• Competition
• Consumer
• Competition in Publicly-Provided Services
• Water
• About us

• OPP-standardmodellen
• Offentlig-privat samarbejde (OPS)
• Konsortiedannelse
• Udbud.dk
• Spørgsmål og svar

Forrige   Indhold   Næste
Vejledning til udbudsdirektiverne

4.1 Hvilken type af ydelse / blandede aftaler

Den tærskelværdi, som ordregiveren skal forholde sig til, afhænger både af hvilken type af ydelse, der konkret er tale om, og hvilket direktiv, der skal anvendes.

Udbudsdirektivets art. 1 indeholder definitioner af de enkelte typer af ydelser

Bygge- og anlægskontrakter er defineret i art. 1, stk. 2, litra b.

Vareindkøbskontrakter er defineret i art. 1, stk. 2, litra c

Tjenesteydelseskontrakter er defineret i art. 1, stk. 2, litra c.

I forsyningsvirksomhedsdirektivet findes de tilsvarende definitioner også i art. 1. 

Udgangspunktet for vurderingen af en ydelses karakter er historisk begrundet og hænger sammen med den rækkefølge, som reguleringen af de enkelte typer af ydelser blev vedtaget i. De nye direktiver har opretholdt denne historik. Det er derfor karakteristisk, at tjenesteydelser ofte betragtes og beskrives som en restgruppe af ydelser, der ikke enten er bygge- og anlægsarbejder eller vareindkøb. Se nærmere om tjenesteydelser i kapitel 5.

Ved bygge- og anlægskontrakter forstås offentlige kontrakter

• om enten udførelse eller både projektering og udførelse af arbejder vedrørende en af de aktiviteter, der er nævnt i bilag I
  eller
• om et bygge- og anlægsarbejde, defineret som resultatet af et sæt bygge- og anlægsaktiviteter bestemt til i sig selv at udfylde en økonomisk eller teknisk funktion
  eller
• om udførelse ved et hvilket som helst middel af et bygge- og anlægsarbejde, der svarer til behov, som er præciseret af den ordregivende myndighed.

Direktivet forholder sig ikke til, om bygge- og anlægsarbejder skal udføres med en særskilt projektering eller som en totalentreprise, hvor hovedparten af projekteringsopgaven indgår under totalentreprenørens ydelse. Dette fremgår bl.a. af betragtning 9. Hvis en udbyder anvender totalentreprise betyder det imidlertid, at projekteringsdelen ikke skal i selvstændigt udbud som en tjenesteydelse, men derimod indgår som et element i definitionen af bygge- og anlægsopgaven. Dette gælder også, hvis værdien af totalentreprisekontrakten ligger under tærskelværdien for bygge- og anlægsarbejder. Her udbydes den samlede totalentreprise i stedet efter tilbudsloven.

”Udførelse ved et hvilket som helst middel” af et bygge- og anlægsarbejde tager fx sigte på situationer, hvor der ikke indgås almindelige entreprisekontrakter mellem bygherren og entreprenøren, men i stedet indgås aftaler om entreprenøropført skræddersyet byggeri eller sale-and-lease-back aftaler.

Karakteristisk for et skræddersyet byggeri er, at en privat virksomhed overtager bygherrerollen til et byggeri med offentligt formål fra den ordregivende myndighed.

Ved vareindkøbskontrakter forstås kontrakter, som vedrører køb, leasing eller leje med eller uden forkøbsret af varer. Når en kontrakt om levering af varer også accessorisk omfatter monterings- og installationsarbejder, betragtes den samlede kontrakt som en vareindkøbskontrakt.

Ved tjenesteydelseskontrakter forstås kontrakter, bortset fra bygge- og anlægskontrakter og vareindkøbskontrakter, som vedrører tjenesteydelser nævnt i bilag II / XVII. Det er, som nævnt, slået igennem i definitionen, at tjenesteydelser hidtil kun har været negativt defineret som en restgruppe af ydelser. Den nye bestemmelse kombinerer dette med en positiv definition, der går ud på, at tjenesteydelserne tilmed skal være nævnt i bilaget. Der er i bilaget taget højde for dette i kategori 27 ”andre tjenesteydelser”, som er en opsamlingskategori. Se nærmere om de enkelte kategorier af tjenesteydelser i kapitel 5.

Omfatter en kontrakt om tjenesteydelser både bilag A og bilag B ydelser, behandles hele kontrakten som en bilag A ydelse, hvis værdien af bilag A-ydelsen overstiger værdien af bilag B-ydelsen, jf. udbudsdirektivets art. 22 og forsyningsvirksomhedsdirektivets art. 33. I modsat fald behandles kontrakten som en bilag B ydelse.

Det er det den samlede kontraktværdi, der skal anvendes. Der kan derfor indtræde udbudspligt, selv om bilag A ydelsen ikke isoleret overstiger tærskelværdien.

En kontrakt, der både omfatter varer og tjenesteydelser, betragtes samlet set som en tjenesteydelseskontrakt, når værdien af tjenesteydelserne er højere end værdien af varerne. Det er da den samlede værdi af varer og tjenester, der indgår i beregningen af, om kontraktværdien overstiger tærskelværdien. Dette gælder også, selv om selv om tjenestedelen ikke isoleret overstiger tærsklen.

Forsyningsvirksomhedsdirektivet tager i beregningsreglerne udtrykkeligt stilling til, hvordan en aftale, der indeholder både vareleverancer og tjenesteydelser, håndteres. Her siges det i art. 17, stk. 8, at den samlede værdi af kontrakten beregnes på grundlag af tjenesteydelsernes og varernes samlede værdi. Heri indgår også montering og installation.

En tjenesteydelseskontrakt, som accessorisk omfatter bygge- og anlægsarbejder, betragtes samlet set som en tjenesteydelseskontrakt. Dette er tidligere kommet til udtryk i EF-Domstolens praksis i sag 331/92 (Gestion Hotelera)

Konkurrencestyrelsens udtalelse af 6. oktober 2005, som vedrører klassificeringen af køb af udendørsbelysning, beskriver de forskellige situationer der kan opstå, når kontrakter omfatter både tjenesteydelser, varer og bygge- og anlæg.

Kontrakter om køb af udendørsbelysning kan samlet set antage forskellige form, navnligt beroende på hvad der skal ske med selve belysningsanlægget.

Styrelsen udtaler, at ved fortsat anvendelse af de gamle belysningsanlæg, vil kontrakten omfatte både tjenesteydelser og varekøb. Efter omstændighederne kan kontrakten også indeholde elementer af bygge- og anlægsarbejder, når der er tale om gennemgribende vedligeholdelse, fx en udskiftning af belysningsanlægget efter den tekniske levetid.

Konkurrencestyrelsen er i denne situation af den opfattelse, at en evt. bygge- og anlægsaktivitet må være underordnet selve driften/vedligeholdelsen og varekøbet. Kontrakten skal herefter indgås efter hhv. reglerne for varekøb eller tjenesteydelser alt afhængig af, hvilken ydelse der udgør den største værdi.

Ved modernisering af belysningsanlægget med efterfølgende abonnementsordning, lægger Konkurrencestyrelsen til grund, at selve etableringen af det nye anlæg er en bygge- og anlægsopgave. Der bliver derfor tale om indgåelse af en kontrakt, som både indeholder elementer af bygge- og anlægsarbejder, tjenesteydelser og varekøb.

I en sådan situation skal kontrakten klassificeres efter sit hovedformål, hvilket kan være en vanskelig opgave. Konkurrencestyrelsen er her mest tilbøjelig til at mene, at kontraktens hovedformål er selve etableringen af vejbelysningen, og at drift/vedligeholdelse og levering af elektricitet er accessoriske hertil. Det skyldes, at der ligger en betydelig arbejdsindsats i selve etableringen, og at omkostningerne herved ikke vil være diminutive i forhold til den samlede værdi af drift og elektricitet. 

4.2 Hvilket direktiv

Den tærskelværdi, der gælder, er afhængig af, om ordregiveren skal udbyde efter udbudsdirektivet eller forsyningsvirksomhedsdirektivet. Ordregiverbegrebet er beskrevet i kapitel 2.

På grund af den særlige omstændighed, at også private virksomheder kan være omfattet af forsyningsvirksomhedsdirektivet, har tærskelværdierne på dette område traditionelt ligget højere end i reglerne for den offentlige sektor. Dette gør sig også gældende med de nye direktiver.

Herudover har det indflydelse på tærskelværdierne, om der er tale om et område, hvor EU har forpligtet sig til at give markedsadgang til andre WTO-lande i kraft af den såkaldte GPA-aftale (Government Procurement Agreement). 

Se nærmere om de konkrete tærskelværdier og principperne for beregning heraf i kapitel 4.5.

4.3 Blandede aktiviteter

Nogle typer af ordregivere kan være underlagt begge direktiver. Det gælder for offentlige og offentligt kontrollerede ordregivere. De kan være omfattet af forsyningsvirksomhedsdirektivet, hvis den konkrete aktivitet, der ligger til grund for ordretildelingen, er omfattet af forsyningsvirksomhedsdirektivets art. 2. Når dette ikke er tilfældet, vil sådanne ordregivere være omfattet af udbudsdirektivet. 

I sådanne tilfælde er det relevant at vide, hvordan kontrakter, der skal dække flere aktiviteter, håndteres i udbudsmæssig sammenhæng. Det er nu reguleret i forsyningsvirksomhedsdirektivets art. 9, hvilket regelsæt der skal følges. 

Hovedreglen er, at en kontrakt, der skal dække flere aktiviteter, skal følge reglerne for den aktivitet, der udgør kontraktens hovedgenstand. Afhængigt af, hvilken kombination af aktiviteter, der er tale om, kan udfaldet blive:

• Et udbud efter udbudsdirektivet, når hovedgenstanden er en ”klassisk” aktivitet
• Et udbud efter forsyningsvirksomhedsdirektivet, når hovedgenstanden er en forsyningsaktivitet
• Ingen anvendelse af udbudsdirektiverne, når hovedgenstanden er en aktivitet, der fx har opnået fritagelse. Der skal dog tages højde for eventuelle forpligtelser efter EF-traktatens principper.

Når det ikke er muligt at afgøre, hvilken aktivitet, der udgør kontraktens hovedgenstand, anviser art. 9, stk. 2 og 3 to mulige veje: 

• Hvis den ene aktivitet er omfattet af udbudsdirektivet, og den anden aktivitet er omfattet af forsyningsvirksomhedsdirektivet, skal det samlede udbud ske efter udbudsdirektivet.
• Hvis den ene aktivitet er omfattet af forsyningsvirksomhedsdirektivet, og den anden aktivitet falder uden for både udbudsdirektivet og forsyningsvirksomhedsdirektivet, skal det samlede udbud ske efter forsyningsvirksomhedsdirektivet.

Det er i udgangspunktet op til den enkelte ordregiver at tilrettelægge udbudet og vurdere kontraktens værdi. Det følger dog af art. 9, at der ikke må ske en opsplitning af kontrakten med henblik på at undgå et udbud.

Samtidig er det klart, at både tekniske og økonomiske hensyn kan begrunde henholdsvis valg af separate kontrakter og valg af en samlet kontrakt. Hvis en bygge- og anlægskontrakt fx har til formål at tilvejebringe kontorlokaler både til den kommunale administration og til administrationen af det kommunale busselskab, vil det være helt berettiget at se dette som et samlet projekt, uanset at det fx i den konkrete situation fører til en anvendelse af de mere fleksible regler i forsyningsvirksomhedsdirektivet frem for udbudsdirektivet.

Et eksempel på blandede aktiviteter inden for udbudsdirektivets område kan være et offentligretligt organ, som er omfattet af definitionen i udbudsdirektivet, men som også udfører forretningsmæssige aktiviteter. Her skal alle kontrakter, uanset deres formål, følge reglerne i udbudsdirektivet, dvs. også når den konkrete kontrakt ikke indgås til opfyldelse af almenvellets behov, men som led i almindelige forretningsmæssige dispositioner.

4.4 Under tærskelværdierne

I henholdsvis betragtning 2 i udbudsdirektivet og betragtning 9 i forsyningsvirksomhedsdirektivet er det tydeliggjort, at EF-Traktatens principper om ikke-diskrimination - herunder ligebehandling - om gennemsigtighed, proportionalitet og gensidig anerkendelse samt de generelle EU-regler om fri bevægelighed for varer, tjenesteydelser, arbejdskraft og kapital gælder uanset kontraktens værdi.

Hvis beregningen af kontraktværdien derfor viser, at kontraktens størrelse ligger under tærskelværdien, er det relevant at undersøge, hvilken form for konkurrenceudsætning man skal overveje, og hvad der skal til for at opfylde principperne i EF-traktaten. Om forståelsen heraf og relevante sager på området, se kapitel 1.  

Er der tale om en bygge- og anlægsopgave, finder tilbudsloven anvendelse på opgaver, der pga. tærskelværdien falder uden for udbudsdirektivet.

4.5 Over tærskelværdierne

Både udbudsdirektivet og forsyningsvirksomhedsdirektivet angiver tærskelværdierne i Euro.

Det vil sige, at princippet om at bruge SDR (Special Drawing Rights), hvor EU har aftaler med WTO, er forladt. Imidlertid er der stadig en forbindelse mellem tærskelværdien og WTO-aftalerne.  

For at leve op til forpligtelserne over for WTO kan det ske, at EU må justere tærskelværdierne i forhold til det Euro-beløb, der er angivet i direktiverne. Denne situation er allerede opstået, og der skal derfor ses bort fra de Euro-beløb, som er nævnt i udbudsdirektivets artikler 7, 8, 56, 63 og 67 samt forsyningsvirksomhedsdirektivets artikler 16 og 61.  

I stedet meddeles de gældende tærskelværdier af Kommissionen i henhold til forordning 1874/2004.

For Danmarks vedkommende omregner Kommissionen samtidig tærskelværdierne til national valuta. Som udgangspunkt foretages denne omregning hvert andet år og gælder for den følgende to års periode.

De gældende tærskelværdier for året 2006-2007 kan ses på Konkurrencestyrelsens hjemmeside.

Det gælder generelt, at antallet af tærskelværdier er reduceret i forhold til tidligere. Der er navnlig sket en forenkling i forsyningsvirksomhedsdirektivet, som nu blot har én tærskelværdi for varer og tjenesteydelser og en anden tærskelværdi for bygge- og anlægsopgaver.

I udbudsdirektivet er tærskelværdierne for varer og tjenesteydelser forskellige, afhængigt af hvilken type af ordregiver, der er tale om.

Statslige myndigheder, som er underlagt en særlig lav tærskelværdi, er opregnet i bilag IV.

Offentligretlige organer vil ikke være under den lave tærskel, selv om fx den offentlige kontrol, som har bragt dem ind under direktivet, udøves af en statslig myndighed. Sådanne offentligretlige organer skal følge den tærskelværdi, der gælder for regionale og kommunale kontrakter. Dette gælder også for ordregivere i den almene boligsektor.

4.6 Kontraktværdien og tærskelværdien

Ved vurderingen af, om kontrakten ligger over eller under tærskelværdien, skal ordregiver se på den forventede værdi af kontrakten eksklusive moms, jf. udbudsdirektivets art. 9, stk. 1 og forsyningsvirksomhedsdirektivet art. 17, stk. 1.

Direktiverne bruger udtrykket den 'anslåede værdi'. Heri ligger, at ordregiveren skal anvende sit bedste skøn.

I Konkurrencestyrelsens udtalelse af 7. maj 2005, fandt styrelsen, at et boligorganisation ved at anvende sagkyndig bistand ved vurderingen af opgavens værdi havde levet op til forpligtelsen om at anvende sit bedste skøn. 

I tvivlstilfælde kan der være behov for en nærmere undersøgelse af markedet. Andre indkøberes erfaring kan også indgå i vurderingen. Det er imidlertid ordregiverens eget ansvar at tilvejebringe et tilstrækkeligt grundlag for vurderingen.

Såfremt ordregiver kan dokumentere at have udvist et fornuftigt skøn, påvirker det ikke udbudsforretningens lovlighed, hvis det vindende bud til overraskelse for ordregiver ligger over tærsklen.

Konkurrencestyrelsen og SKI har udgivet en pjece – Fakta om tærskelværdier og kontraktberegning – som giver svar på nogle af de centrale spørgsmål i forbindelse beregningen af kontraktens værdi. 

4.6.1 Sammenlægning af flere kontrakter /ensartede ydelser

Værdien af flere kontrakter skal lægges sammen ved vurderingen af tærsklen, når der er tale om en indholdsmæssig sammenhæng mellem leverancerne.

Direktiverne giver eksempler på, under hvilke omstændigheder der skal ske en sådan sammenlægning.

• Udbudsdirektivets art. 9, stk. 5, litra b angiver, at der skal være tale om ensartede varer, der er opdelt på delkontrakter, der indgås samtidig.
• Udbudsdirektivets art. 9, stk. 5, litra a omtaler tjenesteydelser og bygge- og anlægsarbejder.

For vareindkøb taler udbudsdirektivet om et ”projekt” der tager sigte på anskaffelse af ensartede varer. Det må derfor være udgangspunktet, at sammenlægning i hvert fald skal ske, hvor der er tale om varer, der kan leveres af samme leverandør.

Såfremt én leverandør optræder som hovedleverandør i forhold til ordregiveren, og de øvrige leverandører er underleverandører, er det den samlede værdi af hovedleverandørens kontrakt med ordregiveren, der anvendes ved beregningen af tærsklen.

I nogle situationer kan flere kontrakter tilsammen tjene til at nå et og samme mål, fx fordi et givet resultat kan forbedres ved et samarbejde mellem forskellige leverandører.

Kommissionen har bl.a. udtalt sig om sammenlægning i forbindelse med levering af uniformer, bælter og spænder til en medlemsstats politimyndighed. Efter Kommissionens opfattelse skal kontraktværdien opgøres som en sammenlægning af værdien af de tre varegrupper, selv om bælter og spænder leveredes fra en selvstændig leverandør. Kommissionen tillagde det vægt, at levering af uniform med bælte og spænder udgør et samlet projekt. Dette synspunkt er nu slået igennem i direktivteksten.

For bygge- og anlægsarbejder betyder bestemmelsen, at der skal ske en sammenlægning af kontrakterne, selv om arbejdet er opdelt i fagentrepriser, hvor der indgås kontrakt med hver branche for sig.

På tjenesteydelsesområdet er der i Danmark kutyme for at sammenlægge de tekniske rådgivningsydelser, såsom arkitekt- og ingeniørkontrakter o.l. i forbindelse med et projekteringsarbejde. Praksis for sammenlægninger synes at variere mellem EU's medlemslande.

Når der er tale om vareindkøb eller tjenesteydelser, hvorom der indgås kontrakter med regelmæssige mellemrum, eller som skal fornys inden for et bestemt tidsrum, gælder udbudsdirektivets art. 9, stk. 7 og forsyningsvirksomhedsdirektivets art. 17, stk. 7.

Ved sådanne regelmæssige indkøb har det navnlig givet anledning til tvivl, om flere ensartede indkøb eller ydelser, der er spredt i geografisk eller tidsmæssig henseende skal lægges sammen ved beregning af kontraktværdien. 

• Der kan fx være tale om rengøringskontrakter, som en kommune har afsat et bestemt beløb til på budgettet.
• Eller der kan være tale om skolebuskørsel i flere forskellige ruter.

Kommissionens fortolkning peger klart i retning af, at kalkulationen af kontraktværdien for en bestemt vare eller ydelse skal inddrage ordregivers behov over en given periode, fx et regnskabsår.

Det vil betyde, at en kommune, ved vurderingen af om rengøringen af kommunens skoler er udbudspligtig, skal lægge værdien af alle kommunens rengøringskontrakter sammen. Således skal også rengøringen af fx kommunens børnehaver, plejehjem, rådhus m.v. indgå i beregningen.

Reglerne er naturligvis ikke til hinder for, at ordregiver opdeler sit behov for en bestemt tjenesteydelse i flere delkontrakter, se herom i kapitel 4.6.2.

4.6.2 Opdeling af en kontrakt

Generelt for alle typer kontrakter gælder, at en ordregiver ikke må omgå direktiverne ved at opdele kontrakterne eller ved at anvende særlige metoder til at beregne kontrakternes værdi.

Det fremgår bl.a. af udbudsdirektivets art. 9, stk. 3 og 7, og af forsyningsvirksomhedsdirektivets art. 17, stk. 2. 

Derimod er reglerne naturligvis ikke til hinder for, at ordregiveren – i forbindelse med gennemførelse af et eller flere udbud – opdeler ydelsen på et antal mindre kontrakter, fx for at give mindre virksomheder mulighed for at byde. I den sammenhæng er det summen af de enkelte delkontrakter, der udgør kontraktværdien. Det er op til udbyderen, om man ønsker at gennemføre udbuddet af delkontrakterne på samme tid eller som flere successive EU-udbud. Muligheden for at bruge delkontrakter er også afspejlet i de nye standardformularer, hvor de enkelte delydelser kan beskrives i særskilte bilag til den relevante standardformular.

4.6.3 Undtagne delydelser

Selv om alle delydelser skal medregnes ved beregningen af kontraktværdien, når det vurderes, om kontrakten ligger over eller under tærskelværdien, jf. 4.6.2, kan visse mindre delydelser i praksis efterfølgende holdes uden for udbud.

Adgangen hertil findes i henholdsvis udbudsdirektivets art. 9, stk. 5 og forsyningsvirksomhedsdirektivets art. 17, stk. 6.

I modsætning til tidligere gælder denne adgang nu både for bygge- og anlægsarbejder, varer og tjenesteydelser og i begge direktiver.

Betingelsen for, at en delydelse på vare- eller tjenesteydelsesområdet kan betragtes som ”undtaget”, er, at dens værdi eksklusive moms er under 80.000 Euro (pt. 595.338 kr.), og at den samlede værdi af de delydelser, der ønskes undtaget, ikke overstiger 20 % af den samlede kontraktværdi. Den totale kontraktværdi er summen af samtlige delkontrakter, både de udbudte og de undtagne.   

For bygge- og anlægsopgaver er betingelsen, at værdien af det enkelte delarbejde er under 1 mio. Euro eksklusive moms, og også her gælder der en 20 % grænse.

Bestemmelsen kan bl.a. bruges til en fagentreprise, der ikke overstiger den nævnte tærskel. Når betingelserne for at ”undtage” en delydelse efter bygge- og anlægsdirektivet er til stede, indtræder der ikke en pligt til udbyde den pågældende ydelse efter tilbudsloven.

På tjenesteydelsesområdet vil bestemmelsen fx være anvendelig til gennemførelse af en teknisk undersøgelse forud for arkitekt- og ingeniøropgaverne eller til køb af den tekniske bygherrerådgivning.

Det er ikke en betingelse, at en delkontrakt vedrører opgavens første fase. Der kan også være tale om, at delkontrakten udgør afslutningen på den samlede opgave. Men delkontrakten skal dreje sig om en naturligt afgrænset ydelse og må ikke ”skæres til” for at holde sig under beløbs- og procentreglen.

På vareområdet gælder mere restriktive regler. Her er det en betingelse for anvendelse af bestemmelsen, at der er tale om et projekt, der tager sigte på at anskaffe ensartede varer, jf. art. 9, stk. 5, litra b.

Delydelsesreglen er således en beregningsregel, som udbyder alene kan benytte på kontrakter, der indgås inden for samme indkøbsprojekt.

Det betyder, at udbyder ikke kan benytte reglen til at ”supplere” kontrakten med direkte anskaffelser af varer, der ikke har sammenhæng med det oprindeligt planlagte indkøb, fx kameraer og grøntsager.

Reglen om delydelser kan også bruges ved rammeaftaler, se nærmere herom i afsnit 3.3.

4.6.4 Decentrale enheder

Beslægtet med problemet vedrørende opdeling af kontrakter er spørgsmålet om, hvordan udbudspligten skal anskues, når der er en eller flere decentrale enheder under en ordregivende myndighed. I denne forbindelse er det et vigtigt spørgsmål, hvornår en decentral enhed kan betragtes som en selvstændig ordregivende myndighed, og hvornår man er i en situation, hvor der tværtimod vil være en forpligtelse til at sammenlægge ensartede – og tidsmæssigt nogenlunde sammenfaldende - kontrakter fra de forskellige enheder i en pulje.

Dette afhænger af, om den decentrale enhed udgør en separat og selvstændigt handlende enhed, og om den decentrale enhed har opgivet at udnytte sin position til at opnå stordriftsfordele.

Der skal dog altid ske en konkret vurdering:

At blive betragtet som en kommunal decentral enhed forudsætter både

• At enheden reelt tager uafhængige beslutninger – og
• At enheden har fuld kompetence til at anvende egne midler og eventuelle tilskud.

Enheden må heller ikke på det konkrete område have nogen forbindelse til kommunens indkøbsafdeling.

Se også SKI og Konkurrencestyrelsens pjece – Fakta om tærskelværdier og kontraktberegning – som berører emnet om decentrale enheder.

4.6.5 Kalkulationen af kontraktværdien

Både udbudsdirektivet og forsyningsvirksomhedsdirektivet indeholder en række beregningsregler for særlige typer af kontrakter. Nedenfor er de vigtigste af disse regler opregnet.

Aftaler om tjenesteydelser uden samlet pris, jf. udbudsdirektivets art. 9, stk. 8, litra b og forsyningsvirksomhedsdirektivets art. 17, stk. 11.

• For sådanne aftaler, som er tidsbestemte, er beregningsgrundlaget den anslåede samlede kontraktværdi i løbetiden, dog højst 48 måneder.
• For aftaler af denne art, som er tidsubestemte, er beregningsgrundlaget den månedlige værdi ganget med 48.

Konkurrencestyrelsens udtalelse af 6. juli 2005 (Fødevareregion Århus) omhandlede netop en tidsubestemt rengøringskontrakt.

I det pågældende udbud fandt Konkurrencestyrelsen, at kontraktværdien skulle opgøres således:

Den anslåede årlige værdi 0,7 mio. kr., divideret med 12 = 58.333 kr. Dette beløb skulle herefter ganges med 48, hvilket medførte en samlet anslået kontraktværdi på 2.800.000 kr.

Efter disse beregningsprincipper oversteg kontraktens værdi tærskelværdien, og der var tale om et udbud omfattet af Udbudsdirektivet.

Gentagne ydelser, jf.udbudsdirektivets art. 9, stk. 7 og forsyningsvirksomhedsdirektivets art. 17, stk. 7.  

Når aftaler om varer eller tjenesteydelser indgås regelmæssigt gennem en række aftaler, der tildeles enten én eller flere leverandører, er grundlaget for beregning af kontraktværdien

• den samlede værdi af de aftaler af samme art, der er indgået i løbet af de foregående tolv måneder,
• eller den samlede anslåede værdi i løbet af de følgende tolv måneder,
• eller i hele kontraktens løbetid, hvis denne overstiger tolv måneder.

Eksempel

En kommune indkøber over året kopipapir ca. hver anden måned, dvs. seks gange. Her ville man skulle se på den samlede værdi af disse indkøb over hele året.

Leje og leasing af varer, jf. udbudsdirektivets art. 9, stk. 6 og forsyningsvirksomhedsdirektivets art. 17, stk. 9.

Der gælder specielle beregningsregler for leje eller leasing af varer. Efter disse regler indbefatter beregningen for kontrakter, der løber tolv måneder eller derunder, alene kontraktværdien, mens der for tidsbegrænsede kontrakter, der løber over tolv måneder, også skal indregnes den restværdi som varen har.

Ved tidsubestemte kontrakter kalkuleres kontraktværdien som den månedlige værdi ganget med 48.

Konkurrencestyrelsen udtalte sig den 8. juni 2006 om bl.a. beregningen af kontraktværdien for leasing aftaler. Princippet fremgår udtrykkeligt af definitionen af en offentlig indkøbsaftale i udbudsdirektivets art. 1, stk. 2, litra c.

Leasingaftaler er fuldt udbudspligtige efter direktivets detaljerede procedureregler, såfremt aftalens værdi overstiger tærskelværdierne. 

Optionsklausuler, jf. udbudsdirektivets art. 9, stk. 1 og forsyningsvirksomhedsdirektivets art. 17, stk. 1.

Når en kontrakt indeholder en optionsret, fx på øgede mængder, eller en mulighed for en forlængelse af kontrakten er beregningsgrundlaget for aftalens værdi den højest mulige totalsum.

• Det vil sige, at den anslåede værdi af disse mulige ekstraydelser skal medregnes, uanset om der faktisk gøres brug af dem. 

Eksempel

En kommune indgår en kontrakt om levering af 300 stk. computere ved to leveringer over tre år. Kommunen skal ved hver levering betale 675.000 kr., hvilket betyder, at den samlede kontraktværdi udgør 1.35 mio. kr. Dermed overstiger opgaven ikke tærskelværdien, og opgaven skal altså ikke i EU-udbud.

Indeholder kontrakten tillige en option på køb af op til 200 computere mere, skal den maksimale værdi af denne option regnes med. Udgør denne fx 900.000 kr., bliver den samlede kontraktværdi 2,25 mio. kr.

Med en sådan option vil den samlede opgave overstige tærskelværdien, og dermed skal opgaven

i EU-udbud. Det gælder uanset, om kommunen til sin tid vælger at benytte sig af optionen eller ej.

Særregler for tjenesteydelser, jf. udbudsdirektivets art. 9, stk. 8, litra a og forsyningsvirksomhedsdirektivets art. 17, stk. 10.

Begge direktiver indeholder regler om, hvordan der tages hensyn til vederlag ved visse typer af tjenesteydelseskontrakter. Følgende former for vederlag indgår i tjenesteydelsens værdi.

• Ved forsikringstjenesteydelser skal den præmie, der skal betales, og andre vederlag medregnes.
• Ved banktjenester og andre finansielle tjenester skal honorarer, provisioner, renter og andre former for vederlag medregnes.
• Ved projektering skal honorarer, provisioner og andre former for vederlag medregnes.

Eksempel

Ved en forsikringsydelse regnes præmien med i kontraktværdien, men ikke forsikringssummen. Det vil sige, at hvis en ordregivende myndighed forsikrer bygninger til 150 mio. kr. med en årlig præmie på 2 mio. kr., så er det den årlige præmie, der er relevant.

En kommune skal optage et banklån på 20 mio. kr. til finansiering af en bygge- og anlægsopgave. I forbindelse med beregningen af kontraktværdien skal kommunen se på de udgifter, der er ved at optage lånet, dvs. renter, gebyrer og honorarer og ikke selve lånesummen. 

I forbindelse med projekteringsopgaver skal honorarer mv. til arkitekten medregnes i kontraktværdien, men fx ikke udlæg, som arkitekten har gjort på vegne af den ordregivende myndighed.

Kontraktværdien ved vareindkøb inkl. fx service og montering, jf. forsyningsvirksomhedsdirektivets art. 17, stk. 8.

Det fremgår af forsyningsvirksomhedsdirektivet, at værdien af monterings- og installationsarbejde skal medregnes, når en kontrakt omfatter både tjenesteydelser og vareleverancer.

Eksempel

Ved køb af varer – fx en kopimaskine eller standard softwareprogrammer – medregnes som regel også after service-/ vedligeholdelseskontrakter.

Kontraktværdien i relation til rammeaftaler og dynamiske indkøbssystemer, jf. udbudsdirektivets art. 9, stk. 9 og forsyningsvirksomhedsdirektivets art. 17, stk. 3.  

Ved etableringen af rammeaftaler og dynamiske indkøbssystemer skal ordregiver beregne værdien som den anslåede maksimale værdi af alle de aftaler, der forventes indgået over rammeaftalen eller inden for indkøbssystemet, i løbet af funktionsperioden.

I forbindelse med bygge- og anlægskontrakter skal der ved beregningen både tages hensyn til bygge- og anlægskontraktens værdi samt den anslåede værdi af materialer og materiel, som stilles til rådighed af den ordregivende myndighed for entreprenøren (bygherreleverancer), jf. udbudsdirektivets art. 9, stk. 4. 

Værdien af bygherreleverancen skal medregnes, selv om ordregiveren måske allerede har indkøbt dem via et EU-udbud, fordi varernes værdi overstiger tærskelværdien i udbudsdirektivet. 

Eksempel

En kommune skal bygge et nyt rådhus til en kontraktværdi på 40 mio. kr. Kommunen leverer selv vinduer og døre, som kommunen har indkøbt i forbindelse med et andet udbud. Værdien af vinduerne og dørene er på 4 mio. kr. Selv om kommunens leverance betyder, at den kontrakt entreprenøren får har en værdi på 36 mio. kr. altså under tærskelværdien, skal kontrakten stadig i EU-udbud, da kommunens bygherreleverance skal medregnes i den samlede kontrakt.