Aftale mellem BRFkredit, Realkredit Danmark og Nykredit
Jnr.: 2:8032-37/bj
Rådsmødet den 17. juni 1998
1. Resumé
Realkreditrådet har anmeldt en kollegial aftale mellem BRFkredit, Kreditforeningen Danmark (nu Realkredit Danmark) og Nykredit om prioritetsstilling for reservefondslån og anmodet Konkurrencerådet om en ikke-indgrebserklæring, jf. konkurrencelovens § 9, subsidiært en individuel fritagelse, jf. konkurrencelovens § 8, stk. 1.
Aftalen er indgået i 1990 og omhandler den prioritetsmæssige placering af reservefondslån, som i perioden 1989 til 1992 blev ydet som en tabsbegrænsende foranstaltning i forbindelse med omprioritering af tvangsauktionstruede ejendomme.
Der ydes i dag ikke længere lån af den type, aftalen omhandler, og der er kun ganske få lån tilbage under ordningen. De forventes afviklet i løbet af 2 til 3 år.
2. Afgørelse
Den indgåede aftale om prioritetsstillingen af reservefondslån anses ikke efter de forhold, Konkurrencerådet har kendskab til, for at falde ind under forbudet i konkurrencelovens § 6, stk. 1. Der kan derfor meddeles parterne en ikke-indgrebserklæring, jf. § 9.
Konkurrencerådet har lagt vægt på, at de i aftalen omhandlede reservefondslån ikke har betydning for konkurrencen på markedet for realkreditlån til ejerboliger i dag.
3. Sagsfremstilling
Realkreditrådet har på vegne af BRFkredit, Kreditforeningen Danmark (nu Realkredit Danmark) og Nykredit anmodet Konkurrencerådet om en ikke-indgrebserklæring over for en kollegial aftale om prioritetsstilling af reservefondslån, jf. konkurrencelovens § 9, subsidiært en individuel fritagelse, jf. konkurrencelovens § 8, stk. 1.
Markedet for realkreditlån
Da aftalen blev indgået i 1990, var BRFkredit, Realkredit Danmark og Nykredit de eneste realkreditinstitutter, der udbød lån til ejerboliger. Nykredit og Realkredit Danmark havde begge væsentlige markedsandele (over 30 pct.). Aftalen omfattede således hele markedet for realkreditlån til ejerboliger og blev indgået som en kollegial aftale i Realkreditrådets regi.
I dag er der kommet yderligere 4 realkreditinstitutter på markedet, der udbyder realkreditlån til ejerboliger. Dette har medført nogen forskydning af markedspositionerne. Nykredit og Realkredit Danmark er dog stadig væsentlig større end de øvrige realkreditinstitutter på markedet, og samlet har BRFkredit, Realkredit Danmark og Nykredit over 60 pct. af markedet.
Baggrunden for aftalen
Aftalen blev indgået på et tidspunkt, hvor boligmarkedet som følge af "kartoffelkuren" i 1986 og skattereformen i 1987 var præget af et betydeligt antal tvangsauktioner og tvangsauktionstruede ejendomme.
Som følge af de mange tvangsauktioner vedtog Folketinget i december 1989 lov om ændring af lov om realkreditinstitutter, lov om indeksregulerede lån og lov om realkreditlignende lån og andelsboliglån mv. (Adgang til at ombytte realkreditlån, pensionskasselån og realkreditlignende lån i tvangsauktionstruede ejendomme).
Loven gav realkreditinstitutterne adgang til at ombytte gamle realkreditlån, pensionskasselån og realkreditlignende lån med nye 30-årige lån for maksimalt 5.000 ejendomme, de såkaldte ombytningslån. Disse lån kunne ikke ydes efter 31. december 1990 og lånene forfaldt ved ejerskifte.
Det fulgte af loven, at realkreditinstitutterne ved ydelse af ombytningslån samtidig skulle yde lån af instituttets reserver til dækning af ikke betalte terminsydelser med påløbne renter på de lån, der blev indfriet (ombyttet), samt til dækning af de omkostninger, der var forbundet med ydelse af ombytningslånene, de såkaldte reservefondslån. Disse lån kunne maksimalt have en løbetid på 10 år.
Ligeledes fulgte det af lovændringen, at ombytningslånene opretholdt deres prioritetsstilling efter ombytningen, og at de kun kunne ydes med efterstående panthaveres samtykke. Reservefondslånene fik derimod prioritet efter samtlige berettigede i ejendommen på tidspunktet for lånets stiftelse.
I juni 1990 vedtog Folketinget på ny en ændring til realkreditloven, der bl.a. indbar, at ombytningslånene samt dertil knyttede reservefondslån skulle være tilbudt senest den 30. juni 1991, og være udbetalt inden den 30. juni 1992.
Aftalen
Aftalen tog udgangspunkt i, at realkreditinstitutterne efter reglerne for omprioritering af tvangsauktionstruede ejerboliger skulle yde nye ombytningslån med uændret prioritetsstilling, mens reservefondslånene skulle placeres efter øvrige panthæftelser i ejendommen.
En del af de tvangsauktionstruede ejendomme havde lån i flere realkreditinstitutter, og der ville typisk kun være tale om tabsrisiko for det institut, der havde den yderste prioritet i ejendommen.
For at sikre, at realkreditinstitutter med den "risikofrie" andel i belåningen også ville medvirke til en omprioritering, indgik de ovennævnte realkreditinstitutter en principaftale, der skulle sikre, at de institutter, der havde "sikre" lån, fik samme sikkerhed for reservefondslånene ved låneomlægning.
Aftalen omfatter alene de reservefondslån, der blev ydet med henblik på at dække ikke-betalte terminsydelser, påløbne renter samt omkostningerne i forbindelse med ombytningen.
Aftalen var anmeldt efter den dagældende konkurrencelovs § 5, stk. 1. Baggrund herfor var, at aftalen omfattede samtlige udbydere af realkreditlån til ejerboliger. Aftalen påvirkede imidlertid ikke konkurrencen på markedet for ejerboliglån på en urimelig måde og udgjorde således ikke et konkurrenceretligt problem.
4. Vurdering
Konkurrencerådet skal tage stilling til, om der er forhold i aftalen, der udgør konkurrencebegrænsninger omfattet af konkurrencelovens forbud mod konkurrencebegrænsende aftaler, jf. § 6, stk. 1, eller om der kan gives erklæring om ikke-indgreb efter konkurrencelovens § 9.
Såfremt aftalen er omfattet af forbudet i § 6, stk. 1,skal Konkurrencerådet tage stilling til, om der kan opnås en individuel fritagelse efter § 8, stk. 1.
Bagatelreglerne i § 7, stk. 1, finder ikke anvendelse, da parternes omsætning og markedsandel ligger over de i bestemmelsen nævnte grænser.
Der er med den kollegiale aftale om prioritetsstillingen af reservefondslån tale om en principaftale, der skulle sikre, at også det/de realkreditinstitutter med den "risikofrie" andel i belåningen af en tvangsauktionstruet ejendom ville medvirke til en omprioritering. Det har ikke været hensigten med aftalen at begrænse konkurrencen på markedet for realkreditlån til ejerbolig.
Aftalen omfatter alene de reservefondslån, der blev ydet i perioden fra december 1989 til juni 1992.
Aftalen kan i dag ikke anses for at have nogen virkning på konkurrenceforholdene på markedet for realkreditlån til ejerboliger.
På den baggrund synes aftalen ikke at falde ind under forbudet i konkurrencelovens § 6, stk. 1, hvorfor der er grundlag for, at Konkurrencerådet udsteder en erklæring om ikke-indgreb efter konkurrencelovens § 9.