4. Hvilke procedureregler gælder?

Annonceringsreglerne har til formål at skabe gennemsigtighed om offentlige indkøb uden samtidigt at indføre administrativt tunge procedurekrav. Derfor stiller loven ikke formkrav til proceduren, og udbyderen er frit stillet til at tilrettelægge proceduren, som den finder det hensigtsmæssigt.

Udbyderen skal blot ved tilrettelæggelsen og gennemførelsen af proceduren sørge for, at tilbudsgivere udvælges på grundlag af objektive, saglige og ikke-diskriminerende kriterier. Udbyderen skal også sørge for, at tilbudsgiverne ikke forskelsbehandles. Dette følger af tilbudslovens § 15 d, stk. 1.

Derudover vil udbyderen under alle omstændigheder være bundet af EF-traktatens almindelige principper ved indgåelse af en kontrakt. Det drejer sig blandt andet om principperne om ligebehandling, gennemsigtighed og proportionalitet.

Selvom udbudsdirektivets regler ikke gælder, er der selvsagt ikke noget til hinder for, at udbyder følger procedurerne i direktivet helt eller delvist.

Som eksempler på andre procedurer der frit kan anvendes, kan nævnes

  • Forhandlingsrunder – modsat udbudsdirektivet hindrer annonceringspligten ikke at udbyder frit kan vælge at forhandle sig frem til en kontrakt.
  • Kvalifikationslister – Det vil også være muligt for udbyder at opstille en kvalifikationsliste, hvor der bliver indgået kontrakter med alle de virksomheder, der opfylder nogle nærmere angivne krav. Anvender udbyderen en sådan kvalifikationsliste, indebærer annonceringspligten blot, at udbyder på forhånd skal have annonceret, at den ønsker at kvalificere virksomheder, der kan løse opgaven.
  • Leverandørdatabaser – udbyder annoncerer oprettelsen af en database til en bestemt type indkøb. De leverandører, der opfylder nærmere angivne krav medtages i databasen.

At de offentlige myndigheder ikke er bundet af direktivets regler, betyder også, at det fx ikke er meningen at underkaste rammeaftaler de begrænsninger i varigheden på op til 4 år, der følger af udbudsdirektivet. Det vil være op til udbyder at fastsætte en passende varighed på baggrund af en vurdering af kontaktens genstand, kompleksitet mv. Visse aftaler om blandt andet sammensatte og komplekse tjenesteydelser på transportområdet, ydelser på sundhedsområdet samt om offentlig-private partnerskaber vil fx kunne begrunde en længere varighed.

Det er ligeledes op til den offentlige myndighed at fastlægge indholdet og omfanget af den ønskede aftale, herunder hvilke ydelser, aftalen skal omfatte.

Uanset hvordan proceduren tilrettelægges, skal udbyderen sørge for, at proceduren er gennemsigtig, og at alle interesserede virksomheder behandles fair og lige og dermed har adgang til samme oplysninger om tildelingsprocessen. Dette giver virksomhederne de samme vilkår for at udarbejde deres tilbud.