aftaler indgået inden den 1. januar 1998 anmeldes til styrelsens senest den 30. juni 1998. De fleste af disse anmeldelser i alt 845 - blev anmeldt denne dag. Som det fremgår nedenfor indeholdt nogle anmeldelser mere end 1 aftale. Det skyldes bl.a., at nogle virksomheder har anmeldt sine aftaler samlet, og at der i nogle anmeldelser en række enslydende aftaler som den anmeldende virksomhed har indgået med forskellige samarbejdspartnere. Anmeldelserne indeholder derfor tilsammen 1070 aftaler.
Styrelsen har nu fået registreret alle anmeldelserne, og lavet følgende foreløbige oversigt:
Aftaletype | |
Mellem 2 virksomheder | 389 |
Mellem 3 eller flere virksomheder | 191 |
Brancheforeninger | 183 |
Elselskabs bestemmelser | 10 |
Uoplyst | 72 |
I alt | 845 |
Omsætning (mio. kr.) | |
0-150 | 25 |
150-500 | 33 |
500-1000 | 34 |
1000-3000 | 65 |
Over 3000 | 262 |
Uoplyst | 426 |
I alt | 845 |
Antal aftaler i samme ansøgning | |
1 | 696 |
2 | 36 |
3 | 17 |
4 | 15 |
5 | 8 |
Flere end 5 | 12 |
Uoplyst | 61 |
I alt | 845 |
Ansøgt om | |
§ 8, stk. 1, fritagelse | 238 |
§ 9, ikke indgreb - | 644 |
fritagelse, hvis nej til ikke indgreb | 627 |
§ 11, 4-erklæring | 149 |
Flest anmeldelser kom fra den finansielle sektor med 200 anmeldelser, mens detail- og engroshandel bidrog med godt 100. Fødevaresektoren bidrog med ca. 80, bygge- og anlæg med 65, post og telekommunikation med 45, kemisk industri med 35 og ejendomshandel med 35.
Det store antal anmeldelser medfører, at sagerne må prioriteres. Styrelsen finder at følgende anmeldelser/aftaler må prioriteres:
Hvis flere sager har en sådan indbyrdes sammenhæng, at en samtidig behandling af dem vil være hensigtsmæssig, er dette også et relevant hensyn ved prioriteringen.