13. Fritagelse for udbudspligten
Forrige Indhold
Vejledning til udbudsdirektiverne
13.1 Mulighed for fritagelse for udbudspligten
Ordregivere, der virker under forsyningsvirksomhedsdirektivet og dermed udfører en af de aktiviteter, der er nævnt i direktivets artikler 3 - 7, kan under visse omstændigheder blive fritaget for udbudspligten. Denne mulighed blev vedtaget som en del af det nye forsyningsvirksomhedsdirektiv og har til formål at fastsætte en procedure for fritagelse, som er ens, uanset hvilken sektor der er tale om. Proceduren erstatter således de særregler, der fandtes i det tidligere forsyningsvirksomhedsdirektiv.
Proceduren er beskrevet i direktivets art. 30 og er relevant, når en given aktivitet inden for de nævnte typer af forsyningsvirksomhed er direkte undergivet almindelige konkurrencevilkår på et frit marked i den medlemsstat, hvor den udøves.
Et yderligere formål med at fastsætte en procedure har været at sikre de berørte forsyningsvirksomheder en bedre juridisk sikkerhed end tidligere og en forholdsvis hurtig sagsbehandling. Dette sker ved, at der er fastsat retningslinjer for, hvordan og inden for hvilke frister der skal være taget stilling til spørgsmålet om fritagelse.
En fritagelsesprocedure kan have forskellige udgangspunkter:
Der kan være tale om, at der på EU-plan er gennemført lovgivning om liberalisering. Det gælder for øjeblikket følgende lovgivning:
|
Hvor en medlemsstat har gennemført og anvender ovennævnte fællesskabslovgivning, er der en formodning for, at adgangen til markedet er fri.
Hvis der ikke foreligger en sådan lovgivning, er der alligevel mulighed for at ansøge om fritagelse, hvis det kan påvises, at der retligt og faktisk er fri adgang til et givent marked.
De enkelte medlemslande har også haft mulighed for at vælge mellem forskellige fremgangsmåder til selve ansøgningsprocessen.
Bestemmelsen lægger op til, at man både kan have en ordning, hvor enkelte forsyningsvirksomheder kan ansøge Kommissionen direkte, og en ordning, hvor ansøgning forelægges for en uafhængig, kompetent instans i medlemslandet, som i givet fald bringer ansøgningen videre efter at have dannet sig en mening om sagen.
I Danmark skal ansøgninger indsendes til og drøftes med Konkurrencestyrelsen, som vil foretage den første vurdering af det fremlagte materiale.
Det bemærkes, at der er tale om en ret så omfattende ansøgningsproces. Den vurdering, der skal foretages, sker efter almindelige konkurrenceretlige principper, og det materiale, der skal indsendes, afspejler derfor, at der er behov for en bred vifte af informationer med en høj detaljeringsgrad.
Kommissionen har vedtaget en skematik for, hvordan ansøgninger udformes. Den kan findes i Kommissionens beslutning af 2005/15/EF af 7. januar 2005.
http://eur-lex.europa.eu/LexUriServ/LexUriServ.do?uri=CELEX:32005D0015:DA:HTML
Når Kommissionen modtager en ansøgning, begynder en frist for vurdering af sagen at løbe. Fristen er som udgangspunkt 3 måneder regnet fra dagen efter modtagelsen af ansøgningen. Fristen kan forlænges med en måned, hvis oplysningerne er ufuldstændige eller ukorrekte, eller hvis der er sket væsentlige ændringer.
Den korte tidsfrist gør det ekstra vigtigt, at alle ansøgninger besvarer de stillede spørgsmål så godt og fuldstændigt som muligt. Det vil også være en hjælp for sagsbehandlingen i Kommissionen, hvis dele af materialet fx udformes på engelsk.
En ansøgning kan føre til fritagelse på flere måder:
- Enten kan Kommissionen inden for den angivne frist træffe afgørelse om fritagelse
- Eller Kommissionen kan inden for fristen undlade at udtale sig negativt om vurderingen
- Eller fritagelsen kan få effekt, fordi Kommissionen ikke når at behandle sagen til tiden.
I tilfælde, hvor ansøgningen indsendes af en uafhængig myndighed i medlemslandet med en vurdering af, at betingelserne for fritagelse er opfyldt, skal Kommissionen ikke træffe en positiv afgørelse, men blot undlade at udtale sig negativt inden for fristen. Dette gælder således for den ordning, der er valgt i Danmark.
Der er endnu kun modtaget få ansøgninger i Kommissionen.
Kommissionens beslutninger om fritagelse offentliggøres i EU-Tidende.
Ingen muligheder for fritagelse efter udbudsdirektivet
Det skal for god ordens skyld tilføjes, at en generel mulighed for fritagelse for udbudspligten ikke gælder efter udbudsdirektivet for den offentlige sektor.
Der er på dette område heller ikke mulighed for at søge om dispensation fra udbudspligten i enkelttilfælde.