Ansættelsesprocessen

Her på siden kan du få et overblik over Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens almindelige ansættelsesprocedure. Vi vil gerne sikre, at dit første møde med Konkurrence-og Forbrugerstyrelsen bliver en positiv oplevelse, og at du har et overblik over hele processen, når du søger en stilling.

Den typiske ansættelsesproces

Til hver stilling nedsætter vi et ansættelsesudvalg, som består af en vicedirektør, den eller de chefer, som skal have en ny medarbejder, tillidsrepræsentanten og den HR-ansvarlige.

Stillingerne bliver typisk slået op på internettet, vores hjemmeside samt på relevante uddannelsesinstitutioner. Derudover gør vi også brug af fx DJØF-bladet.
Det ser vi efter i dit ansøgningsmateriale

Når du sender en ansøgning, får du hurtigst mulig en bekræftelse på, at vi har modtaget den. Her vil der også stå, hvornår vi kontakter dig igen.
Sådan søger du

Når ansøgningsfristen er udløbet, screener vi alle ansøgningerne. Ansøgningerne deles op i to grupper: ja og nej. Der sendes afslag til nej-gruppen, hurtigst mulig efter ansøgningsfristen udløber.

Ansættelsesudvalget drøfter ansøgningerne i ja-gruppen, og deler dem i to:

  1. ansøgere som skal indkaldes til samtale
  2. de ansøgere, som i første omgang ikke indkaldes, men afventer resultatet af den første samtalerunde.

Begge grupper får straks brev fra os.

Herefter indkaldes de relevante ansøgere til samtale. Til samtalen deltager den kontorchef, som skal have en medarbejder, en tillidsrepræsentant og den HR-ansvarlige. Samtalen varer ca. en time. Hurtigst muligt herefter får du besked om, hvad vi er kommet frem til. Dette sker ved at den HR-ansvarlige ringer til dig.
Læs mere om den første samtale

I udgangspunktet gør vi ikke brug af anden samtalerunde. Men det sker, hvor der efter samtalen viser sig at være behov for yderligere spørgsmål. I det tilfælde ringer vi til dig, forklarer baggrunden for den anden samtale og det videre forløb.
Læs mere om den anden samtale

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen benytter som regel kun personanalyse ved følgende rekrutteringssituationer:

  • rekruttering af chefer
  • rekruttering af konsulenter og afdelingsledere
  • rekruttering af særlige specialister og nøglemedarbejdere (fx økonomimedarbejder, kartelspecialist mv.)

Derudover vil der kunne opstå behov for at gennemføre en personanalyse efter første samtale.

Konkurrence -og Forbrugerstyrelsen har udarbejdet et sæt etiske retningslinjer for brugen af personanalyser i forbindelse med rekruttring.
Retningslinjer for brug af personanalyse ved rekruttering

Såfremt du tilbydes ansættelse, afklares løn, starttidspunkt mv. straks herefter.