Hvordan opdager man overtrædelser?
Det er almindeligt kendt, at kartelaftaler, tilbudskoordinering, bindende videresalgspriser mv. er ulovlige, og derfor vil aftaledeltagerne selvfølgelig prøve at holde deres aktiviteter skjult. Det betyder, at det kan være meget vanskeligt for de virksomheder eller forbrugere, som køber varerne eller ydelserne, at gennemskue, om de er ”ofre” for ulovlige aftaler.
Bindende videresalgspriser er et fænomen, der relaterer sig til mærkevarer. Effekten er, at priserne er ens fra forretning til forretning, og at det aldrig – eller kun sjældent (jubilæumstilbud etc.) – er muligt at købe under de vejledende priser. Det er ikke muligt for den enkelte forbruger at forhandle sig til rabatter. Hvis man prøver at forhandle priser, bliver man af og til mødt med det svar, at ”vi må ikke give rabat – det er leverandøren, der bestemmer prisen”, og lignende udsagn, der bør vække mistanke om ulovlige prisbindinger.
For så vidt angår prisaftaler, markedsdelingsaftaler og ikke mindst tilbudskoordinering er der også ofte indikationer, som kan vække mistanke om, at noget er galt. For eksempel vil større bygherrer, der ofte udbyder arbejder i licitation, muligvis kunne se tegn på tilbudskoordinering. Stat, amter og kommuner – men også andre – har nogle muligheder her.
Læs mere om tegn på kartelaftaler