Gå til resume Gå til indhold
 

Nyt økonomisk grundlag

På denne side er der information om vandselskabers nye økonomiske grundlag.

Det fremgår af den nye bekendtgørelse om økonomiske rammer for vandselskaber (bekendtgørelse nr. 1235 af 10/10/2016, herefter ØR-bekendtgørelsen), at Forsyningssekretariatet skal fastlægge et nyt økonomisk grundlag for vandselskabers økonomiske rammer. De økonomiske rammer fastlægger en øvre grænse for vandselskabers indtægter.

Forsyningssekretariatet har justeret metoden til at fastlægge det nye økonomiske grundlag for vandselskaber. Justeringerne følger dels af høringssvarene og dels af, at omkostninger for 2015 nu også indgår i grundlaget.

Det endelige metodenotat for fastlæggelsen af det nye økonomiske grundlag kan findes her.

Hvert selskab vil få en oversigt over de omkostninger, som ligger til grund for det nye økonomiske grundlag, sammen med deres udkast til afgørelse om økonomiske rammer for 2017.

Forsyningssekretariatet offentliggjorde d. 1. juni 2016 et notat, der beskriver den metode, som Forsyningssekretariatet forventer at anvende til at fastlægge det nye økonomiske grundlag for vandselskaber til brug for de økonomiske rammer for 2017. Formålet med notatet er at give vandselskaber og øvrige interessenter mulighed for, at komme med bemærkninger til metoden. Fristen for at komme med bemærkninger er d. 15. juni 2016. Bemærkninger skal sendes til mailadressen vand@kfst.dk. Bemærkningerne til notatet vil indgå i Forsyningssekretariatets videre arbejde med at fastlægge økonomiske rammer for vandselskaber i 2016.

Notatet kan findes her

For det enkelte selskab vil den endelige metode til at fastlægge et nyt økonomisk grundlag fremgå af selskabernes udkast til afgørelse om den økonomiske ramme for 2017. Senest d. 15. november 2016 skal alle vandselskaber have fået deres udkast til afgørelse om økonomiske rammer for 2017 i høring, og senest d. 15. december skal alle vandselskaber have fået den endelige afgørelse.


Sidst opdateret:   3. oktober 2016