1 Indledning
Forside - Indhold - Bund - Forrige/Næste "Vejledning til tilbudsloven 2005" 1.1 Om vejledningenDenne vejledning omhandler den nye tilbudslov, som træder i kraft 1. september 2005, og som erstatter den hidtidige tilbudslov fra 2001 og tilbudsbekendtgørelsen fra 2002. Vejledningen er udtryk for Konkurrencestyrelsens forståelse af tilbudsloven på baggrund af forarbejderne til loven og Klagenævnets praksis. Området for tilbudsloven er bygge- og anlægskontrakter. Hvad der forstås ved bygge- og anlægsopgaver er beskrevet i kapitel 3.1. Tilbudsloven gælder for tilbud, der indhentes af de offentlige og offentligt støttede udbydere. Loven gælder endvidere også for tilbud, som hoved-, total- og storentreprenører o.l. ved offentlige og offentligt støttede bygge- og anlægsarbejder indhenter fra deres underentreprenører. I kapitel 3.2 er beskrevet, hvem der skal følge tilbudsloven. Med den nye tilbudslov fra 2005 er der sket justering af reglerne, der tager sigte på at spare ressourcer på tilbudsgiversiden og på bygherresiden, sikre effektiv konkurrence og at øge gennemsigtigheden og retssikkerheden for de enkelte tilbudsgivere, jf. oversigten over de nye regler nedenfor i 1.3. Vejledningen er en gennemgang af de vigtigste regler, som disse udbydere skal følge. Der er tale om fortolkninger af vanskelige juridiske regler. Der er derfor som afsnit 1.2 givet en indføring i reglerne "for begyndere". 1.2 Hvad går tilbudslovens regler kort ud på (for nye brugere)I det følgende gennemgås i oversigtsform de regler, der findes i tilbudsloven, sådan som den ser ud efter ændringerne i 2005. Vejledningen uddybes i de enkelte kapitler, som der henvises til i pkt. a-h. a. Hvem skal følge reglerne? Tilbudsloven skal følges, når 1 offentlige bygherrer (stat, regioner, kommuner, § 60-selskaber, kirkelige myndigheder) , 2 offentligt kontrollerede bygherrer, fx almene boligorganisationer, 3 bygherrer, der modtager støtte til det konkrete byggeri, eller 4 visse hoved-, total- og storentreprenører mv. ved et offentligt eller offentligt støttet byggeri skal indgå kontrakt med en entreprenør eller håndværker til at udføre en byggeog anlægsopgave. Bortset fra de særlige tilfælde ovenfor i pkt. 3 og 4 gælder loven ikke privat byggeri eller private udbydere. I kapitel 3.2 er det mere detaljeret beskrevet, hvem der skal følge reglerne. b. Hvad gælder reglerne for? Tilbudsloven gælder for bygge- og anlægsarbejder. Tilbudsloven gælder således ikke for de rene vareindkøb (leverancer) eller for rene tjenesteydelser, fx bygherrens kontrakter med sine rådgivere. Loven gælder heller ikke for entrepriser om bygge- og anlægsarbejder, der er omfattet af Udbudsdirektiverne. Udbudsdirektiverne gælder for bygge- og anlægsarbejder med en samlet værdi over ca. 44 mio. kr. ekskl. moms. I kapitel 3.1 er nærmere beskrevet, hvad der forstås ved bygge- og anlægsarbejder. c. Hvordan kan der indhentes tilbud Loven fastsætter regler for, hvordan en udbyder kan indhente tilbud på bygge- og anlægsarbejder. Tilbud kan indhentes
Lovens udgangspunkt er, at tilbud skal indhentes ved en licitation. Hvis det samlede byggeri har en værdi, der er mindre end 3 mio. kr., kan der dog indhentes underhåndsbud. I særlige situationer kan der indhentes underhåndsbud også ved byggeri over 3 mio. kr., jf. kapitel 4.4.2. d. Udbudsbetingelserne/licitationsmaterialet Licitation Udbyderen skal i licitationsmaterialet nærmere beskrive opgaven. Hvis der i licitationsmaterialet er opstillet særlige vilkår for, hvordan opgaven skal udføres, beskrives også dette i licitationsbetingelserne. Disse forhold er nærmere beskrevet i kapitel 6. Ved en offentlig licitation eller en prækvalifikation skal udbyderen i annoncen oplyse om eventuelle udvælgelseskriterier/mindstekrav, jf. det følgende afsnit e, og om der er tale om en priskonkurrence eller en kvalitetskonkurrence, jf. det følgende afsnit f. Ved en kvalitetskonkurrence skal de underkriterier, som tilbuddene vil blive sammenlignet ud fra, oplyses i det supplerende materiale, hvis de ikke fremgår af annoncen. Oplysninger i annoncen må ikke ændres i det supplerende materiale. Dette gælder uanset hvilken licitationsform, der anvendes. Se nærmere i kapitel 8.2 om underkriterier og deres vægtning. Underhåndsbud e. Hvordan udvælger man tilbudsgiverne Udvælgelsen af tilbudsgiverne skal ske på grundlag af objektive, saglige og ikkediskriminerende vilkår("udvælgelseskriterier"). Udbyderen kan opstille en række mindstekrav vedrørende økonomiske og tekniske/faglige forhold, som tilbudsgiverne skal dokumentere at opfylde for at få deres tilbud bedømt. Ved begrænset licitation med prækvalifikation kan udvælgelseskriterier vedrørende de økonomiske og tekniske forhold dog også tjene det formål, at kriterierne bruges til at sammenligne tilbudsgiverne i forbindelse med prækvalifikationen. Dette er nærmere beskrevet i kapitel 4.2.1 og 4.2.2 og kapitel 7. Ved licitation skal der udvælges tilstrækkeligt mange tilbudsgivere til at sikre effektiv konkurrence. Der kan kun indhentes 3 underhåndsbud. Dog kan der indhentes et 4. underhåndsbud uden for lokalområdet. Ved opgaver under 300.000 kr. er der dog ikke pligt til at indhente mere end 1 underhåndsbud. f. Hvordan sammenligner man tilbuddene Tilbuddene skal sammenlignes på en fair og objektiv måde. Heri ligger fx, at tildelingskriterierne og eventuelle underkriterier, og den vægt som et underkriterium er tildelt, skal anvendes ens i forhold til alle tilbud. Kravet om ligebehandling fører også til, at en bygherre/udbyder ikke må antage et tilbud, som på væsentlige punkter afviger fra udbudsbetingelserne. Ved licitationer om kvalitetskonkurrencer kan udbyder forhandle med op til 3 tilbudsgivere – nemlig de tilbudsgivere, der afgav de bedste bud ved licitationen. g. Pligt til at informere de forbigåede tilbudsgivere Forbigåede tilbudsgivere eller ansøgere har krav på information om bygherrens/udbyderens beslutninger og begrundelsen herfor. I nogle tilfælde skal disse informationer og begrundelser gives uopfordret, i andre situationer skal tilbudsgiverne anmode herom, jf. kapitel 9. h. Klageadgang Tilbudsgivere eller ansøgere, der mener at de uberettiget er blevet forbigået, kan klage til Klagenævnet for Udbud. Der betales et klagegebyr på 4.000 kr., men det kan tilbagebetales, hvis klageren får helt eller delvis medhold. 1.3 Oversigt over de nye regler i 2005-tilbudslovenFormålet med ændringerne i tilbudslovens regelsæt er at øge gennemsigtigheden, styrke retssikkerheden og spare ressourcer i udbudsprocessen, samtidig med at mulighederne for at skabe effektiv konkurrence opretholdes. Anvendelsesområdet er fortsat offentligt finansieret byggeri. Forslaget indebærer især følgende ændringer i forhold til det gældende regelsæt: Antal underhåndsbud Underhåndsbud i stedet for licitation Forhandlinger ved licitation om det økonomisk mest fordelagtige bud Med 2005-loven ophæves udbyderens pligt til at inddrage alle tilbudsgivere med konditionsmæssige bud, når der indledes forhandlinger efter en licitation om det økonomisk mest fordelagtige bud. For fremtiden må der kun forhandles med 3 tilbudsgivere. Det vil skærpe konkurrencen på licitationstidspunktet og reducerer både tilbudsgivernes og bygherrernes ressourceforbrug. De tilbudsgivere, der ikke inddrages i forhandlingerne, frigøres straks uden hensyn til en eventuel vedståelsesfrist, hvilket også sparer ressourcer. Forhandlingsproceduren er beskrevet i kapitel 8.4. Samtidig indføres en pligt for udbydere til uopfordret at begrunde deres valg og fravalg i forhandlingsprocessen – i dag skal begrundelser kun gives efter anmodning. Reglerne for begrundelse er beskrevet i kapitel 9. Som hidtil kan der ved en priskonkurrence kun forhandles med det laveste bud. Øget gennemsigtighed Ved en begrænset licitation skal udbyder oplyse overfor tilbudsgiverne, hvor mange tilbudsgivere der i alt vil blive inviteret til at afgive bud. Disse ændringer medvirker til at styrke gennemsigtigheden. Reglerne for begrænset licitation er beskrevet i kapitel 4.2 og 4.3. Klarere regler Version 1.0 December 2005 • © Konkurrencestyrelsen. Udgivet af Konkurrencestyrelsen, http://www.ks.dk/ |