Gå til resume Gå til indhold

Revideret benchmarkingmodel

  • Skal finansielle poster som fx renter fordeles ud på costdriverne?
    >

    Nej, finansielle omkostninger som renter skal ikke fordeles til costdriverne. Finansielle omkostninger skal holdes ude af de samlede driftsomkostninger. De hører til under ”nettofinansielle poster” i prisloftet.
  • Hvordan skal driftsomkostninger for køretøjer fordeles på costdriverne?

    >

    Driftsomkostninger for køretøjer skal fordeles på costdriverne i forhold til de opgaver/costdrivere hvor køretøjerne benyttes.

    For eksempel, når et køretøj har kørt ud til et vandværk, skal denne driftsomkostning henføres til costdriveren VANDVÆRKER. Selskabet kan eventuelt bruge en fordelingsnøgle til fordeling af omkostningerne til køretøjer, hvis det er nødvendigt.
  • Hvordan skal driftsomkostninger til løn, pension og ATP fordeles på costdriverne? Skal finansielle poster som fx renter fordeles ud på costdriverne?

    >

    Løn, pension og ATP skal fordeles så retvisende som muligt ud på de costdrivere, som er årsag til driftsomkostningen. Dvs. når en medarbejder har timeregistreret sin tid ift. at arbejde på vandværket, skal medarbejderens løn, pension og ATP henføres til costdriveren VANDVÆRKER.

    For eksempel, når en chef bruger tid på strategi- og planlægningsmøder omkring ledningsnettet, skal ledelsesløn, pension og ATP henføres til costdriveren LEDNINGER.

    For eksempel, når en regnskabsmedarbejder bruger tid på økonomistyring, skal løn, pension og ATP henføres til GENEREL ADMINISTRATION.

  • Når selskabet bruger FULL COST som regnskabsmetode, og mange administrative omkostninger er indregnet i timeprisen på fx medarbejderløn eller kørselspris. Hvordan skal man så fordele driftsomkostningerne på costdriverne?

    >

    Denne problemstilling blev diskuteret grundigt med arbejdsgruppen. Det blev besluttet, at selskaber, som bruger FULL COST, skal opsplitte regnskabsposterne i produktions-, distributions-, og administrationsomkostninger og derefter fordele driftsomkostningerne til de retvisende costdrivere som beskrevet i spørgsmålet ovenfor.


  • Er det kun særlige forhold godkendt i prisloft 2015, som der skal gøres opmærksom på i indberetningen?
    >

    Nej, selskaber kan være underlagt rammebetingelser, som medfører meromkostninger, som ikke er godkendt som særlige forhold. Der kan være nogle forhold som fx skærpet rensning af spildevand, der i stedet er godkendt som miljø- og servicemål. Selskabet skal derfor gøre opmærksom på, at det er underlagt rammebetingelser, der medfører meromkostninger. Det er derfor også vigtigt at angive meromkostningen i kommentarboksen under hver costdriver.
  • Skal man fortsætte med at registrere driftsomkostninger i 2016 også?
    >

    Forsyningssekretariatet har i første omgang planlagt, at selskaberne kun skal indberette driftsomkostninger fra 2015. Såfremt datakvaliteten viser sig ikke at være tilstrækkelig høj, hvilket blandt andet kan ske, hvis for få selskaber indberetter, vil Forsyningssekretariatet overveje, om der ligeledes skal indberettes driftsomkostninger for efterfølgende år.

  • Skal driftsomkostninger til energiproduktion medtages – og hvor?
    >

    Ja, driftsomkostninger til energiproduktion skal medtages under den mest retvisende costdriver. Hvis det er produktion af biogas, skal den medtages under costdriveren SLAMBEHANDLING. Hvis det er produktion fra solceller på renseanlægget, skal den medtages under costdriveren RENSEANLÆG osv.


  • Mht. til vagtordningen for drikkevandsselskaberne, skal driftsomkostninger til ledningsvagten så henføres til hovedcostdriveren VANDVÆRKER?
    >

    Ja, det er besluttet, at alle driftsomkostninger til vagtordning skal henføres til costdriveren VANDVÆRKER. Det er vores vurdering, at det vil give den mest retvisende fordeling af driftsomkostninger til vagtordningen på tværs af drikkevandsselskaberne.



  • Mht. vagtordningen for spildevandsselskaberne, skal driftsomkostninger til ledningsvagten så henføres til hovedcostdriverne PUMPESTATIONER eller RENSEANLÆG?>

    Det er besluttet, at alle driftsomkostninger til vagtordning skal henføres til hovedcostdriverne - enten PUMPESTATIONER (for distributionsdelen) eller RENSEANLÆG (for rensningsdelen).

    For eksempel, driftsomkostninger til vagten som rykker ud til renseanlægget henføres til costdriveren RENSEANLÆG. Driftsomkostninger til vagten som rykker ud ved ledningsbrud - distributionsdelen - henføres til costdriveren PUMPESTATIONER. Hvis det ikke er muligt at adskille driftsomkostningerne i regnskabssystemet, kan en fordelingsnøgle bruges.

    Det er vores vurdering, at det vil give den mest retvisende fordeling af driftsomkostninger til vagtordningen på tværs af selskaberne.

  • En kunde henvender sig omkring brud på en ledning. Hvordan fordeles driftsomkostningerne?>

    Driftsomkostningerne i forbindelse med kundekontakten henføres til costdriveren MÅLERE OG KUNDER. Driftsomkostningerne i forbindelse med reparation af ledningsbruddet henføres til costdriveren LEDNINGER.
  • Mht. spildevandsselskaberne, skal driftsomkostninger til stik og stikledninger henføres til costdriveren LEDNINGER?>

    Ja, driftsomkostninger til stik og stikledninger skal også henføres til costdriveren LEDNINGER
  • Selskabet har ikke en af hovedcostdriverne – fx vandværker for drikkevandsselskaber eller renseanlæg for spildevandsselskaber – hvordan fordeles driftsomkostninger til vagtordninger og SRO?>

    Selskaber uden en af hovedcostdriverne skal stadig fordele driftsomkostninger til fx vagtordninger og SRO til hovedcostdriverne. Dvs. at et selskab uden et vandværk/(renseanlæg) alligevel skal indberette driftsomkostninger til costdriveren VANDVÆRKER / (RENSEANLÆG). Forsyningssekretariatet vil derefter vurdere, hvordan der bedst muligt tages hensyn til det i modellen.
  • Selskabets boringer er i regnskabssystemet placeret under de enkelte vandværker. Man kan derfor ikke umiddelbart fakturere særskilt på henholdsvis costdriveren BORINGER og VANDVÆRKER. Hvordan løses det?>

    Hvis selskabet ikke i første omgang kan fakturere retvisende på costdriverne, må selskabet lave en fordelingsnøgle mellem boringer og vandværker, som er så retvisende som muligt. Selskabet kan derefter fordele driftsomkostningerne ud på de retvisende costdrivere.
  • Hvordan skal trykledninger og rørbassiner behandles i indberetningen?

    >

    Summen af Fællesledninger, Spildevandsledninger, Regnvandsledninger, Trykledninger og Rørbassiner skal svare til den samlede længde af selskabets ledningsnet. Hvis et selskab har 10 km Fællesledning, hvoraf 1 km af denne er Trykledning, skal selskabet indberette 9 km Fællesledning og 1 km Trykledning. Dette gøres for, at den samme ledning ikke indberettes dobbelt.

  • Hvor skal omkostninger fra køb af målerdata indberettes?

    >

    Omkostninger fra køb af målerdata fra regulerede selskaber skal i boks 8.1, da det er en 1:1 omkostning.

    Omkostninger fra køb af målerdata fra ikke-reguleret selskaber skal i boks 8.3.

    Omkostninger fra køb af målerdata skal ikke i boks 7.8, uanset om det er køb fra regulerede eller ikke-regulerede selskaber.