MD Foods og Kløver Mælks mælkepriser til det danske marked

Jnr.: 2:802-2/mda

Rådsmødet den 26. august 1998

1. Resumé

Rådet skal tage stilling til MD Foods og Kløver Mælks priser for mælk til det danske marked. Konkurrenceankenævnet ophævede i december 1997 det tidligere Konkurrenceråds påbud til MD Foods og Kløver Mælk. Ankenævnet udtalte samtidig, at der var grundlag for at forhandle med parterne om at bringe de skadelige virkninger af aftalen til ophør.

Der har efterfølgende været drøftelser mellem mejerierne og styrelsen om aftalerne og prisudviklingen. Denne sagsfremstilling angår alene priserne for konsummælkprodukter og herunder specielt de såkaldte tungvarer; sødmælk, letmælk, skummetmælk, kærnemælk, piskefløde, fløde 13 og fløde 10. Denne afgrænsning skyldes, at priserne for disse produkter har udviklet sig anderledes end for andre mejeriprodukter, samt at der på disse produkter ikke forekommer aktuel konkurrence fra udenlandske producenter.

MD Foods har med en markedsandel på ca. 60 \% en dominerende stilling på markedet for engrossalg af tungvarer til det danske marked. Selskabets ændringer af listepriser er hidtil fulgt umiddelbart af de øvrige udbydere, herunder Kløver Mælk. Kløver Mælk har en markedsandel på ca. 40 \%, og selskabets stilling på markedet underbygges af aftalerne med MD Foods og aftaler med forhandlerleddet mv. Derved kan det gøres gældende, at Kløver Mælk opfylder kravet til dominans i konkurrenceloven.

På den baggrund skal rådet tage stilling til om MD Foods og Kløver Mælks gældende priser for tungvarer skal anses for misbrug af en dominerende stilling, jf. konkurrenceloven § 11, og om der er anledning til at påbyde selskaberne at nedsætte priserne, jf. konkurrencelovens § 11, stk. 3, jf. § 16, stk. 1 og 2.

2. Afgørelse

Der er ikke tilstrækkeligt grundlag til at anse MD Foods og Kløver Mælks priser for tungvarer til det danske marked for misbrug af dominerende stilling, jf. konkurrencelovens § 11, stk. 1, jf. stk. 2, nr. 1.

Der er derfor ikke anledning til at påbyde mejerierne at nedsætte priserne.

3. Sagsfremstilling

3.1. Indledning

Ankenævnet besluttede ved kendelse den 12. december 1997 at ophæve rådets afgørelse om aftalen indgået mellem MD Foods og Kløver Mælk om P-amba. Ankenævnet fastslog dog, at rådet utvivlsomt havde haft klar hjemmel i den tidligere konkurrencelovs § 11 til at optage forhandlinger med MD Foods og Kløver Mælk. Det betyder, at ankenævnet kunne tiltræde rådets vurdering af, at der forelå skadelige virkninger bedømt efter den tidligere konkurrencelov, men at ankenævnet ikke kunne acceptere rådets metode til at bringe de skadelige virkninger til ophør.

De skadelige virkninger, der blev konstateret forud for rådets afgørelse af 28. maj 1997, angik prisudviklingen for navnlig tungvarer samt en reduceret rationaliseringsindsats specielt inden for rammerne af aftalen om produktionsselskabet P-amba.

3.2. Mælkemarkedet

MD Foods er Danmarks største mejeriselskab med en koncernomsætning i 1996/97 på 23,1 mia. kr. Heraf stammer 13 mia. kr. fra det danske moderselskab. 8,1 mia. kr. af den samlede omsætning kommer fra det danske marked.

Kløver Mælk omsatte i 1996/97 for 3,9 mia. kr. af mejeriprodukter.

Af den samlede danske mælkeproduktion (indvejning) anvendes ca. 15 \% til konsummælkprodukter.

Konsummælkprodukterne omfatter tungvarer samt øvrige produkter (f.eks. yoghurt, ymer, tykmælk, Gaio, m.v.). Tungvarer udgør ca. 80 \% af konsumsalget. Der er ingen import af tungvarer. Tungvarer har en kort holdbarhed og forbrugerne lægger vægt på at produkterne er friske. For de øvrige produkter er der en begrænset import (f.eks. Danone-produkter) og de har en længere holdbarhed. Af det samlede salg af konsummælkprodukter udgør økologisk mælk ca. 15\%.

MD Foods og Kløver Mælk har indgået en række samarbejdsaftaler og herunder aftale om fælles produktion af konsummælkprodukter (P-amba). MD Foods og Kløver Mælk er forpligtet til eksklusivt at dække deres behov for bl.a. konsummælkprodukter ved køb fra P-amba. Dette samarbejde dækker ca. 95 \% af produktionen til det danske marked. De øvrige 5 \% af produktionen sker hos en række mindre mejerier, herunder mejerier med økologisk produktion.

Salget til de efterfølgende omsætningsled sker fra MD Foods og Kløver Mælks egne salgsafdelinger. Afsætningen sker til detailhandelen, catering og til andre mejerier. Salget til detailhandelen sker for hovedpartens vedkommende i henhold til 2-3 årige aftaler og omfatter som regel hele sortimenter.

For den samlede forsyning til detailhandelen og til catering med konsummælkprodukter har MD Foods en markedsandel på knap 60 \% og Kløver Mælk knap 40 \%.

3.3. Prisudviklingen samt rationaliseringer

Ved rådets afgørelse i 1997 om, at der forelå skadelige virkninger af samarbejdet i henhold til den tidligere konkurrencelovs § 11, blev der lagt vægt på to forhold. Priserne til detailhandelen for tungvarerne var steget til et niveau, der lå væsentligt over, hvad der ville være muligt på et marked med virksom konkurrence. For det andet var mejeriernes rationaliseringsindsats væsentligt mindre end der var stillet i udsigt ved samarbejdets start. Ved ankenævnets kendelse er det tiltrådt, at der var grundlag til at forhandle om afvikling af disse skadelige virkninger og eventuelt meddelelse af påbud.

Prisudviklingen

Listepriserne for konsummælkprodukter til detailhandelen er ikke ændret siden rådets afgørelse i december 1996. Den samlede afregningspris til landmanden er for 1996/97 hos MD Foods opgjort til 246 øre/kg (ligesom året før), mens Kløver Mælk har betalt 247 øre/kg. (+1 øre i forhold til året før).

Tager man udgangspunkt i 1992, som er det seneste år forud for MD Foods og Kløver Mælks samarbejde blev indledt, er billedet samlet at listeprisen til butikkerne for 1/1 liter letmælk er steget med 52 øre (uden moms). Letmælk er mængdemæssigt det væsentligste produkt i sortimentet. Andre produkter har prismæssigt udviklet sig parallelt med dette produkt. Afregningsprisen til landmanden er i samme periode for MD Foods faldet med 15 øre pr. kg. For Kløver Mælk er den faldet med 14 øre. Afregning til landmanden angiver det samlede udbytte af mælkeproduktionen.

Mejeriernes samhandelsaftaler med detailhandelskæderne fastlægger blandt andet rabatter. Der er betydelige rabatter tilknyttet disse samhandelsaftaler og rabatterne er steget siden 1992.

De øgede rabatter betyder, at mejeriernes nettopriser siden 1992 er steget mindre end listepriserne. Samlet kan det anslås, at prisen for letmælk til detailhandelen ikke er steget 52 øre pr. liter, men i størrelsesordenen 20-30 øre pr. liter i gennemsnit alt afhængig af MD Foods og Kløver Mælk rabataftale med de pågældende kunder.

Listepriserne for de to mejeriselskaber er forløbet parallelt siden 1992. I praksis sker ændringer i listepriserne ved at MD Foods udmelder nye priser over for detailhandelen med et varsel på ca. 5 uger. Derefter indretter de øvrige mejerier sig, herunder Kløver Mælk.

Priserne for ikke-tungvarer er steget mindre end tungvarerne og var således ikke omfattet af forhøjelsen i november 1996, hvor letmælksprisen blev hævet med 25 øre uden moms.

Detailprisudviklingen frem til september 1997 har fulgt engros-listepriserne. Det betyder, at de øgede rabatter ikke på det tidspunkt var slået igennem over for forbrugerne.

Rationalisering

I 1992/93 havde mejerierne oplyst, at de forventede rationaliseringsgevinster af hele samarbejdet lå på 174,5-189,5 mio. kr. inden for 1-5 år. Af de forventede rationaliseringer skulle 69-84 mio. kr. ske inden for P-amba’s rammer.

I alt var der frem til 1995/96 opgjort realiserede gevinster på i alt 85 mio. kr., heraf var 36 mio. kr. inden for P-amba.

De forventede rationaliseringer var et forhold, der blev tillagt afgørende vægt af rådet, da man i sin tid (28. september 1994) besluttede, at tage MD Foods og Kløver Mælks aftaler til efterretning.

Siden rådets bedømmelse heraf i maj 1997 har forholdene ikke ændret sig væsentligt.

3.4. Mejeriernes bemærkninger

Mejerierne har anført, at 1992 ikke er et relevant udgangspunkt for sammenligning af prisudviklingen. I 1992 var konkurrencen mellem MD Foods og Kløver Mælk særlig intens med deraf følgende meget lave priser, så det ikke længere var lønsomt at producere de pågældende varer. Tages der i stedet udgangspunkt i 1990 ændres prisbilledet idet priserne faldt væsentligt fra 1990 til 1992.

MD Foods og Kløver Mælk har hver for sig kommenteret udviklingen for de øgede rabatter til detailhandelen og fremlagt yderligere materiale om prisudviklingen. MD Foods vurderer at der en aktiv konkurrence på mælkemarkedet både prismæssigt og med hensyn til andre parametre (f.eks. friskmælk-konceptet).

4. Vurdering

4.1. Dominans

Det relevante marked omfatter udbud af tungvarer til detailhandelen, catering mv. i Danmark. På det marked har MD Foods en andel på ca. 60 \%. Allerede af den grund må MD Foods tillægges en dominerende stilling. Selskabets stilling understøttes af produktionssamarbejdet med Kløver Mælk samt af 2-3 årige aftaler om afsætning med forhandlerleddet.

Kløver Mælks markedsandel er ca. 40 \%. Selskabets stilling underbygges af samarbejdet med MD Foods om bl.a. P-amba samt 2-3 årige aftaler om afsætning med forhandlerleddet.

Tilgangen til markedet er begrænset til små virksomheder, der har specialiseret sig i navnlig økologisk mælk. Selve produktionen af mælk er begrænset på grund af EU-kvoter for landmændenes salg. Markedet er dermed forholdsvist stift, og på den baggrund kan det gøres gældende, at ikke blot MD Foods, men også Kløver Mælk efter de kriterier der er angivet i konkurrenceloven indtager en dominerende stilling.

Kollektivt dominerende stilling er et anerkendt begreb i EU-ret, men det er kun lagt til grund i ret få afgørelser. Kollektiv dominans foreligger, hvor der ikke er nogen effektiv konkurrence mellem virksomhederne på det relevante marked og hvor virksomhederne er koncernforbundet eller i hvert fald gensidigt og strukturelt forbundet på permanent basis.

Konkurrencelovens § 11 indeholder tilsvarende hjemmel som art. 86 til indgreb over for misbrug af en kollektivt dominerende stilling.

Ved bedømmelse af om Kløver Mælk og MD Foods således indtager en kollektivt dominerende stilling kan der – ud over de førnævnte markedsmæssige forhold - lægges vægt på selskabernes samarbejde, der fører til, at de organisatorisk og interessemæssigt har etableret en enhed af særlig betydning for forsyningen af det danske marked med tungvarer.

4.2. Mejeriernes priser for tungvarer

På et marked med konkurrence vil det ikke være muligt at forhøje priserne for en enkelt anvendelse af råmælken væsentligt mere end for andre anvendelser (ud over en ganske kort periode). Det ville føre til omlægning af produktionen og øge udbudet af de mest rentable produkter. Denne øgede konkurrence og omlægning ville medføre, at priserne blev presset for de mest rentable produkter og dermed vil prisrelationerne vende tilbage til udgangspunktet. Konkret er listepriserne for letmælk siden 1992 hævet med 52 øre pr. liter, mens afregningspriserne for al mælk til landmændene er faldet med 14-15 øre pr. kg. I dette gennemsnit indgår salget af tungvarer med 11-12 \%.

Priserne for andre konsummælksprodukter (yoghurt mv.), der har længere holdbarhed og hvor der er en vis import er hævet væsentligt mindre.

Prisstigningen i forhold til afregningsprisen har fundet sted siden 1992, hvor mejerierne etablerede samarbejde. Tages der udgangspunkt i priserne for 1990, hvor konkurrencen mellem mejerierne var mindre intens, reduceres prisforskellen noget.

Mejeriernes bemærkninger om øgede rabatter modificerer stigningen fra 52 til 20-30 øre pr. liter, men de ændrer ikke ved, at listepriserne og nettopriserne siden samarbejdet startede i 1992 har udviklet sig på en måde, der ikke ville forekomme, hvis konkurrencen på mælkemarkedet var effektiv, herunder mellem MD Foods og Kløver Mælk.

Spørgsmålet er herefter, om denne udvikling klart afviger fra, hvad der ville kunne opnås på et marked med virksom konkurrence.